Personlige fortællinger om skilsmisse.
C:ontacts nyeste forestilling er ikke for børn,
I halvmørket inden lyset går op for workshop-forestillingen kommer de medvirkende hurtigt listende ind på scenen og stiller sig på række bagerst. Uvilkårligt tæller man for at se, hvor mange der er med, men det bliver ved med at vrimle ind. Stadig flere og flere. Til sidst er der så mange at jeg opgiver at tælle dem.
Da lyset går op kommer de rytmisk ned imod publikum. Når de står på scenen med lidt mellemrum så fylder de 23 overvejende unge hele scenerummet. I løbet af forestillingen kommer de tættere og tættere på scenekanten. Også i overført forstand, for de ender med - efter knap 2 timer - at sætte sig på scenekanten og lægge op til diskussion. Inden da når de hver især at fortælle deres skilsmissehistorier. Det sker i små tableauer, rollespil eller i en blanding med musik og sang. Det er sin sag at få så mange medvirkende til at indgå som dele af en samlet krop for at få forestillingen til at lykkes. Det er godt iscenesat/koreograferet af Inger Eilersen. Donna Cadogan har stået for sang og Babak Vakili for rap. Fortællingerne er de medvirkendes egne.
Det er ikke bare teater, så når der grædes, er det en ægte tåre, og når en af pigerne ruller ærmerne op, ser vi arene, hvor hun snittede i sig selv.
Der er mange smerter. Mange sår der endnu smerter og læsker, men alt sammen styret og tilrettelagt, så der ikke bliver en udstilling af ubearbejdede smerter, men mere et helt smertekatalog over hvor høj prisen har været for forældrenes uenighed, der resulterede i en skilsmisse.
Det er også den sørgmodige beretning om pige med de to sammenbragte familier, der fejrer hendes fødselsdag. Og det er fantastisk eller næsten magisk dejligt, for alle har det godt sammen, lige indtil tiden er gået og de alle bryder op i hast – og efterlader hovedpersonen mutters alene.
Der er mange fædre, der får så hatten passer.
Voldsomst er skildringen af den persiske far, der tyranniserer familien. Det er den voksne søn der fortæller historier med så stor insisterende vrede, at faren og moren er iført masker. Faren med en grissemaske og moren med en hønemaske, og hvor sønnen taler for dem. Siger det, der er deres ord. Og det der i sidste ender også får bragt familien frem til en skilsmisse – for at overleve.
Det er flere gange i løbet af forestillingen, når vreden er ved at blive for stor, for tung og for sort, at der bruges masker, for ellers ville det ikke blive til at holde ud. Men uden disse udbrud ville det heller ikke fungere. Det er nødvendige rystelser, der binder historierne sammen, men som publikum føler man sig kvæstet bagefter, men det er lavet smukt og dedikeret, sådan så alting er nøje afstemt efter hinanden, så det alligevel fremstår afrundet selv om det er tunge smertetyngede historier.
Eneste rekvisitter er de medvirkendes skuldertasker, der i løbet af forestillingen bruges på mange overraskende måder. Og papir der rives rytmisk i stykker. Hvem skulle tro at det kan lave så megen larm, når 23 mennesker river lange papirstrimmel ud. Men det gør det!
Der er hende der er ”i forhold”. Et forhold der har varet i 25 år, og som nogle gange har det godt med det, og andre gange er ved at gå i stykker over det, men hun kan hverken være i det eller komme ud af det igen. Forholdet hedder ”skilsmisse”.
Det binder smukt en sløjfe omkring alle historierne, for det er fælles for dem alle. De er hver især præget af det, og mange af dem sidder fast i følelsen. De er alle "i forhold" som de ikke kan komme ud af. Men at tale om det, at give det ord, er første skridt på vejen, sådan som forestillingen så smukt gør det.
MANUSKRIPT: De medvirkende
INSTRUKTION: Inger Eilersen
WORKSHOPLEDER - SANG: Donna Cadogan
WORKSHOPLEDER - RAP: Babak Vakili
ALDERSGRUPPE: Fra 8. klasse og op
INSTRUKTION: Inger Eilersen
WORKSHOPLEDER - SANG: Donna Cadogan
WORKSHOPLEDER - RAP: Babak Vakili
ALDERSGRUPPE: Fra 8. klasse og op
Læs mere: http://www.contact.dk/generelt/projekter/ik'-for-boern.aspx
Spilleperiode: 5.-18. januar 2015.
Gratis billetbestilling: http://www.contact.dk/generelt/billetbestilling.aspxForestillingen er støttet af Egmont Fonden.
Om C:NTACT
C:NTACT er en selvstændig fond, der har til huse på Betty Nansen Teatret, hvor de laver kunstneriske scene-, medie- og uddannelsesprojekter for deltagere med forskellige kulturelle og sociale baggrunde. Med afsæt i den personlige fortælling skaber de levende møder mellem mennesker. C:NTACT arbejder både i Danmark og internationalt, hvor de bl.a. har lavet projekter i Afrika, Mellemøsten, Europa og i Grønland.
