tirsdag den 6. august 2019

Mød Kim Jezus - med hemmelig gæst


Foto: Ivo Miesen

Kim Jezus,
harmonikaspiller,
performer,
DJ,
formand for Cph. World Music Festival,
plakatopsætter,
har fået det internationale sprog esperanto som modersmål
af sin danske far og polske mor, globetrotter, københavner,
far til nycirkusartisten Villads Bugge Bang,
har lige udgivet 3 numre med Zyde & Co
- som spiller den Lousiana baserede zydeco musik.

Udgiver snart 2 numre med den kenyanske sangerinde
Nyota Ndogo som bor i Mombasa.

Derudover har han lige startet Radio Mondo,
som synes at der er så meget godt musik i hele verden,
at de tager de alle forskellige stilarter med i deres koncerter !!!!

Her er et gensyn med Kim Jezus´ optræden
til afslutningen på festivalen JA TAK, TIL KAFFE
i Dansk Forfatterforening, august 2017.
Tak til Irma Clausen for optagelsen.



Og så tager han en hemmelig multikunstnergæst med på lørdag...
i HF Prøvestenen på Amager
på festivalens 2. dag.


Hvad er esperanto?

Esperanto er et sprog som så dagens lys for 132 år siden.
Det er skabt til international neutral kommunikation.
I dag tales det i mere end 130 lande, i telefon, i klubber,
radioprogrammer, i familier og på internettet osv.
Det udvikler sig såvel sprogligt som kulturelt.

Hvem bliver årets altruistiske kunstner 2019?

Foto: Majka Bjørnager.


Sidste år var musikeren, digteren og maleren Ole Bundgaard modtager af Årets Altruistiske Pris 2018.
På billedet får han billedet overrakt af forfatter & Venligbo Mads Nygaard, mens jeg motiverede overrækkelsen med ordene: 

”Ole bidrager på en uegennyttig måde, og gør det med en beskedenhed og varme, der er en stor inspiration på festivalen, hvor han stiller op med såvel garvede kunstnere som med en helt uprøvet debutant - og gør det med smittende glæde og overskud.” 

Sammen med æren modtog han sidste års festivalmaleri "The Tree and the Sea" malet af den norsk/danske maler Anne-Mette Nyland​ (og i øvrigt erhvervet på Venligboernes store kunstauktion på Borups Højskole året inden til fordel for de uledsagede flygtninge).

                                                                                                              Foto: Majka Bjørnager.

Men hvad så med i år?

Sidst jeg var sammen med Ole tilbød han at donere et af sine flotte flerefarvede tryk til dette års modtager. 
Jo, tanken havde strejfet mig, at det var noget, der skulle fortsætte, men alligevel var det først, da Ole nævnte det, at det tog form - for så skulle der selvfølgelig findes en værdi prismodtager for 2019.

Der var 2-3 jeg tænkte på som kandidater, men efter et øjeblik var jeg ikke i tvivl.

Tidspunktet og modtageren holdes hemmeligt. Men så meget kan røbes at overrækkelsen finder sted i forbindelse med prismodtageren egen optræden på festivalen – og at det er i løbet af nogle af festivalens første dage.

Her er Ole Bundgaards skænkede tryk til dette års prismodtager:

"Den gyldne by", 50 x 60 cm med passepartout, flerfarvet, nummeret og signeret tryk


Selv har Ole holdt fanen højt siden han modtog prisen sidste år.
På dette års festival kan han opleves allerede til festivalåbningen i Apostelkirken, hvor der et et længere uddrag af den musikalske reading på Khaled Hosseinis "En bøn til havet", men også på festivalens 2. dag i HF Prøvestenen, hvor han på bogudgivelsesdagen læser sine 6 haiku fra "Livets gang i HF Prøvekluden" - derudover vil han blæse en serie toner på saxofonen, der skal kæde den times marathon-oplæsningen fra den nyudgivne bog sammen, når 12 af bogens forfattere læser deres tekster højt fra bogen.


Læs mere om PRISOVERRÆKKELSEN 
og Ole Bundgaard, sidste års prismodtager.

Ole får det sidste ord, som sidste års modtager af  
Den Altruistiske pris 2018:


"Et par ord med på vejen.

I de her år falder priserne som skidt fra en spædkalv: Årets mester i blindsmagning. Hvem kan løbe længst baglæns. Årets bedste pandekagebager. Hvem kan holde vejret længst. Og så de mere vigtige: Prisen for smuk musik, for gode ideer, for utrolige tanker.
Hvem vil ikke gerne vide at der er nogen der sætter pris på en. Æren er et fagert træ i skoven.

Sidste år var det mig der blev beæret med en ganske særlig pris. Den altruistiske pris. Om jeg havde fortjent den? Jeg blev i hvert fald overmåde overrasket over, at det netop var mig der fik den. Der var så mange andre der kunne ha fortjent den mere end mig.
Denne pris forpligter. Jeg har i det forløbne år fulgt en olding over vejen flere gange daglig. Og jeg lover stadig at være en god dreng.
I år bliver stafetten givet videre. Det er en stor ære at bære netop denne pris. Jeg ved den kommende modtager, om nogen, har fortjent den. Og jeg ved at alle der har fulgt festivalerne igennem årene, vil give mig ret.

Her er kun at sige: Et kæmpestort tillykke også fra mig fra sidste år."

Ole Bundgaard