Foto: Per Morten Abrahamsen
I Mammutteatrets
seneste forestilling ”Catering” er der en engel. Det er englen, der er
forestillingens formildende omstændighed. Det er englen der gør at
forestillingen er til at holde ud, for det er ubærligt at skæbnen er så ond,
som den skildres for hovedpersonen Lilja (Nanna Skaarup Voss). Lilja er 17 år og
opvokset midt i Estlands intethed. Faren er for længst forsvundet og moren (Tina
Gylling Mortensen) er rejst til USA med sin nye mand (Ken Vedsegaard). Det er
meningen at Lilja skal følge efter senere, men hun hører ikke mere fra moren.
En tante tager sig af hende, selv om de ligger i åben strid. Liljas veninde (Josephine
Park) lokker
hende til at prostituere sig. Sammen
sniffer de lim. Vennen Volodja (Morten Holst) drømmer om at blive kæreste med
Lilja, og da hun redder ham fra at springe ud fra en bro knyttes der bånd i
mellem dem, og Volodja bliver ved med at gentage at nu er det ham, der skal
redde hende. Men der er ingen redning. Heller ikke selv om Lilja oplever en
smuk forelskelse i lokkeprinsen Andreas (Joachim Fjelstrup).
Scenerne de to imellem
kommer til at fremstå som en oase midt forestillingens mørke. Men det er kold beregning, for det er blot
for at lokke hende med til Danmark, hvor hun prostitueres i endnu værre grad. Derved
sluttes den cirkel, der indledes ved at Nicolas Bro i forestillings begyndelse onanerer til
gratis sexfilm med Lilja på nettet. Til sidst er han blot en af de mange, der
selv køber sig tid hos Lilja. En blandt mange mænd. Så mange at hendes underliv
bliver så ødelagt at hun skal sys sammen. Det er det man kan se på plakaten til
forestillingen, der bærer undertitlen: ”Vi leverer dine fantasier”. Nogle fantasier
er andres mareridt.
Foto: Per Morten Abrahamsen
Mammutteatret har
eksisteret i over 30 år. Mammutten er husvild og omflakkende. Måske er det en
af grundene til at dens produktioner altid er skræddersyet til de skiftende
lokaliteter, hvor de spiller. På billetten stod der ”Edison, Siloen”. Siloen er
for mig et nyt spillested. Jeg antager at det er Edisons lille prøvesal, der
med stor opfindsomhed og enkelhed bruges i forestillingen med scenografi af Katrine Gjerding, effektfuldt
belyst af Mads Nielsen.
Mammutten er en
Mercedes indenfor dansk teaterliv. Det er ensembleteater, selv om det aldrig er
samme spillere. Men ofte med de bedste skuespillere – og så er der altid mange
med i forestillingerne. Her er ingen monologer eller opsætninger med to på
scenen. Der spilles på hele klaviaturet. Den kunstneriske fane er blevet holdt
højt gennem hele teatrets historie. Mammutten formår at give livet tilbage til
teatret. Den er et pejlemærke i en tid, der bliver stadig mere overfladisk.
Foto: Per Morten Abrahamsen
Historien om Liljas
liv og undergang er en slags moderne Lulu-skildring. Den planter en issyl midt
i panden på publikum, men formår at gøre det med så stor og rig kunstnerisk
forløsning, at det løfter sig. Det er et under at det kan lade sig gøre, for
temaet er kulsort, men endnu engang formår mammutten at trampe lige ind i
hjertet af problematikken. ”Catering” er skuespillernes teater, der viser hvad
en god tekst kan forvandles til, når den gives videre til de bedste spillere i den dygtige instruktør Maria Kjærgaard-Sunesens hænder. Det er
forbløffende, hvordan forestillingen løfter sig. Volodja, der dør, bliver til
englen, der fører både publikum og Lilja væk fra den barske virkelighed. Han
bliver selve forløsningen i historiens trøstesløse univers selv om han i Mortens Holsts skikkelse, engel eller ej, aldrig bliver til andet end en omvandrende smertebærer. Det flot og smertefuld spillet, og helt i pagt med historiens iboende trøstesløshed.
Foto: Per Morten Abrahamsen
Alt vi ser er lavet
så enkelt som overhovedet muligt. Her er ingen smarte eller billige teatertricks og effekter. Historien er forløst med stor teknisk kunnen. Alting er stramt og så fint
styret, at det aftvinger respekt. Det er svært at tale om forestillingens humor, men den glimter og lyner forløsende i det
kulsorte univers og kaster på nogle måder et forsonligt skær
over forestillingen. Det gør at
man som publikum kan holde det ud og står det igennem.
Foto: Per Morten Abrahamsen
”Catering” er en tour de force i hvad teatret formår, når det er lagt i hænderne på de bedste både foran og bag ved scenen. ”Catering” er en grum, men kunstnerisk meget vellykket og smukt forløst forestilling om udløsning og mennesker der er kommet i klemme i livet. En nødvendig og kulsort forestilling nedsunket i sit eget mørke.
Se den, hvis du tør!
Gæstespil på Edison fra den 12.3.-1.4.2015.
Medvirkende:
Josephine Park, Nanna Skaarup Voss, Joachim Fjelstrup, Morten Holst, Ferdinand
Glad Bach, Ken Vedsegaard, Tina Gylling Mortensen, Nicolas Bro og Claus
Flygare.
Med tekster af: Nicolas
Bro og Julie Maj Jakobsen samt Maria Kjærgaard-Sunesens bearbejdelse af LILJA
4-EVER af Lukas Moodysson (Teaterforlag: Nordiska Aps – København)
Idé og koncept: Mammutteatret
Instruktion: Maria Kjærgaard-Sunesen
Scenografi: Katrine Gjerding
Lyddesign: Ida Jacobsen
Lysdesign: Mads Nielsen
Korarrangement: Rosa Lux
Instruktørassistent: Nicole Johansen
Mammutteatrets kunstneriske ledelse: Nicolas Bro, Maria Kjærgaard-Sunesen, Tina Gylling Mortensen og Claus Flygare.
Læs mere om forestillingen: http://www.mammutteatret.dk/forestilling/catering/
Køb billetter: http://www.teaterrabat.dk/index/eventdetails/eventno/44015
Køb billetter: http://www.teaterrabat.dk/index/eventdetails/eventno/44015
Forestillingens trailer:
ttps://vimeo.com/120463181
ttps://vimeo.com/120463181
Foto: Per Morten Abrahamsen
