Viser opslag med etiketten Catering. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Catering. Vis alle opslag

mandag den 8. august 2016

SEND FLERE KRYDDERIER (2)

Tolerancen 3
MED OG UDEN SMYKKER 
2. blogtekst 

 


”Enkel kogekunst fra hele verden. Kom indenfor i Spiseriet & caféen, der tilbyder lækker mad med afsæt i etniske minoritets kvinders kogekunst.”

For knap to måneder siden lige efter åbningen i VerdensKulturCentret spiste jeg for første gang i Spiseriet og talte med Sara Stevens, der er den daglig leder. I går var jeg tilbage,for at høre hvordan det er gået siden - og for at smage mere af deres dejlige mad.



 
Jeg kom lidt i to. Der var flere der holdt møde i Spiseriets cafe, men jeg skulle bare sætte mig, så ville maden blive serveret. Jeg bestilte maden i lugen ud til køkkenet, hvor Fadimo Ismail fra Somalia tog imod min bestilling. Da hun fortalte, at maden var fra Pakistan kunne jeg ikke dy mig for at spørge, om den så også var fremmed for hende?
-Jo, svarede hun, men tilføjede så, at der alligevel var mange fællestræk for maden fra de forskellige lande.

Jeg tog plads på en af de lange træbænke i cafeen.

 
Forinden havde jeg talt med Lærke Drostgaard, der er køkkenlederog bedt hende fortælle lidt om, hvordan det var gået siden stedet startede.

Lærke Drostgaard (LD): -Det er gået fint. Det tog lidt tid at komme på plads i køkkenet, men nu har vi fundet os til rette - og vi har travlt. 
Michael Svennevig (MS): -Det er væsentligt større end det I kom fra i Blågårdsgade.
LD: -Ja, det er meget større. Men det er dejligt når vi har så mange kvinder i køkkenet. Det er skønt at have den ekstra plads, så vi har mulighed for at lave mange flere ting.

MS: -I har også udvidet åbningstiden.
LD: -Tidligere havde vi kun åbent fra kl. 12-18 og fire dage om ugen. Nu har vi åbent fra kl. 9-21 og seks dage om ugen. Så det er noget helt andet.

MS: -Er det åbent for alle?
LD: -Ja, man kan komme direkte ind fra gaden og spise frokost eller aftensmad her.

MS: -Men hvordan er det så gået?
LD: -Det er gået fint, men vi har haft lukket den sidste måned, hvor der har været sommerferie i huset, men nu har vi åbent igen.

MS: -Hvornår er der flest mennesker?
LD: -Til frokosten, ved 12-13-tiden har vi travlt. Og selvfølgelig ved vore cateringsselskaber, som vi har i weekenden ud af huset. Det er catering, som andre mest forbinder med os. Nu er det vor store opgave at vi bliver synlige som Spiseri og café. Derfor er det også godt for os at være med til VerdensKulturCentrets arrangementer, såsom festivalen MED OG UDEN SMYKKER i den kommende weekend. Det glæder vi os til.


 
 
Lidt efter kom Fadimo med maden til mig sammen med en kande vand, et glas og et sæt bestik holdt sammen af en hvid serviet. Maden var smukt anrettet. Den hvide kogte ris var placeret midt på tallerknen omgivet af den røde kikærtesauce med store saftige kyllingestykker. Pyntet med persille og koriander. Den sprøde, friske salat bestående at rødkål, agurk, gulerod, grøn salat og rød peberfrugt udgjorde tallerknens anden halvdel. Ingen dressing nødvendig der. Der blev serveret to skiver friskbagt brød til. Lækkert velsmagende brød. Ikke bare hvidt blødt franskbrød, men brød bagt af mel, der smagte af noget, og som på fortræffelig vis fuldendte det fine måltid. Tilbage i munden efter det mildt krydrede måltid bredte smagen af korianderen sig som en diskret og blød hvisken fra et fremmed land og en madkultur langt herfra.
*

Senere samme eftermiddag fik jeg en mail fra Sara Stevens, den daglige leder. Sara skrev:
”Vi har haft en rigtig god opstart i VKC. Vi har fået nye fantastiske muligheder for vores førhen lille spiseri i Blågårdsgade. Nu har vi mulighed for at afholde privatarrangementer med plads til 150 personer. Desuden er det nyt for os at lave mødeforplejning til VKC's brugere, og så er det virkelig spændende at være involveret i alle de interessante kulturarrangementer der bliver afholdt i spiseriet. Vi har fået nogle nye skønne kollegaer i huset - og   glæder os selvfølgelig til at stå for maden til MED OG UDEN SMYKKER i den kommende weekend.”

 

Hver dag under festivalen præsenterer SEND FLERE KRYDDERIER dagens menu før spisningen kl. 18-19. Der bliver også lagt billeder af dagens menu ud på festivalens FB-side fra morgenstunden af.

Dagens ret: 68,- kr.

Snacks: arabiske brødchips med krydderier og humus: 25,- kr.
Festival-tilbud: spisebillet til dagens ret - alle tre dage: 150,- kr.
 
 
- Smag f.eks den friske marokkanske myntete eller den krydrede somaliske te -
 
*
 
Læs det første festival-opslag om Send flere krydderier
Se deres hjemmeside – og Facebook
Læs mere om MED OG UDEN SMYKKER - FB
VerdensKulturCentret, Nørre Allé 7, 2200 København N.

fredag den 13. marts 2015

Anmeldelse: CATERING af Mammutteatret på Edison

Foto: Per Morten Abrahamsen
 
I Mammutteatrets seneste forestilling ”Catering” er der en engel. Det er englen, der er forestillingens formildende omstændighed. Det er englen der gør at forestillingen er til at holde ud, for det er ubærligt at skæbnen er så ond, som den skildres for hovedpersonen Lilja (Nanna Skaarup Voss). Lilja er 17 år og opvokset midt i Estlands intethed. Faren er for længst forsvundet og moren (Tina Gylling Mortensen) er rejst til USA med sin nye mand (Ken Vedsegaard). Det er meningen at Lilja skal følge efter senere, men hun hører ikke mere fra moren. En tante tager sig af hende, selv om de ligger i åben strid. Liljas veninde (Josephine Park) lokker hende til at prostituere sig.  Sammen sniffer de lim. Vennen Volodja (Morten Holst) drømmer om at blive kæreste med Lilja, og da hun redder ham fra at springe ud fra en bro knyttes der bånd i mellem dem, og Volodja bliver ved med at gentage at nu er det ham, der skal redde hende. Men der er ingen redning. Heller ikke selv om Lilja oplever en smuk forelskelse i lokkeprinsen Andreas (Joachim Fjelstrup). Scenerne de to imellem kommer til at fremstå som en oase midt forestillingens mørke. Men det er kold beregning, for det er blot for at lokke hende med til Danmark, hvor hun prostitueres i endnu værre grad. Derved sluttes den cirkel, der indledes ved at Nicolas Bro i forestillings begyndelse onanerer til gratis sexfilm med Lilja på nettet. Til sidst er han blot en af de mange, der selv køber sig tid hos Lilja. En blandt mange mænd. Så mange at hendes underliv bliver så ødelagt at hun skal sys sammen. Det er det man kan se på plakaten til forestillingen, der bærer undertitlen: ”Vi leverer dine fantasier”. Nogle fantasier er andres mareridt.

Foto: Per Morten Abrahamsen

Mammutteatret har eksisteret i over 30 år. Mammutten er husvild og omflakkende. Måske er det en af grundene til at dens produktioner altid er skræddersyet til de skiftende lokaliteter, hvor de spiller. På billetten stod der ”Edison, Siloen”. Siloen er for mig et nyt spillested. Jeg antager at det er Edisons lille prøvesal, der med stor opfindsomhed og enkelhed bruges i forestillingen med scenografi af Katrine Gjerding, effektfuldt belyst af Mads Nielsen.
Mammutten er en Mercedes indenfor dansk teaterliv. Det er ensembleteater, selv om det aldrig er samme spillere. Men ofte med de bedste skuespillere – og så er der altid mange med i forestillingerne. Her er ingen monologer eller opsætninger med to på scenen. Der spilles på hele klaviaturet. Den kunstneriske fane er blevet holdt højt gennem hele teatrets historie. Mammutten formår at give livet tilbage til teatret. Den er et pejlemærke i en tid, der bliver stadig mere overfladisk.
 
Foto: Per Morten Abrahamsen
 
Historien om Liljas liv og undergang er en slags moderne Lulu-skildring. Den planter en issyl midt i panden på publikum, men formår at gøre det med så stor og rig kunstnerisk forløsning, at det løfter sig. Det er et under at det kan lade sig gøre, for temaet er kulsort, men endnu engang formår mammutten at trampe lige ind i hjertet af problematikken. ”Catering” er skuespillernes teater, der viser hvad en god tekst kan forvandles til, når den gives videre til de bedste spillere i den dygtige instruktør Maria Kjærgaard-Sunesens hænder. Det er forbløffende, hvordan forestillingen løfter sig. Volodja, der dør, bliver til englen, der fører både publikum og Lilja væk fra den barske virkelighed. Han bliver selve forløsningen i historiens trøstesløse univers selv om han i Mortens Holsts skikkelse, engel eller ej, aldrig bliver til andet end en omvandrende smertebærer. Det flot og smertefuld spillet, og helt i pagt med historiens iboende trøstesløshed.
 


Foto: Per Morten Abrahamsen

 
Alt vi ser er lavet så enkelt som overhovedet muligt. Her er ingen smarte eller billige teatertricks og effekter. Historien er forløst med stor teknisk kunnen. Alting er stramt og så fint styret, at det aftvinger respekt. Det er svært at tale om forestillingens humor, men den glimter og lyner forløsende  i det kulsorte univers og kaster på nogle måder et forsonligt skær over forestillingen. Det gør at man som publikum kan holde det ud og står det igennem.
 
Foto: Per Morten Abrahamsen

”Catering” er en tour de force i hvad teatret formår, når det er lagt i hænderne på de bedste både foran og bag ved scenen. ”Catering” er en grum, men kunstnerisk meget vellykket og smukt forløst forestilling om udløsning og mennesker der er kommet i klemme i livet. En nødvendig og kulsort forestilling nedsunket i sit eget mørke.
Se den, hvis du tør!



Foto: Per Morten Abrahamsen



Gæstespil på Edison fra den 12.3.-1.4.2015.
Medvirkende: Josephine Park, Nanna Skaarup Voss, Joachim Fjelstrup, Morten Holst, Ferdinand Glad Bach, Ken Vedsegaard, Tina Gylling Mortensen, Nicolas Bro og Claus Flygare.

Med tekster af: Nicolas Bro og Julie Maj Jakobsen samt Maria Kjærgaard-Sunesens bearbejdelse af LILJA 4-EVER af Lukas Moodysson (Teaterforlag: Nordiska Aps – København)

Idé og koncept: Mammutteatret
Instruktion: Maria Kjærgaard-Sunesen
Scenografi: Katrine Gjerding
Lyddesign: Ida Jacobsen
Lysdesign: Mads Nielsen
Korarrangement: Rosa Lux
Instruktørassistent: Nicole Johansen


Mammutteatrets kunstneriske ledelse: Nicolas Bro, Maria Kjærgaard-Sunesen, Tina Gylling Mortensen og Claus Flygare.

Forestillingens trailer:
ttps://vimeo.com/120463181

Foto: Per Morten Abrahamsen