Ja, alting har sin tid. Det gælder både den kommende
Gammelfestival, men også overordnet mit eget festivalarbejde. Det er allerede
sivet ud og jeg har også skrevet og mailet det rundt til de medvirkende på
denne den sidste festival. Men hvorfor nu det? Det kører jo upåklageligt og er
noget, der er helt sit eget – og hvor meget er der af den slags? Ja, der er
ikke meget, men det ændrer ikke ved at festivalarrangøren her altid har
arbejdet efter at gøre det bedre og bedre, og ad åre er det lykkedes. Det er jo
fantastisk – og jeg har altid selv været målløs over at alle stiller op og er
glade for at være med til denne årlige celebration af drømme og visioner. Tak
til alle for det. Det har været en forunderlig rejse, som jeg har nydt. I
starten var det hårdt at løbe det i gang, men det har altid været al besværet
værd. Jeg har altid glædet mig til hvert år og har indrettet hele mit liv efter
det. Jeg lærte tidligt, at hvis man vil lave noget rigtig godt, skal man stå
tidligt op om morgenen og sørge for at de enkelte dele er helt i top, så bliver
det endelige resultat derefter. Men i år er det sket noget. Det har været på
vej gennem de sidste år, for hvert år er jeg blevet mere og mere tilfreds med
resultatet – og i år skete det, der måtte ske, at alting faldt i vatter og det
var i mine øjne den perfekte sommerfestival. Der var intet som jeg ville gøre
bedre eller tilrettelægge på en anderledes måde. Jeg havde med andre ord opnået
det perfekte. Hvor svært er det ikke? Der er altid noget, der kan gøres bedre,
men ikke på den overståede sommerfestival. For mig var det idealet af en
festival.
Jeg kan forklare det med at sammenligne med mit arbejde
med dukketeateret, der sluttede for 20 år siden (dog er det blevet til en
enkelt forestilling mere sammen med Thulla, der indgår i Gammelfestivalens
afslutning), for den gang havde jeg det på samme måde. Jeg levede af dukketeatret
gennem mange år, men min målsætning havde hele tiden været, at jeg ville opnå
den perfekte forhold mellem form og indhold, og da det lykkedes efter 13 år,
havde jeg opfyldt min vision. Det er det samme, der er sket med festivalerne.
For mig handler det om at være på rejse. At befinde sig i en kunstnerisk
udvikling, der hele tiden er på vej mod nye mål, men når det lykkes, opløser
det sig – og så er det tid til sporskifte. For mig er kreativiteten noget, der
hele tiden flyttet sig, og så er det min opgave at følge med. Jeg ved ikke,
hvor vejen videre fører, men jeg har jo et fuldstændig vidunderligt kontaktnet
til alt og alle og det vil da være mærkeligt, hvis jeg ikke aktiverer det igen,
men hvordan og hvornår må ligge hen i det uvisse.
Livet er fantastisk og underfuldt, så det er tid til at
jeg igen må begive mig ud i det uvisse, for igen at finde et sted, hvor jeg kan
se nye veje og muligheder. Tusind tak disse første 18 år. Sikke en gave!
Kom og vær med til at fejre det på denne GRANDE FINALE
med Gammelfestivalen III, Død og hygge i de Gamles By, 24.-27. oktober 2025.
