.jpg)
Skriftlig udveksling
mellem Louise Christine Larsen
og Michael Svennevig
Sådan begyndte det:
Kære Michael,
Mon disse ord kan bruges?
Til
Gammelfestivalen har Michael bedt om den store kunst. Der er mulighed for at
projicere de billeder op på væggen i salen, som til hverdag er murfaste værker
i Italien. For når han beder om den store kunst, bliver det ikke større end de
kunstnere, som vi har været på fornavn med et halvt årtusinde. Michelangelo i
det Sixtinske Kapel bliver vores afsæt til livets allerstørste drama på den
anden side af liv og død, når mennesket på Dommedag skal stå til regnskab. Det
gode liv og især det vanartede foldes ud mellem drager og andre øglevæsener.
Kærlig hilsen
Louise
Kære Louise.
Tak - ja, det
er dejlig tekst.
Jeg kan ikke
rigtig finde en god måde at omskrive teksten på, uden at mit navn figurerer, så det har
jeg alligevel taget med på denne festivalernes festival - i den anledning er
det vist okay.
Har netop
sendt en fællesmail rundt, hvor jeg også står ved, at vi nu er nået til vejs
ende med festivalerne. Men sikke en rejse - det har været underfuldt
og fantastisk.
Jeg har
virkelig nydt vores mange udvekslinger af dette og hint. Sikke en berigelse.
Tusind tak,
kære Louise.
Kærlig hilsen
Michael
Kære Michael,
Jeg forsøgte
først at skrive uden om dit navn, men du skubbede i sin tid til mig, at nu
skulle det være stort og deraf kom ideen, at den måtte blive den allerstørste
kunst ☺️ Så
du er et meget vigtigt led i fortællingen.
Det er et
utroligt program, du har sammensat, det ligner mindst 5 sommerfestivaler...En
kraftpræstation og jeg føler mig meget ydmyg i de mange stemmers selskab. Det
bliver meget særligt at opleve. Dertil din mors billeder, sikke en pragt
overalt.
Kærlig hilsen
Louise
Kære Louise.
Som alting
ser og gennemskuer du det hele meget bedre og skarpere end alle andre.
Du har
fuldstændig ret - dette må være lige præcis på denne måde. Hverken mere eller
mindre. Det bliver en FEST!
Hvor skønt at
vi skal feste sammen.
Ja, det er
faktisk et vildt program. Det er festivalernes festival.
Fantastisk at
det overhovedet kan lade sig gøre,
Eh, hvor jeg
glæder mig, men det betyder også, at jeg derved afskyder de største raketter -
og dermed er det også en afskedssalut, for det er umuligt at efterfølge, så det
netop også skal stå tilbage - præcis som dette ekstra store overflødighedshorn.
Det er sjovt, som det hele har aftegnet sig, selv om jeg jo først for nylig har indset, at
det nødvendigvis må være sådan.
Hele
planlægningen bag lægger op til, at jeg må have vidst det - uden at vide det.
Sådan føles det.
Kærlig hilsen
Michael
Kære Michael,
Overflødighedshorn
er det helt rigtige ord, og hvor er det stort, at det finder sted omkring temaer
som alderdom og død i De Gamles By. Livets styrke, når det er allerstærkest. Du
har drømt om denne festival så længe, det betød så meget, at den ville få virkelighed,
du har virkelig kæmpet for den. Du fortjener, den bliver den største
fest.
- og lige før
en pause, det er fuldstændig, som når sportsfolk arbejder frem til Olympiaden
og slutter på toppen.
Kærlig hilsen
Louise
Kære Louise.
Det er en
ganske særlig energi, når det er en svanesang. Det er på én gang smukt og
voldsomt.
Tror alene
det, at der er to festivaler så tæt på hinanden, gør noget ved én.
Det ville nok
slet ikke kunne lade sig gøre, hvis det netop ikke forholdt sig sådan, at det
netop er for sidste gang.
Nu er det jo
heldigvis ikke enden på mig, men det er den foreløbige slutstreg for alle de
luftkasteller, som der gennem årene er blevet bygget større og større.
Jeg vil gå så
langt som til at sige, at det netop fra at være luftkasteller er blevet til de
utroligste tårne, der modsat de babyloniske i Bibelen, faktisk er blevet
sendemaster, der har sendt signaler videre ud til så mange
flere. Utroligt at det har kunne ladet sig gøre...
Kærlig hilsen
Michael
Kære Michael,
Det
allervigtigste er, at det netop ikke er din egen slutning, og at du har bygget
de utrolige tårne, som står lysende. Hvad du end får lyst til forude, er det
helt bogstaveligt i tårnhøjde, at du vil føre det ud i livet. Det vil gøre det
muligt, at selv indskydelser har flyvehøjde som udgangspunkt. Det er frihed til
at lege og dermed til at vokse endnu mere. Det er fabelagtigt. Det bliver så
spændende, og jeg ved, at vi allesammen glæder os til at følge dig og juble,
når du optager dine tanker fra nye steder i verden.
Og igen,
tænk, at du har skabt det hele...
Kærlig hilsen
Louise
Kære Michael,
Nu du nævner
mobilfriheden, så tror jeg, at det var noget af det vigtigste nye. Der var en
frihed, ingen angst for, hvad der lægges ud og ses af dem, som ikke forstår
eller kender helheden. Vi blev for alvor et os, ikke som mur, men som
samhørighed, dette bål for alle at varme sig ved. Du har understreget det ved
at skrive så smukt, og sociale medier er kendte for at afsky ord, der sættes
sammen. Men din tankefulde fortælling blev endnu stærkere i år, fordi den fik
frihed til at slå armene helt ud. Det blev meget personlige ord i år, fordi der
var rum til det, selv på et travlt socialt medium.
Der skal
stor kunnen til at skabe det bål, som du har sat i værk. Det kommer som oftest
til at handle om regler og midler. I stedet har du udgået fra mennesker, som
inspirerer dig, og dramatik, som du gerne vil dele, og hver især sprang til, så
helheden blev skabt. Du begyndte fra den modsatte vinkel. Det er så også det
svære, de største skabelser i vores samfund har det med at have liv omkring
den, som har ilden og energien, og dermed også har sin tid. Men festivalen har
haft så mange år, at den er blevet en del af livet i os - 10-15-næsten 20 år er
mange procent i vores liv uanset vores alder. For mig har det været en gave og
en tid at lege, på samme tid som det har handlet om at mødes omkring sorg eller
smerte og høre andres fortællinger inde mellem de optrædende. Samtaler af
voldsomt dyb opstået på et øjeblik, fordi rummet var trygt.
Sidste år på
cafeen - og trappen - gik en festivalgæst og jeg omkring bygningen lige ud for det
hospital, som hun kendte så intenst - og under den lille gåtur i ro og forsigtighed
fortalte hun den lange historie. Vi havde tid, og vi var helt os i det øjeblik
med jer alle trygt omkring. Det er et lille billede på kraften i din festival.
Kærlig hilsen
Louise
Tusind tak for dine ord, kære Louise..
Nu er det som
om alt er sagt.
Hvor er det
sjældent, at det sker.
Jeg har ikke
mere at tilføje.
Det skulle da
lige være, som du også siger, at når det personlige kommer ind, og vi får
fortalt vores egne og hinandens historier, når vi noget af det ypperligste, for
netop da bliver vi synlige og træder frem for hinanden. I det øjeblik bliver vi
set. Det er ofte det, vi drømmer om. Så enkelt er det faktisk. Er det ikke?
Kærlig hilsen
Michael
Kære Michael,
Det er i det
enkle, at der er plads til at alle ser hinanden. Det er det, som du har
skabt.
Kærlig hilsen
Louise
*
Vidunderlig
dag forude, kære Michael! Sikke en start på dagen!
Åh ja,
Louise.
Lad os kaste
os ud i den.
Ja, sikke en
vidunderlig start på dagen.
Kærlig hilsen
Michael
Om Louise Christine Larsen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar