Foto: Helene Hernflo.
Selvom man ikke har læst en
linje af Kafka,
kender enhver udtrykket kafkask.
Franz Kafka tilhørte det
assimilerede jødiske tysktalende mindretal i Prag,
skrev i en antisemitisk tid
og har aldrig kendt andet end fjendtlighed over for jøder.
Hvordan er Kafka
universel?
Og hvad kan dette kafkaske fortælle os i dag?
Hele oplægget er siden
- med tilladelse fra Birte Kont -
offentliggjort her på bloggen.
Læs det her.
Hele oplægget er siden
- med tilladelse fra Birte Kont -
offentliggjort her på bloggen.
Læs det her.
Birte Kont fortæller om Kafka til festivalafslutningen.
Selv har hun skrevet bogen
"Skyldidentitet hos Franz Kafka
– en moderne jødisk
tvivlers livtag med loven"
(Nansensgade Antikvariats Forlag , 2002).
Birte Kont fortæller:
"Mit syn på litteratur og sprog er farvet af den russiske litterat og kulturforsker Mikhail Bakhtin (1895-1975). Bakhtin definerer sproget som en ”begivenhed”, der inddrager sproglige, kulturelle og sociale elementer fra omverdenen. Her spilles værdierne i menneskelivet og samfundslivet ud mod hinanden inden for et særligt historisk rum. Sprog er verdenssyn.
"Mit syn på litteratur og sprog er farvet af den russiske litterat og kulturforsker Mikhail Bakhtin (1895-1975). Bakhtin definerer sproget som en ”begivenhed”, der inddrager sproglige, kulturelle og sociale elementer fra omverdenen. Her spilles værdierne i menneskelivet og samfundslivet ud mod hinanden inden for et særligt historisk rum. Sprog er verdenssyn.
Mit
syn på sproget og verden – og kønnet – er inspireret af feministen og
forfatteren Virginia Woolf (1882-1941). Woolf ser sproget som udtryk for et mandligt
verdenssyn, hvori den kvindelige forfatter kan komme til orde som en sproglig
og kulturel konstruktion i brændpunktet af en mængde forskellige synsvinkler.
Jeg
er optaget af det felt, hvor litteraturteori og psykoanalyse lapper ind over
hinanden: På trods af at den gode litteratur etablerer sin egen virkelighed,
bliver litteraturen fortsat til gennem sprog, der skrives af mennesker i
verden.
Mit
mangeårige og nyskabende arbejde med Franz Kafka (1883-1924) er et område for
sig, men hænger sammen med mine øvrige temaer.
Kafkas
sociale blik på individet og den moderne, bureaukratiske, sekulære verden peger
mod forfatterens baggrund i den tysktalende, assimilerede jødiske minoritet i
det antisemitiske Prag i de første årtier af 1900-tallet.
Kafkas
tre søstre døde i kz-lejr.
Arbejdet
med Kafkas forfatterskab har fra minoritetens synspunkt givet mig et særligt
blik for at finde nye og skæve perspektiver på det kendte – og omvendt."
Om romandebutten EN BY I RUSLAND (Gyldendal, 2011):
Hun vokser op i en jødisk
familie i skyggen af anden verdenskrig, hvor fortielse og ulmende jødehad
eksisterer side om side.
I hele sin barndom og ind i
ungdommen bliver hun holdt uvidende om, hvad der skete med jøderne under
krigen. Hverken hendes bedsteforældre, forældre eller onkler og tanter siger
noget, det er en stiltiende overenskomst i familien, at man vælger at være tavs
for at skåne. Men effekten bliver det modsatte. Det ufortalte vokser
sig stort og uhyggeligt i barnets fantasi.
søndag den 18. august kl. 13-16
i gårdhaven ved Dansk PENs sekretariat,
Dronningensgade 14, Christianshavn.
I tilfælde af dårligt vejr flyttes arrangementet til
Dansk Forfatterforenings lokaler, Strandgade 6
- et par gader derfra.
