De er fascinerende, de myrer. Det ser kaotisk ud, når man kigger ned i en myreture, men det er sikkert fordi, vi forstyrrer deres orden, for de er meget velorganiseret. Det er ikke til at forstå, hvordan de bærer sig ad. Hvordan kommunikerer de - og hvordan lever de deres myretueliv?
Det må være noget á la det, som koreografen Anastasija Olescuka også har spurgt sig selv om, da hun koreograferede "ANTS 1 + 2 = 3". Det er svært at begribe. Især når graden af myrernes enorme organisationstalent går op for os tobenede væsener, der nogle gange går i cirkler og langtfra når myrernes effektivitet til sokkeholderne. Vi vil gerne se os selv øverst på toppen af fødekæden, og følgelig tiltror vi os selv en høj grad af effektivisering og organisation, men måske er det lige omvendt?Anastasija er selv på scenen sammen med 4 dansere: 3 kvinder og en mand: Franklyn Kakyrie, Ida "Inxi" Holmlund, Emina Mustagrudic og Thea Thomsen.
I danseforestillingen "ANTS 1 + 2 = 3", der i aftes havde repremiere i Dansekapellet, er vi helt nede i myreniveau. Den dansk/irakiske DJ og komponist, Turkman Souljah, har skabt en fascinerende lydside til det myldrende liv i forestillingen. Betina Rex har været dramaturg. Seniorforsker Joackim Offenberg har sørget for autenciteten. Danserne: Franklyn Kakyrie, Ida "Inxi" Holmlund, Emina Mustagrudic, Thea Thomsen og altså Anastasija Olescuka ER myrer. Deres bevægelser er utrolige. Jeg ved ikke, hvordan myrerne bevæger sig, men det tror jeg at vide alt om efter at have set forestillingen. Det på én gang legende og finurlige går igen i scenerne fra deres liv. Vi ser dem i flok, og hvordan de danner formationer, og i særdeleshed hvordan de efterligner hinanden, og hvordan de lever synkrone liv.
.jpg)
I det sorte scenerum spiller lyset en vigtig rolle. Det er designet af Peter Rodholdt Løkke & Martin Danielsen. Kostumerne er af Julie Hendel Astrup & Marina Minejeva. Steen Koerner har været koreografisk konsulent.
Ordet "myreflittig" siger det hele. Snart vrimler de den ene vej, så den anden. Snart er de adskilt og snart samlet i fælles formation. Deres akkuratesse og præcision er uforlignelig. Det er umuligt ikke at blive fascineret af det. Men det er samtidig så fremmed og sært, at det heller ikke rigtig når ind på livet af mig som betragter. Jeg bliver imponeret, men egentlig ikke berørt. Men sådan er det nok med myrer. Vi iagttager deres univers og imponeres, men det når ikke rigtig ind under huden på os. Der er ingen følelser, kun bevægelser. Det gør danserne meget gennemført og ekvilibristisk. Der er den skønneste æstetik over sceneriet. Der spores ingen følelser i dansen. Det hele er perfektioneret og så ganske glimrende. Det er lidt som at kigge ind i disse magiske papirrør, hvor man drejer bunden, hvorefter de mest fantastiske mønstre dannes og aftegner sig. De skifter hele tiden form og farve. Det er så spændende, mens det varer, men det varer ikke evigt.
Det gør myrerenes liv heller ikke. Måske er det derfor, at de har så travlt, der er så meget, der skal nås. Kom og kig ned i myretuen i Dansekapellet. Det er fascinerende anderledes. Flot er det.
