mandag den 8. juli 2019

Mød Helene Johanne Christensen




Foto: Michael Svennevig.



”Jeg kan tit føle at hverdagssproget ikke slår til. Heller ikke, hvis man føler et eller andet eller møder modstand i livet, så har man ikke nødvendigvis sprog til at gribe om det, og det synes jeg at lyrikken kan. Det kan favne kropsligheden og bevidstheden i ét på en anden måde end det logiske hverdagssprog kan. Også som et spejl og som en samtalepartner. Tit er det noget med at verden og følelserne bliver mere nuancerede. Der er plads til det i digtet. Eller imellem mig og digtet. Ja, man rummes på en anden måde.”



Hør Helene Johanne Christensen fortælle 
om sin debuterende digtsamling BLÅ 
på denne 13. festivalpodcast 
- og på den kommende festival.


”Jeg vil ikke tale om et digt som en spejling af forfatterens følelser. Straks det kommer ud og bliver poetisk sprog og ord sat sammen, så holder det op med at være forfatterens. jeg oplever at ordene i ”Blå” har sin egen materialitet. Det føltes som om det var ting, altså fysiske genstande som jeg flyttede rundt på, i et forsøg på at forandre noget. Hvordan ser verden ud? Hvordan ser denne relation mellem du´et og jeg´et ud, hvis jeg flytter statuen lidt den her vej og kaster lys fra en anden side? Forandrer det sig da til det bedre? Kan det forandre sig? Disse skift, som en dans, nærmest som en koreografi, er de der ord der føltes som ting for mig. jeg ved så ikke om det egentlig lykkes, for det er meget åbent.”

Læs mere på forlagets hjemmeside.



Foto: Michael Svennevig



Mød Helene Johanne Christensen til festivalafslutningen 
af MØD VERDEN
søndag den 18. august 2019 kl. 13-16 
i gårdhaven ved Dansk PEN, 
Dronningensgade 14 på Christianshavn 
(i tilfælde af dårligt vejr bliver det i Dansk Forfatterforenings lokaler, 
Strandgade 6 - et par gader derfra).
Facebook: 
Se festivalen MØD VERDEN