Anmeldelse: DANNER af Teatergrad

 

Foto: Per Morten Abrahamsen.

”Gå i Grevinde Danners fodspor og træd samtidig ind i et univers præget af magt, afmagt, undertrykkelse, et spirende demokrati og kærlighed.”

Lydrumsforestillingen DANNER starter ved Nationalmuseet i Ny Vestergade, og bevæger sig via Marmorbroen til Ridebanen og Hofteatret, og videre hen over Lille Langebro, langs kajen  til Knippelsbro og videre til Holmens Kirke og Christiansborg. Langs Gammel Strand, forbi Vandkunsten og videre op igennem ”Pisserenden” til Ørstedsparken og ned til Dannerstiftelsen.

Teatergrad har i forvejen specialiseret sig i forestillinger, der foregår rundt i byens rum – alle andre steder end på regulære teaterscener, så der er god logik i, at de også forsøger sig i dette digitale lydrums-format, da forestillingerne i Dannerhusets Stadssal ikke kan gennemføres. Derfor har teatret omdannet forestillingen til denne lydrumsforestilling, der via Teatergrads app. kan downloades. Det giver mulighed for en 5 kilometers teatervandring gennem Københavns indre by og gennem Louise Rasmussens liv, den senere Grevinde Danner (1815-1874), og skildrer hendes møde med den rige borgersøn Carl Berling og den senere Kong Frederik 7. med sloganet ”Folkets kærlighed. Min styrke.”

Teatret skriver: ”Med inspiration fra radiodrama, podcasts og audiowalks kombinerer Teatergrads lydrumsformat teater, musik og byvandring i en oplevelse, der bringer publikum gennem det historiske København og samtidig ind i en dramatisk iscenesættelse. ”

Teaterforestillingen DANNER af Line Mørkeby havde premiere i sommer på Furesøen og spillede bagefter i Dannerhuset. Jeg så begge og var betaget af både musikken og det flotte skuespil, men syntes ikke at teksten fandt til hvile. Den var for hoppende og usmidig, men her i lydrumsforestillingen finder den hjem. Det er et format, der klæder den meget springende historie, baseret på et endnu mere springende liv. Nogen let opgave er det ikke, for hvor skal snittet lægges? Det er en biografisk skildring, men det er også et kampskrift med bud til nutiden. I lydrumsudgaven afbalancerer det fint hinanden.

Christine Worre Kann, der er leder af Teatergrad, har indtalt den praktisk orienteret speak som også forbinder byvandringen med forestillingens lydbilleder og sange.

Lise Lauenblad er igen Louise Rasmussen – den senere Grevinde Danner. Hun kan rumme det hele i stemmen. Hendes mørke, på én gang både hårde, konfronterende og lokkende stemme har et ekko fra den barske opvækst i rendestenen. Det provokerende, det revolutionerende og poetiske brydes i hendes stemme. Hun er barsk, frivol og fascinerende. Jeg er vild med klangen i hendes stemme. Hun giver det hele et sprudlende indre liv. Jeg tror på hende og forstår hendes kamp for at finde sin plads i livet, for ”at få en bid af kagen” som hun siger i teksten. Som ene kvinde kommer hun til at inkarnere hele Danmarkshistorien. Det er selvfølgelig en tilsnigelse. Men den er velmenende. Vi har at gøre med en kvinde, der lider, elsker og bjergtager de omgivende mænd, der driver gennem hendes liv. Det er ikke hvem som helst, hun bliver forelsket i - og som forelsker sig i hende. Det er en fascinerende beretning fra Danmarkshistorien.

Det er den indledende vandring rundt om Christianshavns Ridebane, der bagefter står tilbage i erindringen. Det er såre smukt. Den ledsagende musik af Marie Louise von Bülow er her forårsbebudende og løfterig. Det er fortællingen om den 13-årige Louise Rasmussen, der drømmer om at blive danserinde, men som stikker en finger i øjet på balletmesteren, da han begynder at pille. Pelle Nordhøj Kann, der også har instrueret, er balletmesteren.

"Nu er jeg danserinde. Danserinde Louise Rasmussen. Teatret er min vej op af rendestenen og væk. Jeg springer ud af den luftballon, og lader ublødt og ufint, ufeminint og uyndefuldt midt i en Bournonville, men jeg lander dog. Jeg lander tungt. Jeg skal se ud som om jeg svæver, men jeg danser tungt hen over scenen med et neg i hånden, sådan som balletmesteren har instrueret mig... Jeg er Elverhøj. Jeg er danserinde. Nej, jeg er ikke danserinde. Jeg er ikke Elverhøj. Jeg er 13 år. Tiden er 1828. Jeg har tykke ben og runde arme. Jeg bliver aldrig danserinde. Jeg er for tung. "

Vi vandrer videre gennem hendes liv. Det er en god ide at kombinere beretningen om Grevinde Danners brogede livsforløb med en vandring gennem byen. Selv passerer jeg næsten dagligt gennem byen på cykel. Altid i fart fra det ene sted til det andet. Men sjældent med tid til at indånde byen på denne måde. På denne knap 2 timers vandring er der mulighed for at komme tæt på alle de detaljer, der normalt ikke får mulighed for at indprente sig i sindet. På Ridebanen er der en kulsort hingst, der bliver redet på af en ung pige klædt i sort. Der er pudsige detaljer i ornamenteringen på husfacaderne. Der er kanalvandets genspejlinger. Der er eftermiddagssolen, der lægger sig over det hele og lover forår.  

At teatret har valgt at lancere denne lydrumsforestillingen på kvindernes kampdag er ingen tilfældighed. Det er både en københavnerhistorie og en kvindehistorie.

Grevinde Danner (1815-1876)

Det er en historie om passion, lidenskab, men også om overlevelse og prisen for at ville noget. Det starter som et løfte og ender som en besværgelse. Der er krasse ord om danskernes intolerance og had mod alt det, de ikke forstår og som stikker af fra normerne. Danners liv bliver et ridt mod normerne, og hun betaler prisen, og får nærmest endegyldigt skylden for, at Frederiksborg Slot brænder ned i 1865 – dømt af folkedybet.

Det er smukt redigeret, og pædagogisk tilrettelagt, så det er let at følge rundt. Den ledsagende skrevne tekst er oplysende og præcis. Det er som at gå igennem tiden, ind i byen, rundt om byen. Det er en vidunderlig oplevelse. Tak til Teatergrad for endnu en gang at bringe teatret ud fra teatrene. Det er skønt i denne forårstid at vandre rundt i byen, mens skuespillerne agerer og musikken spiller op. Det er en fascinerende byvandring og god kunstnerisk forløst tekst. Og som Christine Worre Kann siger på den ledsagende speak, så drømmer hun om, at der en dag også kommer til at stå en statue af Louise Rasmussen/Grevinde Danner i Ørstedsparken. Ja, det ville være fint.

Foto: Per Morten Abrahamsen.

DANNER

Fra den 8. marts 2021 - og indtil efter sommerferien

Start i Ny Vestergade 13 (ved Nationalmuseet), 1471 København K

Medvirkende:

Grevinde Danner: Lise Lauenblad

Carl Berling: Rolf Hansen

Frederik 7.: Brian Hjulmann

Fru Berling: Anne Gry Henningsen

Kjøppen: Sune Kofoed

Juliane + Jensine Weiner: Sandra Yi Sencindiver

Balletmester: Pelle Nordhøj Kann

Musikere: Marie Louise von Bülow og Karen Duelund Guastavino

Guide og fortæller: Christine Worre Kann

--------------

Instruktør: Pelle Nordhøj Kann

Komponist: Marie Louise von Bülow

Manuskript: Line Mørkeby

Turdesign: Christine Worre Kann

Lyddesign: Emil Bøll

Grafik/app: Nethe Ellinge

----------------

 Hjemmeside

*

_{Tidligere anmeldte TEATERGRAD-forestillinger:}

_2020:

_{Annas verden}

_{Tænker altid på dig}

_Queens

_2019:

_Beatroots

_{Dødsdansen 3.00}

_2018:

_Udvandrerne

_{Ikke uden min mor}

_2017:

_{Skjult nummer}

_{(sammen med Cantabile 2)}

_2016:

_{En landsby på højkant}

_{(sammen med Familien)}

_Forført

_2015:

_Husker du?

_*

_{Se også fortegnelsen} over de øvrige 117 teateranmeldelser.

*