Igennem
mørket er der noget, der knitrer. Først synes lyden at komme fra et sted bag tilskuerpladserne, men det kommer
fra scenen, hvor noget ruller ind fra
bagscenen. Det anes gennem mørket som en udefinerlig masse, og først da lyset langsomt
blændes op, bliver det tydeligt, at det er to adskilte plasmeagtige gobler, der
ruller ind skubbende og puffende til hinanden. Det er to plastomsvøbne væsener,
der vender og vrider sig, før de til sidst støder sig ud af deres pupper – og
fødes. Snart efter er de på fødderne som væsener, der
udforsker sig selv og hinanden. Det er en mand og en kvinde. Begge iført lange
tynde sorte bukser og en løshængende kjortel, åben i ryggen. Det er slet ikke
typiske dansedragter, og det er deres bevægelser heller ikke. De bevæger sig
imod hinanden med stadig større fart. Som magneter søger de hele tiden hinanden,
og alligevel når de aldrig sammen. Som om de på én gang søger og afstødes af
hinanden. Nogle af bevægelserne er hurtige og abrupte. Andre langsomme og
glidende. Ofte i direkte tempomæssigt kontrast til musikken, der understreger den
uforløste spænding imellem dem. For de er sammen og alligevel adskilte.
Fotograf: Mikkel Arnfred
Værkets
titel, ”Catharses”, er flertalsordet for det græske ord for renselse, og som første
gang bruges af Aristoteles i hans poetik fra ca. 325 før Kristi, hvor han
definerer tragedie og dens virkning på publikum.
ilDance
er svensk. Koreografen Israel Aloni, født og opvokset i Israel før han som 18-årig slog sig ned i Göteborg, hvor han og Lee Brummer har dannet ilDance, skabte
med sit forrige værk ”Forbidden Fruit” et værk om seksualitet og har i denne nye
forestilling, ”Catharses” fokuseret på det feminine og på hvad det betyder. Værket
giver med afvæbnende poetisk råhed og kraft mindelser om Pina Bausch´ ”Le Sacre du Printemp”. Det blev danset vidunderligt af de to dansere: Lærke Appelon & Lukas
Pzytarsky. Enhver trang til og ønske om at
besmykke og underholde er fjernet. Tilbage er kun ren vilje og mod til
at søge og finde det nøgne og direkte udtryk. Selv da danserne midtvejs gennem
værket krænger bukser og kjortler af, virkede de hverken afklædte eller nøgne,
smurt ind som de var i mudder. Lige som i Bausch´ ”Le Sacre du
Printemps”, der foregår i jord og mudder (som jeg oplevede det på Pariseroperaen
for et par år siden) gav det mindelser om de første mennesker, der som
mudderets Adam og Eva rejser sig op og træder ud af det skabelsens jord og
mudder som de kommer af, for med nysgerrighed at udforske og undersøge den nye
verden som omgiver dem. Eller rettere ”den første verden” de møder. Sådan
føltes det også som tilskuer, for vi overværede en fødsel, et skabelsesøjeblik,
der kun sjældent opstår. Noget, der gør teatret til det rum vi søger tilbage
til igen og igen for netop i korte øjeblikke at opleve, når underet sker og vi
møder os selv og vort eget liv. Øjeblikke, der retfærdiggør at vi bliver ved
med søge tilbage igen, for det kunne jo
være at vi var heldige at opleve det – og som den første bid af visdommens
æble, give os mulighed for at forstå, hvordan det hele hænger sammen. Det
sker kun yderst sjældent.
Fotograf: Mikkel Arnfred
Det
var som om som jeg så moderne dans for første gang, som om det var et
helt nyt frisk sprog. Både Lærke Appelon & Lukas Pzytarsky
dansede med en
fælles hemmelighed, som de aldrig gav fra sig. Det
var svært ikke at blive revet med. Der var ingen tilvænning, værket forplantede sig direkte til tilskuerne i en frydefuld sammensmeltning af lyd
og bevægelse. Jeg kunne være blevet siddende og betragtet dem hele aftenen. De 40 minutter som værket varede føltes alt for kort.
Fotograf: Mikkel Arnfred
Koreografi:
Israel Aloni & danserne
Dansere:
Lærke Appelon & Lukasz Pzytarsky
Lyd:
Didi Erez
Kostumer:
Linnea Bågander
Lys:
Ben Cowens
Fotograf: Mikkel Arnfred
Læs
mere om Israel Aloni:
Israel Aloni forklarer selv om sit
koreografiske arbejde: “I am an independent and international choreographer,
educator, theorist and performer. I operate
within the broad spaces of contemporary dance as a medium and am inspired by
psychology, anthropology and philosophy in the content of my practice. I am
also the artistic director of ilDance, together with my associate, Lee Brummer.
ilDance is an independent and international contemporary dance company and a
production facilitation hub based in Gothenburg, Sweden. The company is the
home to the independent creations of Brummer and myself as well as the platform
for various pioneer projects and activities that we operate in order to
revitalize and update the means which are available for the creation and
production of exciting contemporary dance in Sweden and abroad. Our main
aspirations are to bridge, link and adhere a diverse verity of artists,
countries, genre and people within every project that we realize.” (https://theworkroom.org.uk/members/israel-aloni/)
Review in English.
Læs
mere om Transformation Festival.
Billetter og information om forestillingerne på Bornholm den. 19.9.
- og i Sorgenfri den 21.9.2017
Andre anmeldte forestillinger samme sted:
MIN ODYSSÈ
EUROPÆERNE
LEONARDO
MIT RUM
ASTEROIDEN
Andre anmeldte forestillinger samme sted:
MIN ODYSSÈ
EUROPÆERNE
LEONARDO
MIT RUM
ASTEROIDEN
