lørdag den 25. januar 2020

Anmeldelse: NATTERGALEN på Takkelloftet


Fotograf: Søren Meisner


Dobbeltforestilling af Dansk Danseteater

Et forudgående 3 års arbejdsforløb resulterede i de to værker med udgangspunkt i henholdsvis HC.Andersens ”Nattergalen” (1843) og Oscar Wildes ”Nattergalen og Rosen” (1888). Dansk Danseteaters nye leder, Pontus Lidberg, der tog over efter Tim Rushton, gav opgaven til koreograferne Sebastian Kloborg og Alessandro Sousa Pereira. Det er der kommet to spændende værker ud af. Kloberg har forholdt sig til HC.Andersens ”Nattergalen”, mens Pereira har ladet sig inspirere af både Andersen og Wilde.


Sebastian Kloberg



I den første og længste, af Kloberg, er der 7 dansere på den ellers tomme scene på Takkelloftet. Bagest står scenografien af den dansk/ukrainske kunstner Sergei Sviatchenko, der i råt udskårne træplader illuderer abstrakte træer og roser, som kan køres frem og tilbage på scenen – og også bliver det. Ikke mindst i den sidste af de to værker. Den meget enkle scenografi er mere kunstnerisk end køn, men passer fint sammen med musikken af Den Sorte Skole, der opførtes live til Københavnerpremieren. Og hvilken musik! Samplede lyduniverser kastedes imod hinanden, smeltede sammen for straks efter igen at forvandles til noget fin og sart. Det gav danserne et stort, kraftfyldt, men også inderligt afsæt for at udfolde sig i de to nye værker.


Sergei Sviatchenko


HC.Andersens ”Nattergalen” handler, ligesom hans kortere historie ”Klokken”, om det ægte sat overfor det kunstige. Scenisk blev det i den første ballet visualiseret ved kejseren omgivet af sine underdanige hoffolk, der konstant affnuggede hinanden og ikke mindst kejseren med røde affnugningsbørster, der som kulørte pletter flyttede sig rundt i det ellers sort/hvide sceneunivers. Deres gentagne manøvrer blev til en lidt trættende gimmick. Til gengæld var den lange pas de deux mellem kejseren (Lukas Hartvig-Møller) og nattergalen (Elin Andersenvidunderlig smuk, langstrakt og indtagende. I den efterfølgende scene havde hoffolkene fanget nattergalen ind, og fastgjort stramme sorte bånd, så den blev til en marionetdukke, der styredes af hoffolkene. Den indfangne nattergal blev derved til den mekaniske nattergal i buret. Altså historien om friheden, der bliver sat i bur og mister sin glød og sin frie sang.
Dansk Danseteaters dansere er dejligt individuelle. De er alle forskellige. Den smukke, lidt androgynt-udseende kejser var mindst 1½ hoved højere end de tre kvindelige dansere, og kom dermed til at understrege det ophøjede og kejserlige.


Alessandro Sousa Pereira


Efter pausen kom scenografien først rigtigt i spil og også med en meget større farvepalet i det kun halvt så lange værk af brasilianske Alessandro Sousa Pereira. På mange måder havde værket et mere glidende, gennemstrømmende kropsligt udtryk. I hvert fald følte jeg mig meget hurtigere fanget ind, for jeg var med fra den første bevægelse af. Det var også her, at musikken i endnu højere grad intensiveredes, for til sidst at kulminere i en næsten ulidelig, men også frisættende eksplosion. Samtidig med at de tre dansere rykkede helt frem på forscenen, og derved nærmest kastede eksplosionen ud over publikum.  
Det var et værk, der handlede om opofrelse, om at vie sit liv til kunsten eller kærligheden, men med fare for at miste sig selv. Om dedikation og forførelse. Jeg lod mig gladelig forføre.


Fotograf: Raphael Frisenvænge Solholm



NATTERGALEN
Det Kgl. Teater, Operaens Takkelloft

21.1.-1.2.2020
21., 22., 23., 24. kl. 20 & d. 25. jan. kl. 17 & 20,
31. jan. kl. 20 og 1. feb.kl. 17 & 20

Varighed: 80 minutter
*
Koreografi: Sebastian Kloborg og Alessandro Sousa Pereira
Dansere: Dansk Danseteaters dansere:
Maxim-Jo Beck McGosh, Emily Nicolaou, Milou Nuyens, Lucas M. Threefoot, Taner Van Kuren, Bradley Waller,  Elena Peschechera, Joe George, Lukas Hartvig-Møller, Jessica Lyall, Merete Hersvik, Edward Pearce, Elin Anderson

Scenograf: Sergei Sviatchenko
Kostumer: Sergei Sviatchenko og Maria Ipsen
Musik: Den Sorte Skole
Lysdesign: Raphael Frisenvænge Solholm
Dramaturg: Amanda Linnea Ginman og Sosha Teperowska
Sponsorer: Expopartner, Nørhaven A/S og AN IVY.

*




*

FAKTA
Urpremiere: Musikhuset Aarhus/ 17. januar 2020 kl. 20.00

Spilleperiode: Takkelloftet, Det Kgl. Teater / 21.-25. jan./ 31. jan. 2020

DK- turné fra d. 1. februar - 6. marts 2020

Der vil være gratis introduktioner til forestillingen
30 minutter før forestillingsstart på både Takkelloftet og turneen.

*