Titelnummeret
på Heidie Clemens første cd-udspil ”Fragile Butterfly” (Gateway, 2011) sætter
sig på lytteren blidt som en sommerfugl. Set-uppet er enkelt: akkompagnementet
består af Rasmus Steenberg på klaver og Poul Erik Jørgensen på bas. Der er en
tilbagelænet stemning, der smyger sig om én og hensætter én i en blød sprød
stemning. På efterfølgeren ”Der er kun én vej” får åbningsnummeret mig til at
tænke på Poul Henningsens cykelpiger i hans københavnersang. I starten
irriterede teksten mig og virkede en anelse søgt, men den falder mere på plads efter
flere lytninger. Det er kækt og frækt at indlede det nye cd-udspil med ”Tag mig
som jeg er”, men andet er der heller ikke at gøre. Stilen føres videre i den Benny
Andersenske ”Hvad nu hvis”, der er finurlig og munter, men selv er jeg mere til
den efterfølgende ”Regnbuen”, der er et af cd´ens stærkeste udspil, hvor der
stryges på kontrabassen, så dens varme forplanter sig. Det er smukt sunget og
spillet, men endnu flottere skrevet og komponeret. Det bliver sunget tindrende og
videreføres i det løbende og legende klaverakkompagnement. Akkompagnementet er
igen med Rasmus Steenberg på klaver (og smukt sunget kor på ”Regnbuen”) og Poul
Erik Jørgensen på bas. De gør det begge glimrende.
”Hvis
jeg skulle holde en tale” er det musikalsk flotteste nummer. Sang og
akkompagnement går her op i en højere drillende enhed, selv om teksten langt
fra er for sjov. Her er der noget på spil. Det er der også i den efterfølgende ”Hvis
sandheden skal frem”, der er cd´ens mest vemodige og måske også smukkeste
nummer, der slutter med de manende ord: ”…at hvis sandheden skal frem er jeg
bange for at de fylder for meget i stuen”. ”Forladt” er stærk, direkte og
sårbar sang om at kigge tilbage på en kærlighed der er ovre. Det er ikke
let at synge ordene: ”Jeg elsker dig”, men her gøres det med en smertende gysen,
der gentages flere gange. ”Sofies sidegade” er et af de frejdige hurtige numre,
der selvfølgelig giver en vis rytme til det samlede billede, men når rytmen
sætter ind, går inderligheden fløjten, selv om der stadig arbejdes hårdt for at
holde balancen. Men det er alligevel det langsomme melodiske drive, der er det stærkeste
og som bærer igennem cd´ens fine sangkompositioner. Jimmy L. Webbs ”The Moon´s
a harsh Mistress” er cd´ens eneste komposition som ikke er skrevet af Heidie
Clemens selv. Det er en velvalgt sang, der viser hendes stærke vokale greb om ikke
mindst balladerne. Her sunget med afslappet elegance. Musikken falder helt til ro
og rammer én som en bølge. Det er rørende uden at virke anmassende.
Jeg
har det sværere med afslutningsnummeret ”Smilets by”, der er en hyldest til…
Århus. Hvor resten virker ægte og renhjertet, så bevæger teksten sig her ud i
det postulerende og søgte. Det er synd, når resten er så flot. Ikke bare flot,
men imponerende flot og ærligt.
Clemens´
stemme er sprød med en tindrende klar tone i højden og alligevel er der en
iboende klang af mol, der trænger igennem og fascinerer, og som går i en betagende
samklang med klaveret og bassen. Samspillet virker legende og smyger sig
omkring sangene.
Der
er kun én vej. Vel er der ej, der er mange. Uendelig mange.
Ligesom det fremgår
af cd´ens cover, hvor der grafisk er angivet hvor mange veje der egentlig findes.
Det beviser cd´en til fulde.
Udgivelse: 23.11.2016.
--------------------
Kommende koncerter:
29.01.2017. Kl. 15. Værket. Randers
19.03. 2017. Kl. 14. Holbæk Bibliotek
25.03.2017. Kl. 13. Musikhuset Aarhus
22.04.2017. Kl. 14. Bent J. Den gamle By. Aarhus
23.04.2017. Kl. 14. Bent J. Den gamle By. Aarhus
CD´erne
”Fragile Butterfly” og ”Der er kun én vej” forhandles via
