lørdag den 15. juni 2024

VERDEN ER FULD AF VEJE: SorgFugl/The Bird Experience

Fotos: Per Morten Abrahamsen og Thomas Wittrup.


Hvad stiller man egentlig op med sig selv – og sorgen?

"SorgFuglen" er en forestilling, der er så såre smuk og så nænsom, at den fortjener at få flere ord med på vejen og også er repræsenteret på festivalen. Siden jeg første gang så forestillingen, er den blevet til et tvær-europæisk community-projekt om sorg, der sammenknytter København, Athen, Granada, Budapest og Moskosel.

I "The Bird Experience" træder vi direkte ud i dansen mellem liv og død sammen med de tre dansere. Det er meget rørende, og hvis jeg var begejstret sidst, da jeg så forestillingen, var jeg det endnu mere, da jeg genså den i De Gamles By på Nørrebro.
I den oprindelige udgave var der meget mere materiale, men årene er gået siden forestillingen i KU.BE i 2020, og forestillingen har siden udviklet sig og er blevet enklere og mere koncentreret. Samtidig med forestillingen i De Gamle Bys kirke samsendtes fra de 4 andre opførelser rundt i Europa. Det kunne brudstykkevis ses opprijiceret på hvide stofskærme for enden af rummet. Det var stærkt på den måde, at oplevelserne, lidt forskudt, blev ført sammen. Det samme blev sorgen, for selv om den har forskellige ansigter, rammer den samme sted i hjertet. Sorgen er international og angår os alle, på hver sin måde.

Dansen med SorgFuglen bragte det hele sammen, for det der ikke kan siges, kan danses. Sorgfuglen både døde og blev vakt til live igen. Igennem dansen og lydklippene, hvor ældre stemmer fortalte om, hvordan sorgen havde mærket dem.    
Det er en stor glæde, at Ingrid Tranum Velasques og Aldo Tranum Velasques begge medvirker til festivalafslutningen.




Foto: Per Morten Abrahamsen.

Danser, koreograf Ingrid Tranum Velásques fortæller:

"SorgFuglen" er for mig et væsen med en hel unik tilstedeværelse. Den faciliterer en form for poetisk transformation af sorgen og taler til noget umiddelbart, spontant og dybtliggende i os som mennesker. Den har nu 4 søskendefugle, som er ude i Europa, og flokken er ikke færdig med at flyve. Der er meget sorg at tage sig af i en verden under voldsom forandring. Jeg tror den gør en forskel de steder, hvor den får skabt et rum, et ritual, for at dele sorgen med andre.
"SorgFuglen" blev til i 2020 under pandemien. Lige siden har den bygget rede rundt om i samfundet og mødt og favnet sorgfortællinger fra borgere på tværs af generationer."



Foto: Per Morten Abrahamsen


I november 2020 anmeldte jeg NextDoor Projects "SorgFugl". Jeg genså den for nylig, efter at den med EU-støtte har rejst rundt i Europa med titlen "The Bird Experience". SorgFuglen har fået fire andre fuglevenner, således at der samtidig med forestillingen i De Gamle Bys kirke også blev spillet på en skole (for 300 børn!) i Granada i Spanien, for flygtningekvinder i Athen, for udviklingshæmmede i Budapest, Ungarn og i Moskosel, Nordsverige - tæt på Finland.
Forestillingen i København var i samarbejde med gamle på Plejehjemmet Slottet og børn fra Welcome House - Dortheagården, Frederiksborgvej 77, der er et mangfoldigt hus, hvor nye københavnere fra hele verden og frivillige med forskellige baggrunde mødes. "The Bird Experience" består af nye fortællinger og en ny kontekst, men bygger på samme koncept som "SorgFugl".

Her er anmeldelsen af "SorgFugl" fra 2020.



Foto: Per Morten Abrahamsen



Foto: Thomas Wittrup.


Foto: Thomas Wittrup.



Foto: Per Morten Abrahamsen


THE BIRD EXPERIENCE
med Nextdoorproject

 


 *


Festivalmaleri: Hanne Svennevig.


VERDEN ER FULD AF VEJE
Festival om drømme og portrætter
3. - 14. august 2024
5 bydele med 100 medvirkende

Læs mere om festivalen.

onsdag den 12. juni 2024

VERDEN ER FULD AF VEJE: Benjamin Egebro & Jens Dam

 

Fotos: Michael Svennevig.


Hør podcast


BENJAMIN EGEBRO & JENS DAM

Når Benjamin (Roskilde, 17 år) og Jens (Havnsø, 18 år)  optræder til festivalåbningen, er det første gang de optræder, siden de forlod Tølløse Private Efterskole, hvor de mødtes på musiklinjen. Det er musikken, der knytter dem sammen. Mange af deres musiknumre ligger allerede på diverse digitale platforme. De drømmer om et liv som rappere, omgivet af musik - og er godt på vej.

 

Foto: Michael Svennevig..


NY MUSIK PÅ FESTIVALEN: 

Der er nogle møder med mennesker, der efterlader et særligt indtryk. Det er undertiden svært at afgøre, hvad det er, der gør det. Det kan være en stemning eller en følelse, der sidder fast i én bagefter. Sådan var det at mødes med Benjamin og Jens. Det leende foto af dem afspejler meget godt stemningen. Hør deres fortælling i denne podcast, hvor der også er en masse af deres musik med.


Foto: Michael Svennevig..

Musikken på podcasten: 

København” (Egebro/Fuckerjens) 

”Finde dig” (Egebro) 

”Sige” (Fuckerjens/Khoza)

”Hvis du forstod” (Sanne Salomonsen) 

”Overblik” (Fuckerjens) 

”Rød mod hvid” (Egebro) 

”Kortsnor” (Egebro/Fuckerjens/Khoza)


Foto: Michael Svennevig..



"-Vi har sygt optur over at være med til festivalåbningen!"
Benjamin & Jens




*

Næste uges podcast:

Foto: Michael Svennevig.

BENTE CLOD & EMILY DICKINSON

43 år har forfatter Bente Clod (født 1946) tilbragt sammen med Emily Dickinsons digtning. Det har ført til oversættelsen af Dickinsons digte med udgivelsen "På min vulkan", (2005/2016) og romanen "Emily Dickinson. Skrift og Drift" (Gladiator,  2023). Emily Dickinson (USA 1830-1886) levede i Amherst, Massachusetts, men hendes digtning har siden spredt sig til store dele af verden. Musik:  Sophus Rosenvinge (flygelimprovisation). 

Offentliggøres fredag den 21. juni 2024.

*

Festivalmaleri: Hanne Svennevig.


VERDEN ER FULD AF VEJE
Festival om drømme og portrætter
3. - 14. august 2024
5 bydele med 100 medvirkende

Læs mere om festivalen.

torsdag den 6. juni 2024

Anmeldelse: FOR AT GÅ MED DIG af Freja Bøgh Lassen (Gladiator, 2023)

 

Fotos: Florentine Lassen. Bogomslag: Josefine Bøgh Lassen.

 3 fortællinger om sorg og savn. I den første møder vi Otto og Vera. Vera bliver indlagt med terminal kræft. Der er ikke noget at gøreog efter kemobehandling kan hun kun gå ved hjælp af rollator.

Otto møder også Solveig, der går til boksning og tager Otto med til træningen, hvor han bliver boksepartner med Filip. Otto forsøger at bokse smerterne væk. Det går ud over en plastikvæg i badet hjemme, hvor de bor. Han skraber knoerne mod en mur og blodet farver det hele. Under et vintermotionsløb ved mosen, føles hans krop brændende. Han smider tøjet og hopper i mosen, men Solveig og Filip vinker ham ind igen.

Fortællingen er holdt i korte sætninger og små afsnit krydret med overraskende billeder, der gør teksten nærværende og rørende. Der er ingen sentimentalitet, men blot en skildring af, hvad det gør ved et menneske, når døden rykker stadigt nærmere.

I den næste fortælling er danske Kajsa rejst til Kenya for at bestige Kilimanjairo. Tilbage i Danmark havde Stella og Bjørn, der var et forældreløst par, taget hende til sig som deres egen, selv om hun stadig havde begge sine biologiske forældre. Hun havde selv en gang besteget Kilimanjairo og ønskede, at Kajsa gjorde det samme. Bjørn døde i en trafikulykke og efterlod en pengeopsparing, som hun brugte på rejsen.

Om Katsa står der: ”Hun kunne også bare forsvinde og aldrig vende hjem. Hun kunne lade vandet slutte sig om hende, så sandbunden under hende til sidst ville forsvinde. Kun hende og det mørke hav.” Fortællingen slutter med ordene: ”Vi ebber ud som havet, bølgerne.”

I den tredje fortælling vil moren skilles. Både moren og faren finder nye kærester, men 4 måneder efter får moren kræft og kæresten forlader hende, da kræften har ædt sig ind på hende og deres forhold. Tilbage er deres børn, Agnes, Carl og jeg-fortælleren. Det bliver dem, der skal leve videre med sorgen og forsøge at finde nyt fodfæste. Der er en tråd tilbage til den første fortælling, for de møder Otto på hospitalet, der i den første fortælling mister sin kæreste, Vera, til kræften. og dør. 

Forfatteren har selv malet de indsatte tegninger og malerier i bogen. De optræder som malede, ordløse fortolkninger af særligt svære øjeblikke, når døden kommer tættest på, og er indsat netop der, hvor ordene sjældent slår til.

De tre fortællinger er centreret omkring smerten ved at miste. Om sorgen, der slet ikke passer ind nogen steder. Hvor går man hen med den. Der er ikke plads til den mellem mennesker. Vi er bange for den – og med god grund, for hvordan skal vi tackle den?

Fortællinger rummer ingen svar, men stiller mange spørgsmål i Freja Bøgh Lassens stærke debut-udgivelse. Den er udgivet på Forlaget Gladiator. Og er redigeret af Otto Jørgensen og Jakob Sandvad.


Uddrag fra bogen:


”Om natten vågnede jeg ved, at Vera lå og hev efter vejret. Hun var febervarm.

Du skal befri mig fra de sultne insekter, sagde hun.

Ja, sagde jeg.

Vi siger det ikke til nogen, sagde Vera.

Jeg holdt bare om hende, så badede vi begge i sved.”

(s. 20)

 

”Kom så, råbte træneren gennem lokalet.

Nu skulle vi løbe runder. Øvelsesslagene var også bare en del af opvarmningen. Filip satte hæl efter hæl i gulvet og løb i ring. Jeg løb efter ham. Træneren talte ned. Så skulle vi slå på sandsækkene.

Jeg var makker med Filip. Sveden var piblet frem på hans pande.

Nu skulle vi slå på hinanden.

Jeg lod Filip ramme mig flere gange i brystet.

Det er din tur nu, sagde han.

Så gik jeg stille og roligt i gang med at slå. Varmen dunkede rundt i mig. Med slagene slog jeg tankerne ihjel. For en stund. Veras tynde hår. Hospitalslugten. Den tomme mørke lejlighed derhjemme. Jeg erstattede billederne i korte øjeblik med mine slag. Med det lyse dampende lokale. Med musikken. Jeg fik lov at slå og slå.

Tid, råbte træneren.”

(s. 29)

 

 Bogomslag: Josefine Bøgh Lassen.


FOR AT GÅ MED DIG

Freja Bøgh Lassen

201 sider, Gladiator, 2023

Redigeret af Hans Otto Jørgsense og Jakob Sandvad


Foto: Florentine Lassen. 

Læs flere af festivalens boganmeldelser:



*

søndag den 2. juni 2024

VERDEN ER FULD AF VEJE: Christines marokkanske døre

 

Fotos  Christine Imbert.

Christine Imbert, der er pensioneret folkeskolelærer, tog til Marokko, hvor hun tog de illustrerende fotos og beskrev det med disse ord:

”Jeg har tre gange været en uge i Marokko med “Marokko Indefra”. Rejsearrangørerne Marianne og Abdel, der organiserer rejser med forskellige temaer, bor dels på Sydfyn og dels i en lille landsby øst for Agadir - den største kendte by i nærheden er Taroudant.




På vejen ind i landet mod Oulad Tema ser man et skilt, hvorpå der står LAHMADATE. For enden af vejen ligger landsbyen, som mange andre i det sydlige Marokko. Det er her vores opholds base er midt i dette helt almindelige og helt ualmindeligt fantastiske, i Dar Lahmadate mellem marker med græskar, argantræer og tjørnebuske. I Soussdalen, mellem to forgreninger af Atlasbjergene, leves livet fra den ene dag til den anden, som man i generationer har gjort det. Der kaldes til bøn – et æsel skryder – lyden af børn, der er på vej til skole. I nabohuset bor Saadia, det er Abdels søster. Saadia har travlt i køkkenet, sammen med Malika og andre kvinder – de er ved at tilberede næste måltid, de flade brød bages over åben ild.




Jeg var været på grafikholdet og med mixed media. I 2017 satte vores kursusleder Ann Kerstina Nielsen os først på en opgave i landsbyen. Vi skulle både samle skrald op, dvs. papir af forskellig slags, der flød som affald, og som senere skulle indgå i kreativt arbejde, men vi skulle også fotografere stedets mange farver. Der var mange motiver, især mure og døre. Det var der min fascination af døre begyndte, men også af mure, trapper og vinduer. Jeg kunne ikke holde op igen og fortsatte med at fotografere, når vi var på ture eller ude ved havet.




Billederne jeg tog, er en vandring af de stier og veje jeg fulgte på rejserne i Marokko. Nogle gange går rejserne videre ud i verden og andre gange længere ind i én selv. Det var nok begge dele, der skete for mig, da jeg begyndte at fotografere i Marokko.”








*

Christine Imbert er en af festivalens hjælpende ånder, der allerede sidste år skrev og takkede for det hun havde oplevet på festivalen, og tilbød at hjælpe, hvis hun kunne. Christine foreslog selv, at hun gerne ville bage, så derfor er det hendes bagværk, der kan nydes på 

2. festivaldag i GLOBAL ART Gallery i Vanløse

Faktisk er vi så heldig at også Madame Garborg har meldt sig på bagefronten, så der bliver hjemmebag både om eftermiddagen og om aftenen. Hvor heldig kan man være! Stor tak til jer begge!

Som altid er er også fælles aftensmad kl. 18.00.


Læs mere.

torsdag den 30. maj 2024

VERDEN ER FULD AF VEJE: 4. Præsentationspodcast

Foto: Kristian Granquist (af Laura Bach Skou). Øvrige fotos: Michael svennevig.
 

Hør den 4. og sidste præsentation 

med uddrag fra de kommende podcasts.



Foto: Michael Svennevig.

BENJAMIN EGEBRO & JENS DAM

Når Benjamin (Roskilde, 17 år) og Jens (Havnsø, 18 år)  optræder til festivalåbningen, er det første gang de optræder, siden de forlod Tølløse Private Efterskole, hvor de mødtes på musiklinjen. Det er musikken, der knytter dem sammen. Mange af deres musiknumre ligger allerede på diverse digitale platforme. De drømmer om et liv som rappere, omgivet af musik - og er godt på vej. Musik: Benjamin Egebro & Jens Dam.

Offentliggøres fredag den 14. juni 2024.

Foto: Michael Svennevig.

BENTE CLOD & EMILY DICKINSON

43 år har forfatter Bente Clod (født 1946) tilbragt sammen med Emily Dickinsons digtning. Det har ført til oversættelsen af Dickinsons digte med udgivelsen "På min vulkan", (2005/2016) og romanen "Emily Dickinson. Skrift og Drift" (Gladiator,  2023). Emily Dickinson (USA 1830-1886) levede i Amherst, Massachusetts, men hendes digtning har siden spredt sig til store dele af verden. Musik:  Sophus Rosenvinge (flygelimprovisation). 

Offentliggøres fredag den 21. juni 2024.

Foto: Kristian Granquist.

LAURA BACH SKOU & SALONEN

For 1½ år siden overtog billedkunstner Laura Bach Skou Salonen på Østerbro. I sine multidimensionelle værker illustrerer hun universets orden og skønhed, men virkeligheden lader sig ikke helt ordne og arrangere på samme vis. Eller måske gør den alligevel? Hør Lauras fortælling om arbejdet og glæderne ved kunsten i galleriet i Salonen. Og ikke mindst alle menneskemøderne, der er det mest inspirerende af det hele. Musik: Michael Svennevig.

Offentliggøres fredag den 28. juni 2024.


Foto: Michael Svennevig.

KLINT - ET STED I MIT HJERTE

Forfatter Anne Nielsen skriver på sin 3. roman om opvæksten ved Klint i Odsherred, nær Nykøbing Sjælland. Vi tager med hende derop sammen med festivalarrangør Michael Svennevig og hans far, Erik Svennevig. Alle tre har haft Klint som et omdrejningspunkt i deres liv. De betræder sammen det gamle istidsformede landskab, mens minderne fører dem videre ad gamle veje og stier. 

Offentliggøres fredag den 5. juli 2024.


*


Hør også de 3 første præsentationspodcasts:


Her er  1. Præssentationspodcast:



Her er 2. Præsentationspodcast:




Her er den 3. Præsentationspodcast:


 *



Festivalmaleri: Hanne Svennevig.


VERDEN ER FULD AF VEJE
Festival om drømme og portrætter
3. - 14. august 2024
5 bydele med 100 medvirkende

Læs mere om festivalen.

fredag den 24. maj 2024

Anmeldelse: KÆRLIGHED OG KVINDEKAMP af Lucy Ludvigsen

Foto: Michael Svennevig. Bogforsidelayout: Anne Mette Hartelius.

 

Romanens omslag og titel, KÆRLIGHED OG KVINDEKAMP, lyder som et manifest, men det er faktisk en roman. Lucy Ludvigsen har skrevet en roman, der begynder som et manifest, men som gennem sine 315 sider får en betagende fylde. Det er en menneskeklog roman, der overordnet fortæller om tilværelsens mange forrevne veje, men også om, hvordan alting kan falde på plads - på den helt rigtige måde. Uden at der på nogen måde males et skønmaleri. Bogens ene hovedperson, Sonny, er maler. Hun gennemgår den samme udvikling via sin kunst. Det gælder også livsveninden Vivi. De er livet igennem bundet uløseligt sammen. Også selv om de ikke er hinandens erklærede kærester. Det er det, der holder romanen sammen. Selv om de går forskellige veje. Romanen skildrer en kollektiv bevægelse op gennem 70´erne, 80´erne og 90´erne indtil i dag. Samtidig er det et myldrebillede af det liv, der udspiller sig omkring de to livsveninder.

Det er historier om kvindebevægelsen gennem tiden. Danner-husets opståen, Femø-lejren, Lesbos.

Romanen starter i et næsten dokumentarisk spor, som en slags opsummering af kvindehistorien frem til i dag, men langsomt gror kærlighedshistorien ud igennem det dokumentariske. Der er mange forrevne baggrundshistorier. Livet er ikke let, men kærligheden er stor og dyb, og den kan favne det hele. Også da den ser ud til, at vil sænke det hele, genopstår der et håb, og alle de forrevne sider sliber sig runde. De finder ud af at eksistere sammen. Det er en smuk historie. Den er velskrevet og gennemresearchet. Den fortæller om hemmeligheder og løgne, men også om en stærk sanselighed og kærlighed. Det er en stor og bred fortælling. Det er dejligt at befinde sig i dens lyskreds.

For Vivis vedkommende begynder fortællingen i nutiden, hvor der ikke er meget varme: ”Der er en mur omkring hende. Livet og glæden er derude et sted. Hun kan af og til se og høre det hos andre, men hun kan ikke lade det slippe ind. Billeder fra haven og duften af blomsterne giver hende lyst til at deltage, men muren er for tyk til, at hun kan række ud og tage imod.” (s. 19) Det står i modsætning til hendes fortid, hvor hun levede et passioneret og følelsesmættet liv. På den måde er det både en smuk fortælling om at finde frem til sin passion, men også om at genfinde den.

Det, der i romanens form starter ret skematisk og bart, ender med at blive mangesidigt, varmt og rummeligt. Det er et livssammenkædende værk og en lærerig beretning, der giver håb og viser nye veje de mange steder, hvor livet kan køre af sporet. Livet er for de modige og for Vivi og Sonny er det også et aktivistisk liv, hvor der er meget at kæmpe for.  


Bogforsidelayout: Anne Mette Hartelius.

KÆRLIGHED OG KVINDEKAMP  

Lucy Ludvigsen

roman, 315 sider

Forlaget Bøger & Kunst, 2022


Læs flere af festivalens boganmeldelser:



*