Gadedigteren
Christian Kronman viser blandt meget andet rundt på Assistens Kirkegaard, der
blev anlagt i 1760 og slet ingen succes var dengang. Det var først langt
senere, at alle der var noget ved musikken, ville begraves der. Christian låner
deres ord og digte og giver stemme til de døde, når han energisk viser rundt
blandt gravene.
Lyrikeren
Christian Kronman stillede sig i begyndelsen af 90erne – efter intense
masterclass forløb hos skuespilleren Bent Conradi – op på sin lille kasse ved
foden af Rundetårn og gav sig af fuld hals til at recitere egne og andres digte
for de forbipasserende. Han stod derinde hver lørdag i fem år og havde dermed
optjent tilstrækkelige points til at modtage den selvindstiftede (og efter eget
udsagn stærkt eftertragtede, indtil videre enestående
ærestitel): Gadedigter.
”Jeg ville
ha’ poesien ud i gaden, ikke kun med mine egne digte, men med alverdens,” siger
han. Uddrag fra Højsangen i bibelen eller fra Odysseen eller Dantes
Guddommelige Komedie blandede sig ud i den blå luft med hans egne og med fx
digte af Muniam Alkafer (herboende irakiske digter) og af Sophus Claussen,
Frank Jæger, Lean Nielsen og – når det blev påske – Grundtvigs dejlige digt om
påskeblomsten.
”Digtene
skulle ud af de smalle digtsamlinger og ud af de store, tykke bind med guldtryk
på ryggen,” siger han. ”Ud i blæsten, ind under regnen og solen, ud mellem
mennesker, ud i gaden, hvor alle kommer – også de, der ikke er specielt
interesseret i lyrik. De kunne blive det!”
”En af mine skuespilvenner
sagde engang til mig: ”Så længe du har ordet gade i det, du
kalder dig, bli’r du på gaden.” Det fik han nu ikke ret i. Og hvad skulle der i
øvrigt også være galt med det. Shakespeare debuterede på gaden og i kroernes
baghaver. Antikkens græske rapsoder optrådte på gaden, middelalderens
undertiden sublime maskekomedianter, Commedia dell’Arten, gjorde det,
gadeteatrene gør det i dag. Gaden er et vidunderligt og yderst ærefuldt sted at
optræde, og – som Bent Conradi sagde – også det hårdeste. Men jeg har oplevet
en vis berøringsangst for begrebet gade. Det var også den holdning,
jeg gerne ville gøre op med. Og jeg oplevede mange gadekunstneres helt utroligt
fine ting, mens jeg stod derinde på pladsen foran det gamle tårn, og satsede
virkelig meget på også selv at levere noget ordentligt.
Christian mærker selv forvandlingen: ”Der sker mange forvandlinger med
én, når man bliver gammel. I hvert fald med mig. Selv om jeg er meget
optaget af at gøre, så fylder det at være stadigt mere.
Bare det at være her.
Det
giver mig en stor, dyb, ægte glæde.”
Oplev gadedigteren,
Christian Kronman,
til festivalåbningen,
lørdag den 3. august 2024 kl. 12-20
i HF Prøvestenen, Kardinalgangen 3, 2300 Kbh. S.
Læs mere og hør podcast (2022).
*
Ingen kommentarer:
Send en kommentar