Anmeldelse: FANDENS OLDEMOR på Teater V.

FANDENS OLDEMOR er en musikalsk dialog mellem PH og hans mor. En kabaret-koncert kreeret med stor kunstnerisk færdighed og frihed af Kristian Halken og Ina-Miriam Rosenbaum. Musikalsk er den i de bedste hænder. Sådan som den er arrangeret og spillet af August Rosenbaum, Gustaf Ljunggren og Emil de Waal. Det har ikke været nogen nem opgave at skulle arrangere og nyfortolke de sange som vi alle kender. Kender dem og elsker dem. Men det er lykkedes pga. de involveredes  vovemod og deres ”respektløse respekt over for arvesølvet”, sådan som  Ina-Miriam Rosenbaum beskriver det i forestillingens programtekst.

Det er en musikalsk dialog med mange brudflader, fortællingen bryder konstant op, og i starten virker det både abrupt og irriterende, men til gengæld holder det fortællingen frisk og sitrende, sådan så det fremstår nyt og gnistrende. For det er ikke en museal vandring ned ad støvede gamle revykorridorer, men et tindrende frisk spark over skinnebenet. Såvel mor som søn bliver holdt op mod nutid og får deres sag for, sådan som de gjorde, mens de levede. De er stadigvæk lige levende takket været den kongeniale behandling og den ”respektløse respekt” som bliver dem til del i FANDENS OLDEMOR.

Man ka´ ikke andet end knuselske Ina-Miriam Rosenbaum i rollen som moren, sønnen, Liva og sig selv. Agnes Henningsen var ikke bare mor til ”lampisten” Poul Henningsen eller PH som han for længst er omdøbt til i folkemunde (takket været hans lampedesign), hun var også en kvinde der satte sin egen dagsorden. Både privat og offentligt. Hun må have været et festfyrværkeri. Med sine erindringsbøger har hun været en stor inspirator for mange, deriblandt  for Ina-Miriam Rosenbaum, der som datter at Simon Rosenbaum selv ved, hvad det vil sige at vokse op med inspirationen tæt inde på livet. Det lyser ud af hende. Hun er skabt til at stå foran os og give den gas som Agnes, Poul, Liva og sig selv.

Ina-Miriam Rosenbaum har det showmanship, der skal til samt en fantastisk træfsikkerhed. Teksterne bliver leveret så de sidder lige i skabet. Intonation og timing helt i top. Man føler sig i godt selskab med FANDENS OLDEMOR, når hun synger om ”cigaretter, whisky og nøgne piger…”. I ”Nå…” forestillingens måske flottest arrangerede musikalske nummer bliver man blæst bagover. Det er i det hele taget godt at man sidder ned. ”Ølhunden glammer”, DYVEKE og alle de andre er med. Det giver uvægerligt et stik i hjertet at høre disse sange. Det rammer noget centralt og meget kært. Det bliver pudset op i denne fantastiske musikalske dialog mellem fortiden og nutiden, mellem det der var og det der er. Det hele gjort med en lethed og en tyngde, der arbejder sammen på smukkeste vis.

Musikerne har til opgave at afbryde, kommentere og komme med statusopdateringer fra Facebook, men samtidig sørge for at Ina-Miriam i rollen som sig selv, sønnen, moren og Liva ikke kommer for meget på afveje. Og der er mange gode grunde til at komme på afveje, for såvel mor som søn gjaldt det om at kommentere alt og alting. De er blevet de stemmer, der har forsøgt at sætte ord på alt det som andre helst så fortiet. Deres betydning for vores bevidsthed, selv i dag, har aflejret sig inde i os. Er blevet en del af vores tankegods, så derfor giver det god mening at sætte dem på scenen sammen. De er blevet en del af vores fælles DNA. De er gået os i blodet, på samme måde som Ina-Miriam Rosenbaum og musikerne gjorde til premieren ude på Teater V i Valby.

Skuespiller: Ina-Miriam Rosenbaum

Musikere: August Rosenbaum, Emil de Waal, Gustaf Ljunggren
Tekst & musik: PH, Agnes Henningsen, Kristian Halken, Ina-Miriam Rosenbaum o.a.
Instruktørkonsulent: Anne Zacho Søgaard
Scenografi: David Gehrt
Lysdesign: Mads Nielsen
Lyddesign: Emil Sebastian Bøll

En Off Off Produktion.
Spilleperiode: 10.-20. september 2015 på Teater V - derefter turné.