Foto: Michael Svennevig.
”Musikken symboliserer naturen i den mørke tilgang, hvis man
kan sige det på dén måde. Når solen går ned og tågen lægger sig. Min musik
bæres meget af elementerne, der er i naturen. Det er noget jeg kombinerer, når
jeg skriver musikken, og hjemstedet er skoven og naturen. Hvor man end er henne
i verden, spiller ingen rolle, for i grunden er det den samme natur. Om det er
varmt eller det er koldt. Om det er vinter eller sommer, efterår eller forår,
så giver det en helt speciel følelse. Det er en historie, der snakker og som
jeg tager til mig, og så finder jeg toner, som jeg kan svare igen med.”
Hør Mika Filborne på denne den 5. festivalpodcast, der blev offentliggjort, 2. Pinsedag.
”Musik er til alle. Det er en vandring, der bliver fortalt
via toner. Det skal være meget enkelt og letløbende. Da folk selv skal kunne indsætte
deres egne fortolkninger. Jeg nyder, når folk kan male til min musik. Jeg
elsker, når folk kan snakke, fortælle historier eller læse op til den. At de
går sammen, hånd i hånd samme vej. Det er det jeg føler at jeg helst vil opnå
med den.”
Men alting blev anderledes, da Mika blev ramt af muskelsvind i øjet for to år siden, og i perioder helt tabte synet. Nu har han kæmpet sig frem, og har lært sig at håndtere og at leve med den sygdom, der følger ham videre. Andre omkring ham har haft sværere ved at håndtere det, end han selv, fordi det er en sygdom, man ikke kan se og derfor er svær at forstå. Men sygdommen har også givet ham et nyt syn på verden og gjort at han i dag føler en stor taknemmelighed, fordi vi i Danmark lever et sted, hvor vi har det så godt, for når vi kigger os omkring i verden har vi overskud til at hjælpe andre. Det synes han, at vi skal. Vi skal gøre alt for at hjælpe folk i nød. Sygdommen har givet ham et nyt blik på verden – og det forpligter.
Samme foto, let beskåret - og uden farver.
Det var sådan Mika selv foretrak det, da jeg sendte ham billederne jeg tog af ham i haven
Oplev Mika Filborne, Ole Bundgaard og Madame Garborg i Apostelkirken
i morgen, 2. Pinsedag kl. 15-16, hvor der er en reading på Khalil Hosseinis ”En
bøn til havet”(forfatteren til ”Drageløberen”) udsat for flygel, saxofon og stemme. Musikken
er nykomponeret til lejligheden. Bagefter vil der være et beskedent traktement
og bogsalg. Elisabeth Arnsdorf Haslund fra UNHCR, FN's Flygtningeorganisation, byder
velkommen.
Mød de tre kunstnere på den kommende festival MØD VERDEN,
hvor Mika åbner festivalen i Apostelkirken.
Se festivaltrailer.
Læs mere om festivalen - og om festivalåbningen på hjemmesiden.
Læs mere om festivalen - og festivalåbningen på Facebook.
---------------------------
Læs også den tidligere samtale med Mika:
fra 2016.
---------------------------