søndag den 22. april 2018

Dobbeltanmeldelse: HÅBET ER LYSEGRØNT på Edison - og FJER//MAJINSKI i Østre Kapel


Fotograf: Per Morten Abrahamsen

Der løber hunde og ulve igennem de to forestillinger af henholdsvis Mammutteatret og Sydhavn Teater. Mennesker bliver til hunde og ulve, og fortærer sig selv og hinanden. De firebenede kræ er tegn på at dyret har taget bolig i os. Vi er ikke længere hævet over dyrene. Faktisk er dyrene lettere at tage bestik af end os, for de er i det mindste rene i deres motiver, der er ingen tøven i deres handlinger, de er driftstyrede – og dødelige.
 
Fotograf: Lars Grunwald

I Mammutteatret seneste forestilling HÅBET ER LYSEGRØNT er det ikke længere til at skelne dyr fra mennesker. I Henrik Grimbäck & Claus Flygares iscenesættelse af Casper Kollings & Claus Flygares stærke og groteske tekst er der en glidende overgang fra menneske til ulv. Det er mennesket der er de uudgrundelige. Hvad er deres motiver og hvorfor gør de som de gør? Det må jo ende galt med de valg vi tager. Det synes at være tekstens bagvedliggende misantropi. En tekst om livet som det udfolder sig lige nu. Det er – som det også står i programmet – halsløs gerning at forsøge at fastholde dette nu, for lige så snart vi gør det, flytter det sig længere væk. Ikke desto mindre er det kunstens store fortjeneste at den netop evner det umulige. Det er Mammuttens særkende at den har gjort det umulige i 35 år – og stadig formår at gøre det. Mammutteatret er dansk teaters Cadillac - stadigvæk. Teatrets kunstneriske ledelse består af Claus Flygare, Tina Gylling-Mortensen og Nicolas Bro. Hos dem er det er drøm at blive spist af en ulv.

Fotograf: Henrik Grimbäck

I MACINSU/FJER i Østre Kapel er det hundene, der minder os om at vi stadig er mennesker. Gustav Scavenius, Kasper Ørum og Rakel Valdimarsdottirde slipper et sådant raseri løs, så jeg som tilskuer rykker tilbage i stolen. Det er rasende godt og bliver akkompagneret af Malik Grosos på theremin – et luftbølgeinstrument, hvor enhver fysisk rystelse markerer et skift i musikken. De samme rystelser forplanter sig til spillerne i det nøgne scenerum i Østre Kapel i Sydhavnen. Teksten er på én gangbåde poetisk og barsk. Den er baseret på Ursula Scavenius´ prisvindende debutroman ”Fjer – tre fortællinger”. Teaterleder og instruktør Mille Maria Dalsgaard har bearbejdet teksten til teater – og hvilken bearbejdelse! Store dele af forestillingen foregår i en næsten rasende spillestil. Det er en både frydefuld og frygtelig oplevelse. Instruktøren, der også er teaterleder, er selv en frygtløs skuespiller, der har en ekspressiv og performativ spillestil præget af sine år i tysk teater og det er samme sceniske og performative direkte tilstedeværelse og spillespil som hun afkræver sine spillere. Det er teater, der bliver til meget mere end teater. Det bliver til stormende civilisationsbilleder. Spillet tager afsæt i "Majinski", der er den første af de tre fortællinger i den postapokalyptiske roman ”Fjer”. Det er samtidig navnet på en genial opfinder, der har bosat sig i et trøstesløst byggeri. Hans datter strejfer rundt. Han beskriver det som om hun bevæger sig rundt i hans underbevidsthed. Da datteren Lucia møder Alexander, en ung digter og skuespiller, er det faderens største ønske at de gifter sig. Aleksander overværer at konen bliver påkørt og køber en kørestol til hende. Faren bliver langsomt ædt op indefra af et lurende krigstraume. Det er stort teater, der hæver sig over tid og sted – og giver publikum en gysende flot og frydefuld teateroplevelse, mens hundene langsomt kredser os ind.

Fotograf: Sofie Diemer

Der er eminent ensemblespil i begge forestillinger. Det er betagende at opleve to så vidt forskellige bud på signalementer af vores tid. Der er ingen glad optimisme, det er snarere dystopier. Forestillingerne efterlader os fyldt med advarsler om hvor galt det går, hvis vi ikke passer på. På Edison fører Tina Gylling-Mortensen, Andrea Vagn Jensen, Josephine Park og  Anne Sofie Wanstrup an. Det er stærk spil over hele linjen. Andrea Vagn Jensen er bankkunden, der vil optage et banklån i Danske Bank, skønt bankrådgiveren spillet af Tina Gylling-Mortensen, forsøger at få hende fra det. For lånet skal bruges til at købe en ulv. Det går da også som bankrådgiveren har forudsagt, for ulven spise hende. Det er en rigt fabulerende tekst, der tager afsæt og springer lige i struben på én. Den cirkusagtige musik i mellem scenerne forsøger at kaste et formildende skær over gruen. Historien udspalter sig i to dele, dels historien om bankrådgiveren Preben Harris (navnet vækker latter fra publikum, for Tina Gylling-Mortensen er transformeret til ukendelighed i sit bank-look og ligner til forveksling Preben Harris!), og dels historien om, hvad der sker med den ulv som bankkunden ønsker et lån til at købe. Siden fletter de to historier sig sammen og indgår i en meget større fortælling, for det viser sig at bankrådgiveren har en digter i maven, der debuterer med sit eget miserable liv omsat til digte, der er så overdrevne i deres digteriske sandhed at andre mennesker omkring hende bukker under for det hun skriver, for hendes debut er mest af alt en personlig vendetta. Oplagstallet er det samme som Yahya Hassan opnåede med sin digtsamling. Oplæsningerne fra digtsamlingen er ubetalelige. Måden de bliver læst op på er et helt studie i komik. Det er forestillingens fortjeneste at den spilles komisk, mens alvoret slår os i nakken, når vi ler. Hvis vi ellers tør... for der er intet komisk over den civilisationskritik som forestillingen rejser. Visuelt er det en fornøjelse. Ida Grarup Nielsens kontorscenografi kan det hele i et svært teaterrum.
 
Fotograf: Henrik Grimbäck

På begge scener er der en renfærdighed og et så direkte spil, at det er umuligt ikke at blive revet med. Begge tekster er vilde. Hunde- og ulve-vilde. Så tag din indre hund og ulv med i teatret, der er alt at hente i Østre Kapel og på Edison.
 
*

HÅBET ER LYSEGRØNT
af Mammutteatret på Edison
Spilleperiode: 16.4.-5.5.2018
Medvirkende:
Tina Gylling Mortensen, Josephine Park, Andrea Vagn Jensen og Anne Sofie Wanstrup
samt statisterne Nana Lind, Mette Povlsen, Cosima Frammer Nielsen, Anne Giver Pedersen og Crisse Vallentin
Manuskript: Kaspar Colling Nielsen og Claus Flygare
Instruktion: Henrik Grimbäck / Claus Flygare
Scenografi: Ida Grarup Nielsen
Forestillingen varer 70 min, og spiller uden pause.

Anmeldelser af teatrets andre forestillinger:
Catering (2015)
 Sidst på dagen er vi alle mennesker (2016)
 De danser alene (2017) 
 
*
FJER//MAJINSKI
 
af Sydhavn Teater i Østre Kapel
 
Spilleperiode: 21.4.-11.5.2018
 
Hjemmeside & billetter


Forfatter: Ursula Scavenius
Medvirkende:
Gustav Scavenius, Kasper Ørum, Rakel Valdimarsdottir
Instruktør: Mille Maria Dalsgaard
Lyd & lys: Brian Larsen
Afvikler & pub guide: Malik Grosos
Instruktørassistent: Julie Hultberg
Forhus: Julie Hultberg, Sofie Diemer

Anmeldelser af teatrets andre forestillinger:
D´ARC (2016)
Marienborg - nej tak! (2017) 
 
*

Ingen kommentarer: