Alle fotos: Sille Veilmark.Det har været en fornøjelse med forløbet op til "Indisk kærlighed".
Dels var det en dejligt måde som Malene kastede ideen til mig på, der gjorde at jeg straks greb den og holdt fast. Og sjovt som ideerne og teksterne blandedes og fik sit eget liv, da Pouria og Ditte kom på banen og så nye muligheder og vinkler i teksten, hvorefter jeg skrev videre - og skrev om, sådan så teksten kom til passe bedst muligt til Pouria. Jeg kan egentlig godt lide ordet "teaterskrædder", for det er dét man er. Selv om der vist desværre også ligger noget nedsættende i begrebet sådan som det nogle gange bliver brugt.
Og så syntes jeg at det var umådelig morsomt at få min indiske skrædder til at sy tøjet til forestillingen (det synes han vist også selv!!). Han er en lille rund gammel mand (selv om han garanteret kun er få år ældre end mig). Han har plirrende øjne og et lille smil. Det er kun ganske lidt engelsk han taler, men til gengæld er han rigtig god til at kommunikere. Hans bod vender lige ud til torvet med det berømte "clock tower", der er Jodhpurs vartegn. Jeg elsker at sidde dér i døråbningen og kigge ud over menneskehavet, der bølger forbi.
Derudover har det været en fornøjelse at få lov at kaste min indiske fascination og mine Bollywoodske drømme videre. Både til Malene, Ditte og Pouria.
Jeg har i den grad længtes efter at lave noget, der netop har denne champagnebrusende energi. At arbejde med en ny form for lethed i stoffet, og har nydt at det ikke altid skal være så alvorstungt. Jeg har tilladt mig selv at anslå nogle andre og lettere strenge med teksten. Måske er det endda lykkedes mig at få tyngden givet en lethed, og få letheden forankret i en seriøsitet, der måske har givet noget til begge. Det håber jeg. Det er i hvert fald noget som jeg finder ud af på søndag - til premieren.
Jeg synes at det var så utroligt, dét som Pouria præsterede, da han lavede uddrag fra teksten i Apostelkirken tidligere på måneden. For selv ikke at tale om at han faktisk gjorde det endnu bedre dagen efter i gårdhaven ved Dansk PEN. Der er vist ingen tvivl om at det er en opgave, der matcher både hans evner og formåen.
Et sådant teaterforløb er i høj grad en opsamling af energier, der samler sig, spreder sig igen for at blive fortættet og båret frem via en instruktør og (i dette tilfælde) en enkelt spiller. Jeg har en skøn fornemmelse af at jeg har lavet det hele - og slet ingenting. Jeg aner intet om, hvad der venter på søndag. Jo, jeg kender hele skelettet, men hvordan det får liv, hvordan det visuelt kommer til udtryk og forplanter sig til tilskuerne bliver en stor overraskelse. Jeg er overbevist om at det bliver en stor og berigende oplevelse. Og er meget glad for at det er en opgave, der skal løftes af Ditte og Pouria.
Mødtes forledes med Pouria i naturværkstedet, hvor forestillingen skal spilles. Han var så dedikeret og så fokuseret. Det var meget inspirerende og smukt at mærke hvordan han invisterer sig selv så "selvforglemmende" i opgaven. Og han har vitterlig sit at se til. Det er en stor og svær opgave som han står overfor. Det er slet ikke spor let at skulle bære en hel monolog. Til gengæld er det selvfølgelig også en drøm at kunne begynde sin (skuespiller)karriere på den måde. Det er jeg overbevist om at han vil forstå at få det absolut bedste ud af.
Jeg glæder mig meget til at opleve det på søndag.
Og glæder mig til at varme op med Bollywood OPEN AIR på Nytorv på lørdag kl. 20.30 med Bollywood filmen "Om Shanti". Det er samtidig en fin lejlighed til at dele små poser ud med Bombay Mix (chilisnacks) påhæftet en seddel, der inviterer til endnu mere Bollywood dagen efter til premieren.
Søndag den 2.9. kl. 18.30 i Vesterbro Naturværksted, Saxoparken, Saxogade på Vesterbro:
Urpremiere på "Indisk kærlighed - eller hvordan man overlever at blive forelsket". En monolog af Michael Svennevig. Instrueret af Ditte Maria le-Fevre og spillet af Pouria Tahmasebi.
En munter historie om kærlighed, menneskerettigheder og ytringsfrihed. Om to mænd, der gifter sig. En dansk og en indisk. Med Bollywood-musik til. Med især et kærligt og kritisk blik på det danske samfund set udefra af én, der ser noget helt andet end det vi forestiller os. For måske er vi ikke helt så frigjorte og tolerante som vi selv tror? Måske er det i stedet os, der er de hæmmede?
Forestillingen spiller samme tid og sted til og med fredag den 7.9. Med efterfølgende samtale mandag den 3.9. og onsdag den 5.9. med Malene Fenger-Grøndahl, der har lavet interviewbogen "Den forbandede kærlighed" som forestillingen delvist er baseret på.
Forestillingen indgår i Teater i Træstubben. Teaterdage på Vesterbro fra den 1.-9. september 2012:
http://www.svennevig-bogogdrama.com/dramatik.html
