Viser opslag med etiketten Ditte Maria le-Fevre. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ditte Maria le-Fevre. Vis alle opslag

lørdag den 7. november 2015

Når systemet leger mor og far. Om unge uledsagede flygtninge.

Nu  er jeg menneske igen - 3
 
 
Maleri: Hanne Svennevig 

Som en del af forberedelserne til "Nu er jeg menneske igen" har Ditte Maria le-Fevre og Iben Hendel Philipsen, der begge har enten nye eller gamle erfaringer med at være frivillige værger for unge uledsagede flygtninge, ført en fyrig skriftlig ordudveksling om hvad der er godt og skidt. Jeg har fået lov til at læse med - og det tegner ikke til at gå stille af, så forvent ikke at der bliver skubbet noget ind under gulvtæppet, når de to tager et opgør med et system, der er etableret for at hjælpe, men som ofte ender med at blive til et problem i sig selv.
Som en lille forsmag på det har Ditte her opsummeret noget af det hun gerne vil fortælle om i samtalen med Iben på onsdag.
 
Ditte Maria le-Fevre: Jeg oplever som dig, at de to drenge, jeg har været tæt på i de sidste 6 år, har svært ved systemet, men også, at vi har lært at navigere i det. Jeg undrer mig meget over, at der ikke bliver tænkt mere og brugt flere ressourcer på frivillighed. Systemet kunne spare mange penge.
Et system vil aldrig kunne være en forældre. Lige meget hvor god en kommune du flytter i, så har du som barn brug for, at der er en person, som ikke går hjem, når mødet slutter.

Når jeg ser på de uledsagede børn, der har haft en tæt relation til en repræsentant og senere værge, så er det alle velfungerende mennesker, lige meget hvor store udfordringer, de har haft og stadig døjer med. Men ser jeg på de børn, der kun har haft systemet som forældre, så kender jeg ingen, der har det godt. Enten har de en kæmpe gæld, er misbrugere, på gaden eller følelsesmæssigt ødelagte, så de fremover vil få svært ved at leve i det danske samfund.

I Røde Kors regi har barnet en repræsentant i asylprocessen, og forhåbentligt en MFI’er (midlertidig forældremyndighedsindehaver) når den unge flytter ud i en kommune. Hvorefter systemet anser opgaven for udført, men de unge har i den grad brug for vejledning og omsorg også efter det 18 år. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der var sket med mig, hvis mine forældre ikke havde været der, da jeg blev 18. Samtidig er der presset om den forsatte asylsag, og på den måde spiller systemet en spøgelsesrolle i både deres og vores liv.
Hvad gør man i det øjeblik en ung person, der har tilbragt op til halvdelen af sin barndom i DK, bliver udvist? Hvis den unge opfylder alle de umiddelbare krav til integration og har en dansk familie og ingen i sit fødeland? Hvad vil en sådan situation få af konsekvenser?

Hvis alle uledsagede mindreårige havde en relation som Sayed og Else-Marie eller de andre i Supervisionsgruppen, så vil det blive meget svært at argumenterer for en hjemsendelse.

Hvis jeg skal være grov, så er der ikke andet for Røde Kors at gøre på nuværende tidspunkt, end at putte os i kategorien ”frivillige” på lige fod med dem, der står i en genbrugsbutik. For os er der en meget stor forskel, da man kan holde fri fra en genbrugsbutik, men ikke fra en relation.
  
 
Illustration: Bodil Molich
 
Læs mere om arrangementet:
 
 
 
 
 
Radioindslag (se link under "Nyheder")

lørdag den 19. september 2015

Hvor blev tolerancen af? - 1

Foto: Sille Veilmark

Ditte Maria Le-Fevre​ fortæller:
"Steen Dongo og jeg lavede disse interviews for 1 1/2 år siden. Hvis du overvejer at invitere et menneske, der er kommet til Danmark, indenfor, så giver disse film et indblik i, hvad det kan få af betydning for dem, dig og os alle sammen.
De er baseret på mine egne erfaringer med uledsagede mindreårige. Vi lavede tre dokumentarinterviews mellem frivillige voksne i Røde Kors og flygtningebørn."

Nu er jeg menneske igen

1): ELSE MARIE & SAYED:
https://www.youtube.com/watch?v=-rC6c_4OhF0
Sayed flygtede alene fra Afghanistan, da han var 12 år.Flugten endte 3 år senere i Danmark, hvor Else Marie blev hans frivillige repræsentant og senere forældremyndighedsindehaver. I dag er Sayed 19 år, han går på VUC, og bor hos Else Marie og hendes mand. (20:34)

2): SUSANNE & HADI:
https://www.youtube.com/watch?v=ViP9SXrxVD4
Hadi flygtede alene fra Afghanistan til Iran i 1999, hvor han opholdt sig illegalt til 2009. Herefter flygtede han til Danmark. Susanne blev Hadis repræsentant for 5 år siden. I dag er Hadi 24 år, han har fået humanitært ophold, går på VUC og er en del af Susannes familie. (10:50)

3): ERIK & KOROSH:
https://www.youtube.com/watch?v=YlefSYI6kSo
Korosh flygtede alene fra Iran, da han var 15 år gammel. Flugten endte 2 år senere i Danmark, hvor Erik blev hans frivillige repræsentant og gode ven.I dag er Korosh 19 år og i gang med sin gymnasiale uddannelse. (11:19)


Tilrettelæggelse, foto, musik, lyd og klip:
Ditte Maria le-Fevre & Steen Dongo​

Her er traileren til de tre film: https://youtu.be/yhNeduvobIA

Ditte og Zakir Hussain​ fortæller om at være venner til arrangementet, "Hvor blev tolerancen af?":
http://michaelsvennevig.weebly.com/arrangement-2015.html

Læs mere og se trailer.
 
Blogtekster:

Stig Dalager om tolerance:
http://msvennevig.blogspot.dk/2015/09/hvor-blev-tolerancen-af.html

Ditte Maria le-Fevre om at være forældrerepræsentant
for uledsagede mindreårige flygtningebørn:
http://msvennevig.blogspot.dk/2015/09/hvor-blev-tolerancen-af-1.html

Kirsten Thorup om tolerance samt uddrag fra Stig Dalagers kronik om tolerance:
http://msvennevig.blogspot.dk/2015/09/hvor-blev-tolerancen-af-2.html

Milena Rudez om baggrunden for digtet ”Bortrejse”:
http://msvennevig.blogspot.dk/2015/09/hvor-blev-tolerancen-af-3.html

Uddrag fra Kirsten Thorups novelle, ”Darkside CPH”:
Læs prologen – og nødvendigheden af at skrive en ny:
Sådan gik det!



Se omtaler og presse:

https://www.facebook.com/events/1462931104025180/
http://globalnyt.dk/content/hvor-blev-tolerancen-af-forfatteraften-om-tolerance 

tirsdag den 12. august 2014

Se billederne: Litterær havefest om drømme og visioner 2014



 
Også i år var der marokkansk myntete og drømmekage til den årlige litterære havefest hos Dansk PEN i Dronningensgade 14 på Christianshavn, søndag den 10. august kl. 13-16.

Fra morgenstunden af havde der været hvirvlende skyer henover den lyseblå himmel. Ville det mon holde tørvejr? Men ikke nok med at det holdt tørvejr. Det blev bedre og bedre, og solen var med os hele vejen igennem. Det har endnu aldrig været nødvendigt at fortrække til de alternative lokaler hos Dansk Forfatterforening et par gader derfra. Og heller ikke i år. For 8. år i træk.

Der var som altid fyldt i den hyggelige gårdhave. Og dem der ikke var stole til fik plads på tæpperne foran på græsset.
 

 
Vi startede med at lytte til en af latinamerikas store forfatterstemmer: Roberto Bolano med et uddrag fra romanen "2666", der blev udgivet  posthumt i 2004 - og  læst af skuespiller Sue Hansen-Styles. "2666" blev oversat til dansk i 2012 af Iben Hasselbalch, som fortalte om hvordan hun var gået til oversættelsen af den 1.029 siders lange roman. Om oversættelse af en tekst, hvor der fx forekommer op til 1½ side uden et eneste punktum. Men det var nu slet ikke så svært, bedyrede hun. Bogen er en skøn rejse ind i et frit fabulerende univers, hvor det gælder om at holde godt fast som læser.

 
Bagefter sang Iben sin egen vise "Tiggeren" (fra cd´en "Tankens magt", 2009).  
 
 
 
 Den romænske nobelpristager Herta Müller har helt ekstraordinært givet Verdens Mindste Teater tilladelse til at bearbejde hendes roman "I dag havde jeg helst ikke mødt mig selv" til teater. Skuespiller Bozenna Partyka spillede et gribende uddrag fra stykket.
 
 
Dansk Scenekunstskole og CKU (Center for Kultur og Udvikling) inviterede i 2013 til en 3 ugers workshop i Tunesien. 14 tunesiske kunstnere og 8 danske kunstnere skulle mødes og arbejde med "devising" – der er en improvisationsteknik. Det blev et forrygende møde med et andet samfund og nogle kunstnere, der gjorde et dybt indtryk på os danskere. Jeg havde fornøjelsen af at være med (og havde fået mig kilet ind, fordi jeg har en baggrund som dukkemager og dukkefører). Først fortalte Kerstin Anderson, der er leder af efteruddannelsen ved Dansk Scenekunstskole (tidligere Statens Teaterskole), om baggrunden og bagefter berettede danseren Lars Bjørn om, hvad der kom ud af det.
 
 
 

Som en demonstration af hvordan en sådan kulturudveksling rent praktisk lod sig gøre, gav Lars os nogle øvelser, der endte ud i en gruppevisning som på billeder her. Ved lette berøringer skulle vi modellere med hinandens kroppe, og langsomt og kompetent fik han os til at forstå hvad kommunikation også kan være, når man ikke har samme verbale sprog, men blot viljen til at se og udforske, hvor vi sammen kommer hen, når vi stiller os til rådighed for hinanden. Louise Adrian akkompagnerede på keyboard.

 
 
Hvordan fortælle om 50 år på 5 minutter? Det giver 10 år i minuttet...
Men det klarede webdesigner John Nielsen glimrende. Han startede i musikbranchen, men så vendte vinden. Han fulgte vinden, der førte ham videre til Amnesty International, hvor han i dag er ansvarlige for den danske afdelings visuelle udtryk.

 
Forfatter og fortæller Pia Sigmund fortalte en historie om tre sønner og deres forskellige stræben efter sandhed. Pia har indsamlet historie og historier, hvilket indtil videre har resulteret i tre udgivelser. Dels med tyrkiske historier, dels med historier fra Bosnien og Hercegovina - og dels med historier fra fem arabiske lande. De er udgivet i serien "Historiebazaren".
 

 Skuespiller Hilal Lamaa (Libanon) fortalte om at spille "Den persiske ørn" i monologen af samme navn af undertegnede baseret på den netop udkomne roman "Persiske ørne" i en samtale med instruktøren Ditte Maria le-Fevre. Forestillingen har premiere den 31.8. i Træstubben, Vesterbro Naturværksted.

 
 
 Louise Adrian og Exit Hans fortalte om at overvinde de begrænsninger som livet byder os. For mange indsatte er Fangekoret en måde at komme videre på. Der er 150 kirker på venteliste til Fangekorets eftertragtede koncerter. Exit Hans havde skrevet musikken til "Little help", som Louise havde komponeret musikken til.
 
 
Forfatter Erik Møller Andersen gav sin egen farverige skildring af familiens private zoologiske have på Zanzibar, hvilket han også har gengivet i rejseskildringen "Ngalawaen" (Shikamuu, 2012). Hans beretninger om de berusede bushbabybabies fik forsamlingen til at le højt.
 
 Der var to teatertilbud med særlig fordelagtige billetpriser som man kunne skrive sig på. De resterende billetter bliver udbudt i Dansk Forfatterforenings næste nyhedsbrev og via mailrundsending fra Dansk PEN. Dels til "Den persiske ørn" og dels til "Sympati for djævelen". Pauli Ryberg, der er alene på Får302´s intimscene i Lucas Svenssons "Sympati for djævelen", fortalte om at spille en person, der har vundet verden, men tabt sig selv.
 
 
Skuespiller Sue Hansen-Styles fremførte prologen fra Magaret Edsons "WIT" som Why Not Theatre havde stor succes med tidligere på sæsonen. Sue, der er teatrets kunstneriske leder, fortalte om at spille teater på engelsk - i Danmark.
 
Forfatter Camilla Stockmarr læste indledningen op fra "Den anden bred" (Rosinante. 2013) og fortalte om døden og humoren i Varanasi - der er indernes hellige by, hvor de tager til for at bade i Ganges eller for at dø. Ligesom bogens hovedperson gør. En særdeles veloplagt roman, der balancerer lige kan kanten mellem det tragiske og det humoristiske. Det er en fornøjelse at læse den!
 
Skuespiller Birgitte Pris har skrevet en lillebitte bog med et stort indhold: "En bog om fremmedsprog og dialekt" (Får 302, 2014). Hun fortalte at selv om dansk er hendes arbejdssprog, har hun har haft spændende oplevelser ved fx at spille på tysk. Og at tyskerne synes det er spændende at opleve skuespil på tysk spillet af danskere, fordi de udtaler sproget anderledes blødt. Det kan de godt lide at lytte til. Som hun skriver i bogens forord: "...som skuespiller kan jeg nogle gange længes efter at ryste den grundstruktur af mig og læne mig ind i en anden sprogmusik."
Havefesten sluttede med to sange af Iben Hasselbalch. I mellem de to viser optrådte Birgitte Prins med et uddrag fra Får 302´s juleforestilling "Hvor er krybben?" af Tomas Lagermand Lundme. Vi fik monologen om klisterdamen. Efter den vil julepynt aldrig mere bare være julepynt.....
Den afsluttende vise handlede ligeså meget om en sproglig udveksling og oversættelse, der understregede at verden er ikke større end den korte afstand mellem fremmede mennesker, der bliver venner. En god pointe til en festlig eftermiddag!
Vi ses igen til næste sommer til mere litterær havefest hos Dansk PEN.
 
 
Med mindre vi ses til Teaterfestivalen Teater i Træstubben på Vesterbro og  i Charlottenlund fra den 30.8.-7.9.14 - eller til Gammelfestivalen Død og hygge på plejehjemmet fra den 8.-15. oktober 2014 på Frederiksberg og i Charlottenlund. Det kan man læse mere om her: http://michaelsvennevig.weebly.com/festivaler-2014.html, hvorfra man også kan downloade det 36 siders samlede festivalprogram.
Samme sted vil der også være et link til filmtraileren til "Den persiske ørn", der bliver lagt ud den 15.8. - sammen med den redigerede lydoptagelse fra den litterære havefest 2014.
Alle fotos er af Eira Pryce og Erik Møller Andersen. 
Det indledende festivalfoto "Outpost" er af Nina Tin Rasmussen.

torsdag den 15. august 2013

Fotos fra Sommerfestivalen 2013 - II

-  fortsat -

Billeder fra festivalåbningen om aftenen
Fotos: Bent Dahl Jensen
Gengivet med tilladelse fra sameksistens.dk, hvor de er brugt som billedreportager i forbindelse med to festivalomtaler:

http://www.sameksistens.dk/nyhed/article/en-uges-sommerfestival-aabnet-med-etnisk-og-kulturel-mangfoldighed/
http://www.sameksistens.dk/nyhed/article/festivalaften-med-fokus-paa-moedet-med-fremmede-kulturer/

Iranske Shohreh Shahrzad indledte aftenprogrammet med dans og musik på sin daf - og med sang af Jael Nordbek Azoulay.
Den somaliske forfatter Qaali Schmidt
fortalte blandt andet om de tanker,
der ligger bag hendes monolog
”Drømmen om ørkenen”, som blev
læst op af skuespilleren Kirsten Olesen.

Skuespilleren Lars Knutzon læste et uddrag af den zimbabwiske forfatter Brian Chikwaras værker.

Forfatteren Anne Nielsen fortalte om sin debutroman "Snefald".

Skuespilleren Kirsten Olesen læste blandt andet prologen fra "Snefald" og uddrag af den somaliske forfatter Qaali Schmidts værker.

Fribyforfatteren Suhael Sami Nader fra Irak blev interviewet af forfatter og festivalarrangør Michael Svennevig om sit ophold i Danmark - med Hussein Hussein som tolk.

Forfatteren Charlotte Weitze læste uddrag af sin nye roman, "Harzen-sanger".

Skuespilleren Ditte Maria le-Fevre læste epilogen "Jeg trækker vejret", der er skrevet af forfatteren Tomas Lagermand Lundme.

Festivalarrangør Michael Svennevig interviewer Apostelkirkens sognepræst, Niels Nymann-Eriksen, om kirkens engagement i sommerfestivalen.

Aftenprogrammet sluttede med en japansk aftensang - sunget af Jael Nordbek Azoulay og akkompagneret af iranske Shohreh Shahrzad.


tirsdag den 11. september 2012

Så enkelt er det - urpremiere på "Indisk Kærlighed"!

Fotos: Ida Sønderby Rosgaard
 
Fra venstre mod højre:
Ditte Marie le-Fevre, Pouria Tahmasebi, Michael Svennevig og Malene Fenger-Grøndahl
under den efterfølgende samtale efter monologen
"INDISK KÆRLIGHED - eller hvordan man overlever at blive forelsket"
 i Vesterbro Naturværksted som en del af
Teaterdage på Vesterbro fra den 1.-9. september 2012.
Det blev en samtale om at give sig hen og om at turde at give slip.
Om kærlighed, forskelle og ligheder - og om at være menneske. 
Blandt andet kom der spørgsmål á la
"Hvad er kærlighed?"
 
 

Bagefter fik vi et brev fra Sheila, der skrev:


"Det var en glæde at opleve "Indisk Kærlighed".
Sætningen "Så enkelt er det" går igen i mit hoved og føles i min krop her flere dage efter oplevelsen. Det har givet mig en dejlig lethed i kontrast til den tristhed jeg kunne mærke snige sig ind på mig før stykket. Tusind tak for at I gjorde det muligt at opleve "Indisk Kærlighed".
 
Kærlig hilsen
 
Sheila"
 

 
Sheila havde vedlagt denne tekst:


"Jeg er så tung
Jeg peger på andre og lukker mig selv ude
Aer mig på kinden
Du skal ikke være bange
Jeg vælger selv min angst
om jeg vil være angst
om jeg vil være lykkelig.
 
 


Lykkelig er jeg,
jeg mærker det nu
for det er det jeg vil
det jeg vælger.
Jeg er i en verden,
hvor jeg vælger den frihed, jeg ønsker og ser.
Så enkelt er det.
 
 

 
Om lidt kommer friheden
Jeg er helt fri uden angst
Jeg bestemmer det selv.
Så let er jeg.
 

 
Så enkelt er det
Jeg greb fat
Jeg mærkede følelsen
lykke bruser i mit bryst.

Jeg peger på angsten
og lukker mig inde i lykken".
 
Fotos: Sille Veilmark


INDISK KÆRLIGHED

En monolog af Michael Svennevig.
Instrueret af Ditte Maria le-Fevre og spillet af Pouria Tahmasebi.

 En munter historie om kærlighed, menneskerettigheder og ytringsfrihed.
Om to mænd, der gifter sig. En dansk og en indisk. Med Bollywood-musik til.     

Med især et kærligt og kritisk blik på det danske samfund set udefra af én, der ser noget helt andet end det vi forestiller os. For måske er vi ikke helt så frigjorte og tolerante som vi selv tror? Måske er det i stedet os, der er de hæmmede?

Der står han i døren. En ung inder klædt i indisk festtøj. Han byder os indenfor. Der er noget han vil fortælle os. Han er synligt nervøs og spændt. Han har inviteret alle i blokken med til dette surpriseparty, for han gider ikke vente længere. Nu skal det være. Han ved godt at de slet ikke kender grunden til at de er samlet. For det er ham selv, der er den største ”surprise”. Nu venter de bare på Alexander. Alle kender Alexander, men ingen ved hvem inderen er. De er ikke bare kærester, inderen og Alexander, de er også gift.

Forestillingen varede 40 minutter.
Med efterfølgende samtale mandag den 3.9. og onsdag den 5.9. med Malene Fenger-Grøndahl, der sammen med Marianne Nøhr Karsen har lavet interviewbogen "Den forbandede kærlighed" som forestillingen delvist er baseret på.




Forestillingen havde urpremiere søndag den 2. september og spillede hver aften kl. 18.30 til og med fredag den 7. september, hvor publikum blev inviteret med til den efterfølgende bryllupsfest.

Tak til publikum, der så talstærkt var med til at gøre dette til en så hjertevarm og travl uge - og til Felix Becker, der er naturvejlederen, der så uforbeholdent åbnede døren på så vid gab for holdet bag "Indisk kærlighed", men også for resten af arrangementerne under Teater i Træstubben, Teaterdage på Vesterbro fra den 1.-9. september 2012.
Der var Bombay-gryde til de tre første arrangementer og vi sluttede i lige så fin stil, da vi lagde an til et stort tag selv-bord nede fra "Kokken & Karry" til afslutningsfesten. Maden blev skyllet ned med chai, rødvin og mojitos. Kokken & Karry havde i øvrigt sponsoreret det naanbrød, der indgik i forestillingen og som blev delt ud til publikum hver dag.

mandag den 3. september 2012

INDISK KÆRLIGHED - så var der urpremiere!

 
Fotos: Sille Veilmark
 

Der står han i døren. En ung inder klædt i indisk festtøj. Han byder os indenfor. Der er noget han vil fortælle os. Han er synligt nervøs og spændt. Han har inviteret alle i blokken med til dette surpriseparty, for han gider ikke vente længere. Nu skal det være. Han ved godt at de slet ikke kender grunden til at de er samlet. For det er ham selv, der er den største ”surprise”. Det ved han godt. Nu venter de bare på Alexander. Alle kender Alexander, men ved ikke hvem han er, inderen. De er ikke bare kærester, inderen og Alexander, de er også gift.
Imens vi venter på at Alexander dukker op, fortæller han deres historie. Ja, han fortæller alt det som Alexander ikke har fortalt  de andre. Sådan er danskerne. De kan ikke lide at skilte med tingene. Inderen kigger sig rundt, kigger på os, for han vil gerne fortælle os det hele. Fortælle os om hvordan de mødtes i Indien, og om hvad der siden skete her i naturværkstedet. Den første gang de var sammen.

 


Det er ikke bare to fyrer, der finder sammen. Det er også to kulturer, der drøner sammen. I Indien er det en selvfølge at de skal giftes – med en pige, mens i Danmark er det en selvfølge at man skal giftes med den man elsker. Og de elsker vitterlig hinanden. Det er tydeligt, for det lyser ud af ham, inderen.  Men han er også nervøs, for der er meget på spil for ham. Han er en sjov én, for på den ene side er der noget legende let over ham, som om alt det besværlige ellers bare preller af mod ham, som om det slet ikke når ham, mens han på den anden side selv har valgt side, og har taget nogle utraditionelle valg, der gør ham meget synlig – og sårbar. Men først og fremmest er han menneske. Et menneske, der har gjort op med sin baggrund og har taget et utraditionelt skridt, der kuldkaster alt det han kommer fra. Og så danser han. Det gør han nærmest fra starten af, da han byder os velkommen.

Han har altid set dem i biografen, er vokset op til dem. Filmene, Bollywood og de ”larger than life”-figurer som filmene er fulde af. Han danser det simpelthen væk, alt det besværlige. Det har han nok altid gjort. Som han står der og danser, er der ingen tvivl om at det virker, for det kan vi jo se. Men han vil gerne prøve om han kan nå at fortælle deres historie inden Alexander intetanende kommer ned i naturværkstedet, hvor hans indiske ven har sat dem stævne.
 
 

Mens han laver chai, fortæller han historien om hvordan det er gået til, hvordan det er blevet ham og Alexander. Det er en fortælling om fællesskab, men også om forskelle. På mange måder kunne de godt bytte tøj, for tingene er ikke som de ser ud. Alexander kunne lige så godt være inder, men han synes ikke at det er sjovt, når vennen påpeger det. For selv om de ellers har humoristisk sans nok til at de kan grine af deres forskellighed, så gælder det ikke, når de snakker om Alexanders forældre. For lige så initiativrig han er på vennens vegne, lige så lukket er han, når det gælder hans egne trakasserier med familien. Han vil helst have at de slet ikke får noget at vide, for det er det letteste. På den ene side er der menneskerettighederne og ytringsfriheden, og på den anden side er der forskel på det man siger og det man gør.  

VELKOMMEN TIL INDISK KÆRLIGHED – eller hvordan man overlever at blive forelsket.

Urpremiere i Vesterbro Naturværksted, Saxogade 17, Saxoparken (nabo til Apostelkirken) søndag den 2.9. kl. 18.30. Spiller hver aften kl. 18.30 til og med fredag den 7.9.2012

Billetter sælges ved indgangen fra kl. 18.15.

Skrevet af Michael Svennevig. Instrueret af Ditte Maria le-Fevre og spillet af Pouria Tahmasebi.

Varighed: 40 minutter.

Mandag den 3.9. og onsdag den 5.9. er der efterfølgende samtale med Malene Fenger-Grøndahl og instruktøren, dramatikeren og skuespilleren.
 
 
Læs mere om Teater i Træstubben, Teaterdage på Vesterbro fra den 1.-9. september 2012
som INDISK KÆRLIGHED indgår i: