Viser opslag med etiketten Bozenna Partyka. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bozenna Partyka. Vis alle opslag

lørdag den 13. februar 2016

Glimt fra Festival omfortællinger & livshistorier - festivalafslutning

Fotos: David Blazek



Lotte Arnsbjerg sang "Musens sang" og "Det var en lørdag aften" akkompagneret af Martin Valsted.
Ole Bundgaard spille saxofon og leverede HAIKO-digte.





Pia Sigmund og Charlotte Clante fortalte om en serie på 10 bøger (snart 11) som de sammen har lavet, der skildrer børn og deres vilkår op igennem Danmarkshistorien.


Pia Raug gik længere tilbage, og fortalte om hvordan tiden er evig, og hvordan vi kommer tilbage, sådan som hun skildrer i sangen "Husker du?" som vi sluttede med at lytte til.

 Tomas Lagermand Lundme fortalte om de tre monologer om LIV som han har skrevet til festivalen.


Charlotte E. Munksgaard fremførte 1. del af monologen om LIV. En monolog om kærlighed, kasser og tændstikker...



Jeppe Bang Khalil Krappe er lige kommet tilbage fra Lesbos, hvor han har stået i vandkanten og hjulpet flygtningene sikkert i land. Jeppe fortalte om, hvorfor det er umuligt for ham at gøre andet.


Et uddrag fra "Bare en flygtning", en monolog af Michael Svennevig, baseret på Bozenna Partykas liv, blev fremført at hende selv.


Jytte Abildstrøm bar slutningen igennem med sine fortællinger om at spille Norma i "Sonja fra Saxogade" og senere  farmor i "Flyvende Farmor", som vi viste, men fik også talt om bæredygtighed - ja, om alt det som bærer igennem. Også på en festival som denne. Vi sluttede med at skåle i champagne og sige farvel til hinanden efter 9 tætte og nærende festivaldage.

TAK SKAL I HA´ - som er slutsangen i "Flyvende Farmor" var en passende sang at runde af med.
Først og fremmest tak til at de medvirkende, men også en hjertelig tak til Betaniahjemmet for at lægge hus til. Det gælder forstanderparret Laust & Kirsten, men også David der har stået for alt det tekniske - selv billederne her - og senere bliver filmoptagelserne fra festivalen også tilgængelige på YouTube. Også tak til Jette på kontoret og alle de andre, der har hjulpet til. Ikke mindst alle de frivillige, der har lagt en skøn stemning med deres store hjælp og entusiasme. Tak skal I ha´.....


Se flere billeder fra Festivalafslutningen.

Se også fotos fra:

søndag den 12. oktober 2014

Halvvejs gennem Gammelfestivalen 2014

Foto: Poul Mathiesen 
 
Glimt fra Gammelfestivalens første dage.
 
Her er det Åse, der "Gi´r ungdommen baghjul". 
Åse passer baren på Betaniahjemmet, og er med i Gammelbogen II:
 
"Åse ler.  Hun er 88 og frivillig, men også Natteravn, så hver fredag aften og nat traver hun rundt med gode råd og præservativer i lommerne for at gøre byen mere tryg og sikker for de unge. Hun bevæger sig vakst og hurtigt og fortæller, at hun har været til julefrokost hos natteravnene dagen før – fra kl. 18-04."

 
Foto: Alice Maud Guldbrandsen
 
I løbet af festivalen er der op mod 40 kunstnere, der sætter sig  i de dybe plysstole og fortæller om deres liv.
 
 
Foto: David Blazek
 

Vores livslys brænder forskelligt. I løbet af Gammelfestivalen kan man høre fortællinger og beretninger om liv og død - om bøger, film, teater, udstillinger blandet med dans, sang og musik.

 
Foto: Poul Mathiesen
 
 
Forfatter Egon Clausen holdt festivalåbningens båltale, og fortalte om det han ikke har lært af livet. Om hvordan det er at blive gammel, når man føler sig så ung som han er – og om hvordan usynligheden truer. Og om mænd, der bare forsvinder.  Egon fik latter og applaus, da han fremviste sit mobile kunstmuseum, der kunne ses ligegodt for blinde som seende.
 
  
 
Foto: David Blazek
 
Her sammen med forfatter Kirsten Thorup, der fortalte om romanen ”Ingenmandsland”, der handler om demens og som hun researchede til på Betaniahjemmet.
 
 
Foto: David Blazek
 
 Gobelinvæverske Lise Warburg (i forgrunden) fortalte om, hvorfor det er så dejligt at blive gammel og om at leve og væve med mange tråde - i Gammelfilmen 2014, der hver dag vises som forfilm i Gammelbio, men som også er tilgængelig her:
 
Bagerst i billedet ses Birte Vallentin Andersen, der udstillede sine skrotsmykker.
 
Foto: Alice Maud Guldbrandsen
 

 
Foto: David Blazek
  
Billedkunstner Alice Maud Guldbrandsen fortalte om gammelt jern og ord der ruster. Sammen med naturvejleder Lis Vallentin har hun stået for den prægtige rumudsmykning.

 
Foto: David Blazek
 
   
Foto: David Blazek
 
 Skuespillerne Judy Gringer og Lars Knutzon fremførte Michael Svennevigs gammelspil ”Den sidste aften” – og titlen skulle tages helt bogstaveligt. Det var betagende at opleve dem i dette gammelspil med dødelig udgang, hvor den ene kvæler den anden. Det var 45 år siden at de sidst havde spillet sammen  - i filmen "Den gale dansker". For Judy Gringers vedkommende var det 30 år siden at hun sidst havde stået på en scene. Dog medvirkede hun i den smukke film "Til højre ved den gule hund" (fra 2003 af Peter Ringgaard), der bagefter blev vist i torsdagens Gammelbio.
 
 
Foto: David Blazek
 
 Forfatter Charlotte Strandgaard fortalte veloplagt om ”De gråhårede børn” - en bog om problemerne og glæderne ved at leve med sine gamle forældre. Hun sluttede af med at læse sin tekst fra Gammelbogen II, der slutter med afsnittet:
 
   Rollatoren, alderdommen og jeg arbejder for at lære at leve i nuet
Nuet hænger i mellem fortid og fremtid og tager farve af de år, der gik
Alderdommen hvisker alt for ofte: ”Tag imod nuet. Ingen ved hvor længe vi lever
Er holdt op med at råbe til den: ”Det ved jeg alt for godt
Rollatoren alderdommen og jeg undgår de alt for hyppige bedemandsvinduer
Døden er ikke vores yndlingsemne
Sandt at sige taler vi aldrig højt om den
Det kan være hårdt nok med at komme på gaden hver dag med alle de trapper og kantsten
Rollatoren, alderdommen og jeg er taknemlige over, at vi endnu ikke lever i det senile livsafsnit
 
 
Foto: Alice Maud Guldbrandsen
 
De ghanesiske musikere Sam Takyi (guitar) og Alfred Tamakloe (percussion) sørgede for afrikanske rytmer og fortalte med deres svingende sang og musik en glad smittende  historie om liv og død.
 
 
Foto: Alice Maud Guldbrandsen
 
 
 
Foto: David Blazek
 
Den kurdiske digter Alan Pary udstillede sine fotografier med titlen
"Rustne skulpturer i grønne omgivelser".
 
"Det er en billedlig fortælling om mit liv efter Sandholm. Ét foto fra hvert år jeg har været i Danmark. Om den frihed jeg følte og den hverdag som jeg havde glædet mig sådan til at blive en del af - og hvor svært det viste sig at være. Men det er en lykkelig historie, og det har været som at få et nyt liv. Det er det liv som jeg har skildret i billederne på udstillingen. Flere af mine fotos er gengivet i Gammelbogen, der udkommer samme dag på Forlaget Epigraf:
 
 
 
 
Foto: Alice Maud Guldbrandsen
 
 
Gammelfestivalens arrangementer er for unge og gamle, og dem indimellem. Onel var den yngste. Her med sin far, Alan Pary i baggrunden.
 
Jonas (14 år), Simone (9 år) og Maja 7 (år) var med til festivalåbningen sammen med deres mor, Sheila Anni Andersen, der havde indsamlet Gammelbogens børne- og ungdomsstemmer. Selv medvirker de i Gammelbogens med deres ord om at blive gammel.
 
 
Foto: Lars Andersen
 
Jonas skriver bl.a.: "De gamle siger at det er godt at være ung. Men sådan som jeg har det nu, må det hele godt gå lidt stærkere. Jeg vil gerne snart ud og køre bil. Men der er fire år endnu."
 
 Fra de yngste til de ældste:
 
   
Foto: Alice Maud Guldbrandsen
 
 Forfatter Stine Bitsch-Larsen fortæller om at tage livet på sig og om et nyligt fund af næsten 80 breve fra faren til moren i perioden fra 1911-12. Brevene beretter om  livsmod og jubel.

 
Foto: Alice Maud Guldbrandsen
 
 Festivalen er arrangeret af forfatter og dramatiker Michael Svennevig, der også er redaktør på Gammelbogen II, og som sammen med David Blazek har lavet Gammelfilmen 2014, der blev vist som forfilm hver dag i Gammelbio.


 
Foto: Alice Maud Guldbrandsen
 
 Til festivalåbningen vistes dokumentarfilmen ”De gamle” (1961) af Henning Carlsen (1927-2014). Som hyldest til Henning Carlsen læste skuespiller Paul Hüttel et uddrag fra Carlsens ”Mit livs fortrængninger” (Gyldendel, 1998), hvor han muntert beretter om sit eget endeligt. Det er gengivet i Gammelbogen II - og her er et uddrag:
 
"Nu kan man med nogen ret mene, at det er lidt ved siden af at beskæftige sig med sin egen død i en bog, der har karakter af erindringer. På den anden side er det lidt sent, når éns død er noget, man er henvist til at tænke tilbage på. Jeg er kommet dertil, at jeg ikke nærer den mindste angst for at befinde mig på den anden side af livets grænse. Det er kun grænsepassagen og de omstændigheder, hvorunder den kommer til at foregå, der kan få det til at gyse i mig. Der er ikke megen trøst at hente i, at der jo er så mange før én selv, der er kommet igennem det. ”Der er endnu ikke nogen, der har taget skade af at dø,” fungerer ligesom ikke rigtigt. Når det kommer til stykket har vi jo vidst, om ikke fra starten, så dog længe, at på et eller andet tidspunkt skal vi på en eller anden måde lempes over denne grænse. Nogle bruger ligefrem hele livet på at forberede sig på det. Efter min mening er der ikke andet end at krydse fingre og håbe på, at det sker på en facon, så man ikke lægger mærke til det. Det er en forfængelig teori, når man fortæller sig selv, at det sikkert er værst for de efterladte. For nogle efterladte er det måske endda en lettelse, at man har forføjet sig bort. " 
 
 
Foto: Alice Maud Guldbrandsen
 
Skuespiller Bozenna Partyka fremførte Michael Svennevigs monolog "Til det sidste...", skrevet til festivalåbningen samt et uddrag fra Steven Galloways ”Cellisten fra Sarajevo” bearbejde for teater af Ulla Koppel til Verdens Mindste Teater. Om mødet med en død mand på gaden.

 
 
Foto: David Blazek

Den 91-årige psykolog Sten Hegeler fortalte om hvad livet havde lærte ham. Her i en samtale med Michael Svennevig.



 
Foto: Alice Maud Guldbrandsen
 
 Liva Weel-potpourri med Naja Månsson (sang) og Krisztina Vas Nørbæk (klaver).
 
"Glemmer du". Fra filmen Odds 777 fra 1930. Musik: Kai Normann Andersen. Tekst: Børge og Arvid Müller, Dan Folke.

"Jacobsen", Erica Voigt i Dagmar-revyen 1948. Musik: Aage Stentoft. Tekst: Arvid Müller.

"Pige træd varsomt". Fra Co-optimisternes sommerrevy "Alle ni" 1929. Musik: Kai Normann Andersen. Tekst: Ludvig Brandstrup og Mogens Dam.

"I dit korte liv". Fra Dagmar-revyen "De gratis glæder" 1941. Musik: Kai Normann Andersen. Tekst: Poul Henningsen.


-----------------------------------------------------------------------------------

Der er endnu fire dage tilbage på festivalen.
Alle festivalarrangementer er gratis og det er åbne arrangementer, for såvel unge som gamle - og dem indimellem.

Se hele festivalprogrammet her:
http://michaelsvennevig.weebly.com/gammelfestivalen-program.html
og som PDF:
http://www.betaniahjemmet.dk/Files/Layout/Brochure%20revideret-web.pdf

Festival-links:

tirsdag den 12. august 2014

Se billederne: Litterær havefest om drømme og visioner 2014



 
Også i år var der marokkansk myntete og drømmekage til den årlige litterære havefest hos Dansk PEN i Dronningensgade 14 på Christianshavn, søndag den 10. august kl. 13-16.

Fra morgenstunden af havde der været hvirvlende skyer henover den lyseblå himmel. Ville det mon holde tørvejr? Men ikke nok med at det holdt tørvejr. Det blev bedre og bedre, og solen var med os hele vejen igennem. Det har endnu aldrig været nødvendigt at fortrække til de alternative lokaler hos Dansk Forfatterforening et par gader derfra. Og heller ikke i år. For 8. år i træk.

Der var som altid fyldt i den hyggelige gårdhave. Og dem der ikke var stole til fik plads på tæpperne foran på græsset.
 

 
Vi startede med at lytte til en af latinamerikas store forfatterstemmer: Roberto Bolano med et uddrag fra romanen "2666", der blev udgivet  posthumt i 2004 - og  læst af skuespiller Sue Hansen-Styles. "2666" blev oversat til dansk i 2012 af Iben Hasselbalch, som fortalte om hvordan hun var gået til oversættelsen af den 1.029 siders lange roman. Om oversættelse af en tekst, hvor der fx forekommer op til 1½ side uden et eneste punktum. Men det var nu slet ikke så svært, bedyrede hun. Bogen er en skøn rejse ind i et frit fabulerende univers, hvor det gælder om at holde godt fast som læser.

 
Bagefter sang Iben sin egen vise "Tiggeren" (fra cd´en "Tankens magt", 2009).  
 
 
 
 Den romænske nobelpristager Herta Müller har helt ekstraordinært givet Verdens Mindste Teater tilladelse til at bearbejde hendes roman "I dag havde jeg helst ikke mødt mig selv" til teater. Skuespiller Bozenna Partyka spillede et gribende uddrag fra stykket.
 
 
Dansk Scenekunstskole og CKU (Center for Kultur og Udvikling) inviterede i 2013 til en 3 ugers workshop i Tunesien. 14 tunesiske kunstnere og 8 danske kunstnere skulle mødes og arbejde med "devising" – der er en improvisationsteknik. Det blev et forrygende møde med et andet samfund og nogle kunstnere, der gjorde et dybt indtryk på os danskere. Jeg havde fornøjelsen af at være med (og havde fået mig kilet ind, fordi jeg har en baggrund som dukkemager og dukkefører). Først fortalte Kerstin Anderson, der er leder af efteruddannelsen ved Dansk Scenekunstskole (tidligere Statens Teaterskole), om baggrunden og bagefter berettede danseren Lars Bjørn om, hvad der kom ud af det.
 
 
 

Som en demonstration af hvordan en sådan kulturudveksling rent praktisk lod sig gøre, gav Lars os nogle øvelser, der endte ud i en gruppevisning som på billeder her. Ved lette berøringer skulle vi modellere med hinandens kroppe, og langsomt og kompetent fik han os til at forstå hvad kommunikation også kan være, når man ikke har samme verbale sprog, men blot viljen til at se og udforske, hvor vi sammen kommer hen, når vi stiller os til rådighed for hinanden. Louise Adrian akkompagnerede på keyboard.

 
 
Hvordan fortælle om 50 år på 5 minutter? Det giver 10 år i minuttet...
Men det klarede webdesigner John Nielsen glimrende. Han startede i musikbranchen, men så vendte vinden. Han fulgte vinden, der førte ham videre til Amnesty International, hvor han i dag er ansvarlige for den danske afdelings visuelle udtryk.

 
Forfatter og fortæller Pia Sigmund fortalte en historie om tre sønner og deres forskellige stræben efter sandhed. Pia har indsamlet historie og historier, hvilket indtil videre har resulteret i tre udgivelser. Dels med tyrkiske historier, dels med historier fra Bosnien og Hercegovina - og dels med historier fra fem arabiske lande. De er udgivet i serien "Historiebazaren".
 

 Skuespiller Hilal Lamaa (Libanon) fortalte om at spille "Den persiske ørn" i monologen af samme navn af undertegnede baseret på den netop udkomne roman "Persiske ørne" i en samtale med instruktøren Ditte Maria le-Fevre. Forestillingen har premiere den 31.8. i Træstubben, Vesterbro Naturværksted.

 
 
 Louise Adrian og Exit Hans fortalte om at overvinde de begrænsninger som livet byder os. For mange indsatte er Fangekoret en måde at komme videre på. Der er 150 kirker på venteliste til Fangekorets eftertragtede koncerter. Exit Hans havde skrevet musikken til "Little help", som Louise havde komponeret musikken til.
 
 
Forfatter Erik Møller Andersen gav sin egen farverige skildring af familiens private zoologiske have på Zanzibar, hvilket han også har gengivet i rejseskildringen "Ngalawaen" (Shikamuu, 2012). Hans beretninger om de berusede bushbabybabies fik forsamlingen til at le højt.
 
 Der var to teatertilbud med særlig fordelagtige billetpriser som man kunne skrive sig på. De resterende billetter bliver udbudt i Dansk Forfatterforenings næste nyhedsbrev og via mailrundsending fra Dansk PEN. Dels til "Den persiske ørn" og dels til "Sympati for djævelen". Pauli Ryberg, der er alene på Får302´s intimscene i Lucas Svenssons "Sympati for djævelen", fortalte om at spille en person, der har vundet verden, men tabt sig selv.
 
 
Skuespiller Sue Hansen-Styles fremførte prologen fra Magaret Edsons "WIT" som Why Not Theatre havde stor succes med tidligere på sæsonen. Sue, der er teatrets kunstneriske leder, fortalte om at spille teater på engelsk - i Danmark.
 
Forfatter Camilla Stockmarr læste indledningen op fra "Den anden bred" (Rosinante. 2013) og fortalte om døden og humoren i Varanasi - der er indernes hellige by, hvor de tager til for at bade i Ganges eller for at dø. Ligesom bogens hovedperson gør. En særdeles veloplagt roman, der balancerer lige kan kanten mellem det tragiske og det humoristiske. Det er en fornøjelse at læse den!
 
Skuespiller Birgitte Pris har skrevet en lillebitte bog med et stort indhold: "En bog om fremmedsprog og dialekt" (Får 302, 2014). Hun fortalte at selv om dansk er hendes arbejdssprog, har hun har haft spændende oplevelser ved fx at spille på tysk. Og at tyskerne synes det er spændende at opleve skuespil på tysk spillet af danskere, fordi de udtaler sproget anderledes blødt. Det kan de godt lide at lytte til. Som hun skriver i bogens forord: "...som skuespiller kan jeg nogle gange længes efter at ryste den grundstruktur af mig og læne mig ind i en anden sprogmusik."
Havefesten sluttede med to sange af Iben Hasselbalch. I mellem de to viser optrådte Birgitte Prins med et uddrag fra Får 302´s juleforestilling "Hvor er krybben?" af Tomas Lagermand Lundme. Vi fik monologen om klisterdamen. Efter den vil julepynt aldrig mere bare være julepynt.....
Den afsluttende vise handlede ligeså meget om en sproglig udveksling og oversættelse, der understregede at verden er ikke større end den korte afstand mellem fremmede mennesker, der bliver venner. En god pointe til en festlig eftermiddag!
Vi ses igen til næste sommer til mere litterær havefest hos Dansk PEN.
 
 
Med mindre vi ses til Teaterfestivalen Teater i Træstubben på Vesterbro og  i Charlottenlund fra den 30.8.-7.9.14 - eller til Gammelfestivalen Død og hygge på plejehjemmet fra den 8.-15. oktober 2014 på Frederiksberg og i Charlottenlund. Det kan man læse mere om her: http://michaelsvennevig.weebly.com/festivaler-2014.html, hvorfra man også kan downloade det 36 siders samlede festivalprogram.
Samme sted vil der også være et link til filmtraileren til "Den persiske ørn", der bliver lagt ud den 15.8. - sammen med den redigerede lydoptagelse fra den litterære havefest 2014.
Alle fotos er af Eira Pryce og Erik Møller Andersen. 
Det indledende festivalfoto "Outpost" er af Nina Tin Rasmussen.