Glimt fra Festival omfortællinger & livshistorier - festivalafslutning

Fotos: David Blazek

Lotte Arnsbjerg sang "Musens sang" og "Det var en lørdag aften" akkompagneret af Martin Valsted.

Ole Bundgaard spille saxofon og leverede HAIKO-digte.

Pia Sigmund og Charlotte Clante fortalte om en serie på 10 bøger (snart 11) som de sammen har lavet, der skildrer børn og deres vilkår op igennem Danmarkshistorien.

Pia Raug gik længere tilbage, og fortalte om hvordan tiden er evig, og hvordan vi kommer tilbage, sådan som hun skildrer i sangen "Husker du?" som vi sluttede med at lytte til.

 Tomas Lagermand Lundme fortalte om de tre monologer om LIV som han har skrevet til festivalen.

Charlotte E. Munksgaard fremførte 1. del af monologen om LIV. En monolog om kærlighed, kasser og tændstikker...

Jeppe Bang Khalil Krappe er lige kommet tilbage fra Lesbos, hvor han har stået i vandkanten og hjulpet flygtningene sikkert i land. Jeppe fortalte om, hvorfor det er umuligt for ham at gøre andet.

Et uddrag fra "Bare en flygtning", en monolog af Michael Svennevig, baseret på Bozenna Partykas liv, blev fremført at hende selv.

Jytte Abildstrøm bar slutningen igennem med sine fortællinger om at spille Norma i "Sonja fra Saxogade" og senere  farmor i "Flyvende Farmor", som vi viste, men fik også talt om bæredygtighed - ja, om alt det som bærer igennem. Også på en festival som denne. Vi sluttede med at skåle i champagne og sige farvel til hinanden efter 9 tætte og nærende festivaldage.

TAK SKAL I HA´ - som er slutsangen i "Flyvende Farmor" var en passende sang at runde af med.

Først og fremmest tak til at de medvirkende, men også en hjertelig tak til Betaniahjemmet for at lægge hus til. Det gælder forstanderparret Laust & Kirsten, men også David der har stået for alt det tekniske - selv billederne her - og senere bliver filmoptagelserne fra festivalen også tilgængelige på YouTube. Også tak til Jette på kontoret og alle de andre, der har hjulpet til. Ikke mindst alle de frivillige, der har lagt en skøn stemning med deres store hjælp og entusiasme. Tak skal I ha´.....

Se flere billeder fra Festivalafslutningen.

Se også fotos fra:

Festivalåbningen

Dag 2 & 3

Dag 4 & 5

Dag 6, 7 & 8

2016: Ved indgangen til det nye år

 

 

Det kan være umuligt at forstå, hvad det egentlig betyder, når man - og ens tilværelse - er sat til tælling. Hvad er det som det gør ved én, hvad betyder det konkret? Jo, vi ved eller kan måske forestille os, hvad det MÅSKE kan betyde. Men vi evner ikke at forstå dybden af det. Ikke at forstå, hvordan usikkerheden æder sig ind i os og spiser af vores medmenneskelighed. Men måske gør vi alligevel, når det MODSATTE sker. For når en asylansøger får midlertidig opholdstilladelse, så er der straks et nyt håb der tændes. Nye muligheder, der bliver synlige og konkrete. Jeg fik for nogle dage siden en mail, der med ganske få ord fortæller, hvad den besked har betydet. Det er en fantastisk glæde som det er meget lettere at forholde sig til end til det forfærdelige langstrakte forløb i et tidsløst ingenmandsland, uden mål og retning, som det må være bare at vente og vente. Sådan som så mange er henvist til.

Mailen er skrevet af en frivillig: ”Jeg fik opholdstilladelsen i julegave og har fløjet på skyerne siden! Hun er et helt nyt menneske. Vi har gået og holdt vejret, da hun, som du ved, ifølge alle advokater kun kunne få afslag med øjeblikkelig varsel. Nu kan hun sove roligt om natten, og vi er alle meget lykkelige. Det er som at trække vejret igen. Hun viser synlige tegn på, at hun er et helt andet sted nu. For første gang kan hun sove længe, hvilket er hende vel undt. Hun dukker på eget initiativ op for at socialisere, hvilket aldrig er sket før, så vi nyder at se hende være fri.”

Michael Graversen, filminstruktøren, der i ”Drømmen om Danmark”, følger Wasis flugt fra Danmark til Italien, hvor han nu håber at han kan få prøvet sin asylsag igen. Michael viste et uddrag fra filmen ved det ene af de to arrangementer og har lavet en indsamling, hvor man kan støtte Wasi, for at han kan uddanne sig i Italien, så han stadig kan vende tilbage til DK, når han forhåbentlig en dag får mulighed for at virkeliggøre drømmen om Danmark. Støt Wasi med at få en uddannelse og et job, ligesom så mange andre allerede har gjort, for hvis han ikke bliver hjulpet ser hans fremtid problematisk ud og han risikerer at ende som hjemløs igen: https://www.caremaker.dk/nc/fr/i/hjaelp_wasi_med_at_komme_i_gang_med_en_fr/?L=wojxfbnxgtdh

 

I Kongelunden er en dansk/amerikansk billedkunstner, Maria Dubin - for egne midler - ved at dekorere væggene med fabeldyr. Søheste springer frem og kigger på de besøgende med deres store åbne og imødekommende øjne. Søhestene, fra gulv til loft, står der som tidsløse væsener, der lover varme og indgyder håb. Et næsehorn er der også til at indgyde ro og styrke. Dyrene er der til at tage imod, når det bliver for meget for dem, der netop nu befinder sig i ingenmandslandet mellem opholdstilladelse og udvisning. Der er så mange måder at gøre noget på. Så mange måder at udvise initiativ og imødekommenhed på. Maria har inviteret udenlandske kunstnere hertil for at fortsætte arbejdet i Kongelunden. Kunstnere fra Tunesien, Serbien, Sverige, USA og Frankrig har sagt ja til udfordringen. Maria fortæller at hun har nydt kæmpe lokal opbakning til støtteprojektet "Kongelunden Blomstrer" fra de handelsdrivende i Vanløse. Hendes søheste befinder sig allerede hjemme på væggene i mange hjem i Vanløse, hvor hun selv bor. Støt hendes fortsatte arbejde ved at købe håndkolorerede særtryk af søhestene, der bliver solgt til fordel for udsmykningen i Kongelunden, hos Glarmester Per Lang, Jernbane Alle 50 i Vanløse. Søhestene er symbol på internationalt venskab. https://www.facebook.com/events/423287657846396/

Her i begyndelsen af det nye år vil jeg glæde mig over opholdstilladelsen til den ene, indsamlingen der er sat i gang til den anden og søhestene, der på eget initiativ og af egen lomme i disse dage er ved at brede sig over væggene i Kongelunden, det er en varm og smuk gestus. For kan man ikke andet, så kan man male søheste (eller hvad vi nu hver især kan gøre for at trodse ligegyldigheden der lurer lige rundt om hjørnet, hvis vi ikke passer på).

Tak for de livshistorier, der blev fortalt ved de to arrangementer i efteråret/vinteren i 2015. Jeg tror på at vi skal lægge ører til disse historier for selv at bevare vores medmenneskelighed. Det gælder ikke kun de andre, men også os selv. I februar vil der være 70 nye historier som man kan lytte til på Festival om fortællinger & livshistorier. Det er alle mulige historier – også flygtningehistorier. Om folk, der kommer hertil og tilbyder os et nyt blik på os selv. Men der er også mulighed for at møde én der rejser den modsatte vej, for der er også danskere, der rejser ud for at hjælpe dem, der driver i land på Lesbos. Jeppe Bang Khalil Krabbe er tilbage på Lesbos nu, hvorfra han skriver:
"Indsatsen hernede er mudret. Nogle hold gør et fint job, og jeg er ved at få et fint samarbejde med de hold jeg sætter højest. Samtidig er der hold der burde holde sig langt langt væk fra kysten. Jeg modtog egenhændigt med min ven som backup på kysten et skib med 100-150 flygtninge den anden nat. Det tog os omkring halvanden time at få alle i land. Heldigvis var havet roligt, havde vi haft bølger aner jeg ikke hvordan jeg havde kunnet hjælpe dem, og det havde med stor sandsynlighed kostet menneskeliv."
Støt Jeppes frivillige arbejde på Lesbos via bank-konto-nr: 6509-3052455285 eller via mobile-pay til: 91707022 - og hør hans beretning på festivalen.
For hvad er der det der får én til at tage ned og hjælpe?
Hvad er det for en nødvendighed som det er umuligt at sidde overhørig?
Hør de menneskelige fortællinger om det – og meget andet.
Velkommen til Festival om fortællinger & livshistorier fra den 2.-10. februar på Frederiksberg og i Farum.
Se traileren her:
http://michaelsvennevig.weebly.com/festivalfilm-om-fortaeligllinger--livshistorier.html

Læs mere:
http://michaelsvennevig.weebly.com/festivaler-2016.html