Foto: Michael Svennevig.
Mød Birgitte Bregnedal på denne 10. festivalpodcast.
-Det
er helt ubegribeligt, at du har læst økonomi, mor!
Det
er datterens kommentar, men Birgitte svarer:
-Men
det er godt, at man kan rumme forskellige ting, Det gør alle.
Birgitte
Bregnedal er forfatter til 20 børnebøger og en enkelt til unge og voksne der normalt
ikke læser så meget. Egentlig er hun uddannet økonom, men kvittede
finanskarrieren og kastede sig ud i livet som forfatter efter 13 økonomi-år.
Hun er medlem af Danske Rejsejournalister. Som rejseskribent
kombinerer hun eventyrlysten og skrivningen - to af hendes store
passioner.
-
Jeg troede, at jeg skulle være så klog og skrive voksenromaner. Det var først,
da jeg gav slip, at der kom børneromaner. Og så var det befriende ikke at
skulle lyde så klog, som jeg skulle som økonom. Det var mere tæt på følelser,
siger hun.
Foto: Michael Svennevig.
”Jeg var nyudklækket kandidat i finansernes blå kulør. Logoerne var
blå, jakkesættene var blå, direktørernes biler var blå, blodet var blåt,
fremtiden var blå. Himlen var høj. Under loftet lyste PH-kogler blåt og kastede
lys på de blå jakkesæt, der ydede beskyttelse over bævende økonomkroppe. Kroppe,
der forsøgte at fylde jakkesættene ud på bedste vis. Jeg var rød bag den blå
facade, men ville gøre alt for at tilpasse mig, falde i med det blå bagland.
Klædte mig blåt, havde blå iris i de rødsprængte øjne og pebermyntefrisk ånde.
Blåligt skær over den blege hud, blåspættede lår under de blå pressefolder...
Forvandlede mig som en kamæleon på vej til arbejde – faldt i et med de blå
lokaler, de liberale omgivelser, gjorde det jeg var bedst til i arbejdstiden.
Beregninger, love, analyser, logik – var helt blå i hovedet, når dagen var
omme. Blev lilla på vejen hjem og endte i rødt, da mand og børn tog imod på
hjemmefronten med rødvin og jordbær med grønne stilke...
Men selv kamæleoner har en omstillingstid. Hjemmeopkoblingen blev for følsom, børneomsorgen for blå. Jeg var pink på jobbet, sort i sengen, gul i køkkenet, grøn i hovedet. Færdigretter i køkkenet, socialist på arbejdet, autoritær i børneopdragelsen, aviser og glas i affaldsspanden. Farveflimmer for øjnene, gråtoner hylede i ørerne. Mosaik af opkast i den hvide seng.
Jeg lukker øjnene og græder, da ambulancedøren smækker. Fastspændt på båren, cirkler mine tanker kun om de to små, der intetanende spiser ymer sammen med deres far. Jeg tænker tilbage på det seneste år. Kvalmen gennemsyrer min krop.”
Men selv kamæleoner har en omstillingstid. Hjemmeopkoblingen blev for følsom, børneomsorgen for blå. Jeg var pink på jobbet, sort i sengen, gul i køkkenet, grøn i hovedet. Færdigretter i køkkenet, socialist på arbejdet, autoritær i børneopdragelsen, aviser og glas i affaldsspanden. Farveflimmer for øjnene, gråtoner hylede i ørerne. Mosaik af opkast i den hvide seng.
Jeg lukker øjnene og græder, da ambulancedøren smækker. Fastspændt på båren, cirkler mine tanker kun om de to små, der intetanende spiser ymer sammen med deres far. Jeg tænker tilbage på det seneste år. Kvalmen gennemsyrer min krop.”
Uddrag fra En kamæleon bekender kulør (Femina nr 11/2008)
*
Mød Birgitte på festivalens
3. dag i Global Art Gallery i Vanløse.
Lyt
også til de to præsentationspodcasts med uddrag fra festivalens første 12
festivalpodcasts: 1. del og 2. del.
Læs
mere om festivalen HVOR REGNBUEN ENDER.
