Anmeldelse: PIGEN BAG SMILET af Birgitte Bregnedal

Romanen PIGEN BAG SMILET er en selvstændig fortsættelse af Birgitte Bregnedals fine debutroman ”Pigen med sherifstjernen” fra 2021. Hendes tætte og underspillede måde at formulere sig på, fornægter sig ikke. Hun kryber helt ind under huden på den delvist selvbiografiske pige, der i bogen er skildret som ”pigen bag smilet”. Hun er altid glad, og når hun ikke er det, lader hun som om. Forældrene er blevet skilt, og hun forsøger at finde ligevægten sammen med søsteren, hunden og moren i det nye hus, hvor de er flyttet hen efter skilsmissen. Faren ser de kun sjældent, når han ellers husker aftalerne med dem. I stedet er moren begyndt at se Ejnar, som fortælleren ikke synes om. Det lader til, at Ejnar også er gladest for hunden. Alting fortælles underspillet og indirekte. Det virker godt, men er også meget forstemmende. Sproget er meget enkelt, og virker som om det er skrevet næsten uden nuancer, men det skal man ikke lade sig narre af, for lige bag det enkle ordvalg, er det et bundløst hav af uudtalte følelser og usagte sandheder. Det er det dyb, som læseren uvægerligt falder ned i – og derfra er der ingen vej op.

 

”Jeg forsøger at slippe ud, men jeg kan ikke.” (indledende sentens fra ”Pigen bag smilet”)

 

Morens fødselsdag nærmer sig og hun glæder sig til de gaver døtrene vil overraske hende med. Storesøsteren Kamilla har syet en toiletpung, hvori hun har lagt duftende sæbe, men hovedpersonen, Line, har ingen penge og ved kun at moren bliver glad, hvis hun får en stor gave. Hun låner af søsteren, ”låner” også en enkelt seddel fra mores pung, samler flasker – og da der alligevel mangler lidt, er der en af farens venner, der forbarmer sig og spæder til i Brugsen og betaler differencen, så der alligevel bliver råd til den store gryde. Dog viser det sig, at moren hellere ville have haft kasserollen. På den måde kommer vi helt tæt på familien og de forventninger, der knytter sig til fødselsdagen, moren og de to døtre – og ikke mindst den fraværende og savnede far.  Det er ikke den store verdenssituation, der ridses op i fortællingen, men de helt nære relationer. Men et eller andet er uhjælpeligt gået i stykker imellem dem. Noget der heller ikke kan repareres med den perfekte fødselsdagsgave, men det tror Line.

 

”Alt var sjovere, når min mor var i godt humør.” (s. 18, fra ”Pigen bag smilet”)

 

Det er godt skrevet og set. I historien bringes vi så tæt på personerne, at det er ved at tage pusten fra læseren. Det er en teknik og en måde at fortælle på, der virker knugende. Det hele foregår så at sige uden de store falbelader, men barnesindet får det ene slag efter det andet. Det er ikke let at være barn, og det er dét, forfatteren minder os om. Nogle ting er det bedst at glemme. Men her huskes det hele.

 

”De var venner på kryds og tværs og havde været det siden børnehaven. Jeg var ikke ven med nogen og sagde ikke så meget, efter at vi var flyttet fra far.” (s. 22, fra ”Pigen bag smilet”)

 

Line har ingen veninder, men da der kommer en ny pige i klassen, håber hun inderligt på at de kan blive veninder, for hun ønsker sig brændende en veninde. Men sådan går det ikke. Slet ikke. Alligevel lykkedes det til sidst. Det er den eneste forløsning som historien bringer med sig – og det er lige akkurat nok til, at jeg som læser kan løfte hovedet efter endt læsning. Historien om den pony som hun lige så brændende ønsker sig, ender heller ikke godt. Til gengæld er det svært at slippe universet efter endt læsning. Historien er ikke lang, og den er hurtig læst, men barndommen skildres som en slagmark, og det er tungt og forstemmende, og alligevel er det en stor, omend tung fornøjelse, at læse ”Pigen bag smilet”.

”Du er en klog pige, og du er altid så glad.” (side 128, fra ”Pigen bag smilet”)

Birgitte Bregnedal: 

”Pigen bag smilet”, 

Fru Nysgerrig, 2025, 

132 s.

*

Bogen er anmeldt forud for

FLYVENDE

Samklang og fællesskab, 

hvor  Birgitte Bregnedal medvirker på 

2. Festivaldag i Vanløse. 

*

Se oversigten med uddrag fra anmeldelserne 

af de øvrige festivalbøger 2025

*

FESTIVALBØGER 2025: Læs uddrag af de 15 anmeldelser

 

Læs uddrag fra anmeldelserne af de 15 festivaludgivelser, der løbende offentliggøres forud for festivalen. Det er både helt nye og ældre udgivelser. De er enten for voksne, børn eller unge. Det er erindringer, digte, romaner, faglitteratur - og en enkelt CD. Det er udgivelser, der åbner vinduet ud til den omgivende verden. Det gør de rent geografisk, men også menneskeligt. Mød Grønland, Færøerne, Venezuela og Brasilien. Læs om Vestjylland og blomsterbørn i 70´erne, om transitionen fra kvinde til mand, om drømme og længsler - og om zombier, Blåbitter og krigsfotografi under 2. verdenskrig. Mød alle forfatterne (samt en oversætter) på Sommerfestivalen: Sinus Reuss, Ayaz Shah, Birgitte Bregnedal, Benthe Ploug, Irene Pedersen, Katrin Ottarsdóttir, Bernt Stubbe Østergaard, Simon Gjerløv, Hanne Marie Houkjær, John Doe Shelley, Marie Louise Malmstrøm, Tekla Irene Walther, JOMI/Signe Høirup Wille-Jørgensen og Lean Pejtersen.

Benthe Ploug 

LIVSFORTÆLLINGER 

32 danskere deler ud af deres livsvisdom

Erindringer. Forlaget mellemgaard, 2016. 206 sider.

Citater og stumper af levet liv væves sammen i teksten. Benthe Ploug bruger sproget til at formidle sine tanker så enkelt og præcist som muligt. Der er en fornøjelse at læse teksten. Alt bliver forklaret, så det fremstår enkelt, men alligevel så inciterende flertydigt, at det kun giver endnu mere lyst til at dykke videre ned i bogens mange lag.

Læs anmeldelse 

Offentliggjort den 2.7.2025.

Sinus Reuss

ZOMBIEJAGT

 Forlaget Heimdal, 2024. 79 sider.

I starten vægrede jeg mig. Hvad skal jeg med en zombiefortælling – og hvad kan den genre overhovedet? Jeg kan godt lide vampyrfilm og har set mange af dem. Alligevel vendte jeg de første mange sider uden at føle noget for det. Jeg ledte nærmest efter en undskyldning for at lægge bogen fra mig, og så skete det forunderlige, dette særlige som Sinus Reuss er så god til. Han får alligevel bidt sig fast, så jeg umuligt kunne ryste bogen af mig og bare MÅ læse videre. 

 Læs anmeldelse 

Offentliggjort den 17.7.2025.

 Irene Pedersen

KVINDEN I HITLERS BADEKAR

Jensen & Dalgaard, 2025, 210 s.

Man bliver straks suget ind i romanen. Allerede i den første scene møder vi Lee Miller som lille pige, der på badeværelset lader sig fotografere nøgen af faderen, der kalder hende ”unik”. Han tager ikke fotos af hendes brødre, kun af hende. Da hun senere står og spejler sig – igen nøgen, kommer hendes mor ind og spørger, hvad hun laver. Hun svarer: ”Jeg kigger på mig selv”, hvortil moren spørger: ”Og hvad ser du?” Lee svarer: ”Det ved jeg ikke”. Dermed er fortællingen sat i scene – og læserens blik er parat til at se og forstå det som den unge Lee Miller endnu ikke forstod om sig selv. 

 Læs anmeldelse 

Offentliggjort den 7.7.2025 

 

Hanne Marie Houkjær 

LYSNINGER

Forlaget Folke, 2024. 334 s.

Hanne Marie Houkjær skriver som en drøm. Sprogligt er det en stor fornøjelse at læse debutromanen LYSNINGER, der kører i to separate spor, der til sidst knytter sig sammen. Historien udspringer af et møde hos købmanden i en lille midtjysk by. Den purunge Sofie får øje på ”Hofdamen”, der handler ind iført pels og gummistøvler. 

 Læs anmeldelse 

Offentliggjort den 7.7.2025 

John Doe Shelley 

DEN LILLE BLÅ 

Doe Workz, 2019, 46 s.

Tonen er forunderlig og overjordisk. Vi er langt ude i galakserne. Fjernt fra alting og samtidig befinder vi os også i en verden, der er skøn og pudsig. Fortællingen skaber sit helt eget univers med egne regler og dogmer. Så slip jordkontakten og tag tilløb ind i denne særegne verden, hvor alting vi kender, er vendt på hovedet eller helt holdt op med at eksistere. 

 Læs anmeldelse 

Offentliggjort den 17.7.2025

Marie Louise Malmstrøm

IS I MAVEN! 155 dage som kirurg i Nuuk

Frydendal, 2022. 170 sider.

På forsiden er der en bred formation, der nærmest falder ned fra midterryggen og breder sig ud nedefter. Som et isbjerg eller en isformation i blågrønne nuancer. Det går igen inde i bogen, hvor det danner en slags opdeling af bogen, når der flere steder er indsat dobbelte opslag, hvor udviskede grålige, isgrønne farver glider ind over hinanden som isfrosne overflader. Det er smukt og meget poetisk. Det understøtter bogens poetiske tone, der samtidig punkteres af den ramsaltede humor. Det er en fin kombination.

 Læs anmeldelse 

Offentliggjort den 24. juli 2025  

Moacyr Scliar 

MAX OG KATTENE

 roman oversat af Lean Pejtersen

Jensen & Dalgaard, 1981/2024. 125 s.

Der er historier, der åbner sig for læseren med det samme. Sådan én er ”Max og kattene” af Moacyr Scliar,. Der er en varme og glød i teksten, der smitter af. Vi bliver lokket indenfor af en fortælling, der både tager os langt væk fra os selv, men samtidig også meget tættere på, end vi selv er klar over. Vi er i et magisk univers, hvor hverdagen og og det daglige liv er forgyldt.  Det træder os indbydende i møde. Det betager og fører læseren længere ind i historien. 

 Læs anmeldelse 

Offentliggjort den 28. juni 2025  

Ayaz Shah 

LA VICTORIA 

Wadskjær Forlag, 2024. 158 s. 

Ayaz Shah er en 40-årig dansk forfatter, som har tilbragt syv år i Latinamerika, primært i Venezuela og Argentina, hvor han blev inspireret til at skrive bogen. Med en dansk mor og en far fra grænseområdet imellem Pakistan og Afghanistan, er bolden givet op til en roman, der er skrevet som magisk realisme og hvor vi får et unikt kik ind i en anden verden. Romanen skrev Ayaz Shah i Buenos Aires for flere år siden. Det er der kommet en fascinerende fortælling ud af. En fortælling, der er meget fortættet og stemningsfuld. 

Læs anmeldelse 

Offentliggjort den 28. juli 2025 

Bernt Stubbe Østergaard

BLOMSTERBØRN. Livet i landkollektiverne  

Indblik Egolibris, 2019. 295 s.

Undertitlen, Livet i landbokollektiverne, rammer fortællingen ind. Det er et enormt researchmateriale som udgivelsen bygger på. Vi får hele forløbet fra start til slut. På de første 150 sider ridses forudsætninger op – eller snarere de manglende forudsætninger og hvad det resulterede i. I bogens anden halvdel opridses samarbejdet med Solvognen og aktionen i Rebild Bakker, men også alle de øvrige aktioner og aktiviteter. Der er mange bolde i luften, men der jongleres kompetent mellem bevægelsens historie og Bernt Stubbe Østergaards egne personlige erfaringer, der indlejrer sig smukt i teksten. Dermed bliver det både en fælles beretning, men samtidig også en personlig beretning, fortalt af en af prionerne. 

 Læs anmeldelse

Offentliggjort den 24. juli 2025

Birgitte Bregnedal 

PIGEN BAG SMILET  

Fru Nysgerrig, 2025, 132 s. 

Romanen PIGEN BAG SMILET er en selvstændig forsættelse af debutroman ”Pigen med sherifstjernen” fra 2021. Birgitte Bregnedals tætte og underspillede måde at formulere sig på, fornægter sig ikke. Hun kryber helt ind under huden på den delvist selvbiografiske pige, der i bogen er skildret som ”pigen bag smilet”. Hun er altid glad, og når hun ikke er det, lader hun bare som om. Forældrene er blevet skilt og hun forsøger at finde ligevægten sammen med søsteren, hunden og moren i det nye hus, hvor de er flyttet hen efter skilsmissen. Faren ser de kun sjældent, når han ellers husker deres aftaler. I stedet er moren begyndt at se Ejnar, som fortælleren ikke synes om. Det lader til at Ejnar også er gladest for hunden. Alting fortælles underspillet og indirekte. Det virker godt, men også meget forstemmende. Sproget er meget enkelt, og virker som om det er skrevet næsten uden nuancer, men det skal man ikke lade sig narre af, for lige bag det enkle ordvalg, er det et bundløst hav af uudtalte følelser og usagte sandheder. Det er det dyb, læseren uvægerligt falder ned i – og derfra er der ingen vej op.

Læs anmeldelse 

offentliggjort den 22. juli 2025

 

Katrin Ottarsdóttir

SOMMEREN VARER IKKE HELE ÅRET LÆNGERE

på dansk ved Anya Mathilde Poulsen, roman, 

Jensen & Dalgaard, 2024. 311 s.

Katrin Ottarsdóttir er en stærk skildrer af alt det usagte. Romanen er ikke lige så stærk og koncentreret som forgængeren. Det er synd, for det gode er rigtig godt, men det kæmper mod meningsløsheden i resten, dog er det også den meningsløshed, som hovedpersonen kæmper med. Det er svært for hovedpersonen at overleve. Det lykkes hende at skjule en graviditet, lige indtil veerne sætter ind. Vi er med hele vejen. Der helmes ikke. Læseren holdes i et jerngreb. Skrive, dét kan Katrin Ottarsdóttir. Det har hun allerede tydeligt bevist i sine tidligere udgivelser. 

 Læs anmeldelse 

offentliggjort den 22. juli 2025

Simon Gjerløv

TRANSMAND – Den lange vej

Forlaget mellemgsaard, 2025. 370 s.

Simon Gjerløvs debutbog, ”TRANSMAND – Den lange vej», kunne meget hurtigt blive en historie, der starter trist og ender godt, eftersom Simon er en af dem, for hvem det ender godt. Eller jeg burde nok snarere skrive, at han startede med en pigekrop, men endte som mand. Historier i den genre kan godt blive meget forudsigelige, men efter bare et par sider, er det tydeligt, at vi er i selskab med en ferm fortæller. Han kan skrive, Simon. Der er musik og stemning i teksten. Det virker i sig selv afvæbnende. 

 Læs anmeldelse 

Offentliggjort den 30. juli 2025.  

Tekla Irene Walther 

DANSEN LATTEREN LIVET 

Eget forlag, 2025, 280 sider

Tilbage står indtrykket af en kvinde med et enormt mod og en formidabel åbenhed, på trods af at hun forsøger at fastholde indtrykket af, at hun aldrig rigtig har slået til og har haft svært ved at se sig selv og sine egne ønsker i øjnene. Men latteren bliver hendes redning – og også læserens. Beskrivelsen af, hvordan Tekla nærmer sig latterbevægelsen er fængslende. Bagefter kommer beskrivelsen af hendes dansende karriere i en sen alder samt de efterfølgende afsnit om rejserne rundt i verden. Det er betagende læsning. Det hele er så underspillet fortalt, at det ender med at virke betagende.

 Læs anmeldelse 

Offentliggjort den 30. juli 2025.  

JOMI/Signe Høirup Wille-Jørgensen

BEVÆGELSE VÆK

Rebel with a Cause, 2024, 93 sider

Sproget spændes op og kastes langt ud i verden. Ordene knytter sig sammen i elastiske guirlander, der slynger sig tæt rundt om læseren. Der er et overskud og en rytme i sproget, som det er en fornøjelse at lade sig opsluge af. Det store og små knyttes elegant sammen. Verdenerne kolliderer, men det sker i smukt ordnede og tilskårne sproglige nuancer og former. Det er meget organisk, men også meget kvindeligt. Der er både en urkraft og en urmoder i teksten. Det er ikke sjovt at være mand i den heksegryde. Det kræver i hvert fald sin mand.

Læs anmeldelse

Offentliggjort den 31. juli 2025

*

Tom Sonntag 

 

FADING WITH BIRDS

 

11 numre. 75 minutter

Produktion: Tom Sonntag

Optagelse: sonnMusic/Tom Sonntag

Mix & mastering: sonnMusic/Tom Sonntag

Udgivelsesdag: 1. juli 2015

"Er "Fading With Birds" en svanesang? Er dette den finsk/danske komponist og musiker Tom Sonntags sidste udgivelse? Han skriver, at det handler om ”the ending of time”. Han er kørestolsbruger og har muskelsvind, så fremtiden er ikke uendelig for ham. Det er de kort, han har fået at spille med i dette liv. Musikken er båret af en stille resignation og en tilsyneladende ubesværet afklarethed. Det meditative er tydeligt, når han beskriver det som «a sound reflection om my wondering about the ending of time»... Not with fear, but as a relief from pain and distress. A strong hope to transcend into a state of ease... Courage to let go and fade away with birds…” Som et musikalsk testamente - et melodisk farvel til livet og naturen, båret af en spindelvævstynd lethed. kombineret med finsk melankoli. Det er blevet til 75 minutters musik fordelt på 11 skæringer. Det grafiske arbejde på omslaget og indercoveret, med fotos af Michael Dam og layout af Christian Grønne, har samme æstetiske lethed."

Læs anmeldelse.

Offentliggjort den 11. august 2025

*

Læs mere om festivalen.

Anmeldelse: PIGEN MED SHERIFSTJERNEN af Birgitte Bregnedal

 

Omslag: Sabine Brandt Studio. 

  

Vi er ude på landet i 70´erne. De glade 70´ere fristes man til at sige, men det klinger alligevel forkert, og er ikke spor morsomt, sådan som det skildres i Birgitte Bregnedals debut som voksenforfatter. Det er en ferm børne- og ungdomsforfatter, der med "Pigen med sherifstjernen" tager et skridt ud i nyt farvand. Ikke at Birgitte endnu ikke har skrevet om farlige og komplekse emner, for det har hun. Birgitte Bregnedal er forfatter til mere end 20 børnebøger og også enkelte for læsesvage unge og voksne. Egentlig er hun uddannet økonom, men kvittede finanskarrieren og kastede sig ud i livet som forfatter efter 13 økonomi-år. Hun er medlem af Danske Rejsejournalister. Som rejseskribent kombinerer hun eventyrlysten og skrivningen - to af hendes store passioner.

Men tilbage til sherifstjernen, for dens symbolik løber hele vejen gennem debutbogen. Den 6-årige jeg-fortæller ser på livet på en frisk og usentimental måde. Sammen med den ét år ældre storesøster, Mille, ser hun på voksenlivet som det omgivende dyreliv på gården, det er også meget lig sådan som de vokse i hendes verden ter sig. Det er ikke let at være barn, men det må man bare få det bedste ud af. Sådan er det!

Mens søsteren ser op til moren, er det faren som jeg-fortælleren holder sig til. Som børn går de ind og ud af mange forskellige verdener, for noget må gerne siges til den ene, men ikke til den anden. Det går igen i forholdet til bedsteforældrene. Det er ikke altid lige let farvand at manøvrere i. Der er lidt "Emil fra Lønneberg" over den ligefremme måde som fortællingen berettes på, men smilet når ikke med. Alligevel er der noget afvæblende over Birgitte Bregnedals måde at skrive på. Selvfølgelig er barnets ofte pudsige optik afparerende i sig selv, men det er ikke kun det. Der er noget direkte hjerteløst i den måde som børn kan behandle sig selv og andre på, så på den måde slægter de hinanden på i familien.

Udsnit fra bogens omslag, kreeret af Sabine Brandt Studio. 

 

”Bella fik otte hvalpe, men far slog de tre ihjel ude på bagtrappen. Han tog fat om en hvalp ad gangen, løftede den og slog dens hoved ned mod cementtrappen. Han troede, jeg sov, men det gjorde jeg ikke. Hvalpene havde ikke fået øjne endnu, så de kunne ikke se, hvad der skete. Det kunne jeg. Dagen efter klippede far halen af de andre hvalpe med en tang. Et lille piv fra hver hvalp, så lå der fem sorte stumper, der lignede små tuscher med rød farve ud af. De fem hvalpe bliver svære at komme af med, fordi de er et uheld, det siger min mor. Far har lovet at finde nye hjem til dem alle fem. Men det har han ikke gjort endnu, så derfor bor de ude i legehuset. Det er en af de ting, der gør min mor rigtig sur.” (s. 24)

Udsnit fra bogens omslag, kreeret af Sabine Brandt Studio. 

Umiddelbart når man træder ind i bogens univers, tænker man uvilkårligt, om det nu også er en voksenbog, men ganske langsomt føres vi tilbage til barndommens stier, og måske har vi glemt (med vilje?), hvor råt det også kan være. Pludselig går det op for én, hvor ubarmhjertig naturen også er - for sådan er livet på landet også. Det med at leve i pagt med naturen klinger ikke længere helt så smukt... I bogen gøres der også nar af de unge, der er flyttet ind i det nærliggende kollektiv. Det har de kun gjort for sjov, forstås det. De er på en slags udflugt til virkeligheden, men for bogens centrale søskendepar er det ingen leg, for det er også en bog om overlevelse, for liver er på mange måder en kamp imod tilværelsen. For bogens to piger er der ikke megen forsoning. Der er ikke tale om at romanen er tilstræbt rå, og alligevel er den - på en måde. Den balancerer et sted mellem "Emil fra Lønneberg" og så den råhed, der er børnenes egen. Eller i hvert fald den som børnene får påduttet af forældrene. Det er altid svært at afgøre, hvad der kom først: ægget eller hønen? Livet er ikke for nybegyndere.

Udsnit fra bogens omslag, kreeret af Sabine Brandt Studio. 

”Farmor og farfar kan ikke lide min mor, de synes ikke, hun kan gøre rent. Det kan hun heller ikke, hun kan hverken lide at rydde op eller gøre rent. Det kan far heller ikke, ingen af dem er gode til det, men de roder på hver deres måde.” ( S. 33)

”Bare far kommer hjem, inden farmor ringer igen. Hvis farmor spørger, hvordan vi har det, skal vi sige ’godt’, også selvom det ikke passer. Hvis mormor spørger, hvordan det går, skal vi sige ’ikke så godt’ og håbe på, at hun giver os nogle penge. Det gør hun sommetider, men det er slet ikke nok, siger min mor. Hun fik mange flere penge og gaver, da hendes far levede.” (s. 37)

Udsnit fra bogens omslag, kreeret af Sabine Brandt Studio. 

Sproget er børne-rapt. Det er de talende pausers sprog.

Der er en afgrund, der åbner sig bag en sætning som:

”Vi spiser kolde frikadeller uden sovs og uden far.” (s. 45)

Eller i denne tilsyneladende neutrale konstaterende sætning:

"Både Kristine og jeg gør, som Mille siger, fordi hun er ældst, ellers må vi ikke være med." (s. 111)

Udsnit fra bogens omslag, kreeret af Sabine Brandt Studio. 

Hele hovedpersonens korte liv og tilknytning til faren kan opsummeres i bogens næsten afsluttende betratning af titlens sherifstjerne og dens betydning for hovedpersonen:

"Jeg kan mærke sherifstjernen i lommen, tager den op og holder den op over mit ansigt. Det er næsten mørkt i værelset. Jeg finder aldrig sheriffen, der har tabt den, og far er her ikke. Jeg kan selv tage den på, bare indtil far kan få den." (s. 117)

Det er en fornøjelse at læse Birgiite Bregnedals debutbog som voksenforfatter. Den virker uniddelbart så let og ligetil, men det skal man ikke lade sig narre af. Vi har alle brug for vor egen sherifstjerne!

Birgitte Bregnedal: 

PIGEN MED SHERIFFSTJERNEN

Roman

124 sider

Forlaget Fru Nysgerrig

- Udgivelsesdato: 30. august 2021 -

Birgitte Bregnedal: Fra økonom til børnebogsforfatter

Foto: Michael Svennevig.

Mød Birgitte Bregnedal på denne 10. festivalpodcast. 

-Det er helt ubegribeligt, at du har læst økonomi, mor!

Det er datterens kommentar, men Birgitte svarer:

-Men det er godt, at man kan rumme forskellige ting, Det gør alle.

Birgitte Bregnedal er forfatter til 20 børnebøger og en enkelt til unge og voksne der normalt ikke læser så meget. Egentlig er hun uddannet økonom, men kvittede finanskarrieren og kastede sig ud i livet som forfatter efter 13 økonomi-år. Hun er medlem af Danske Rejsejournalister. Som rejseskribent kombinerer hun eventyrlysten og skrivningen - to af hendes store passioner. 

- Jeg troede, at jeg skulle være så klog og skrive voksenromaner. Det var først, da jeg gav slip, at der kom børneromaner. Og så var det befriende ikke at skulle lyde så klog, som jeg skulle som økonom. Det var mere tæt på følelser, siger hun.

Foto: Michael Svennevig.

”Jeg var nyudklækket kandidat i finansernes blå kulør. Logoerne var blå, jakkesættene var blå, direktørernes biler var blå, blodet var blåt, fremtiden var blå. Himlen var høj. Under loftet lyste PH-kogler blåt og kastede lys på de blå jakkesæt, der ydede beskyttelse over bævende økonomkroppe. Kroppe, der forsøgte at fylde jakkesættene ud på bedste vis. Jeg var rød bag den blå facade, men ville gøre alt for at tilpasse mig, falde i med det blå bagland. Klædte mig blåt, havde blå iris i de rødsprængte øjne og pebermyntefrisk ånde. Blåligt skær over den blege hud, blåspættede lår under de blå pressefolder...

Forvandlede mig som en kamæleon på vej til arbejde – faldt i et med de blå lokaler, de liberale omgivelser, gjorde det jeg var bedst til i arbejdstiden. Beregninger, love, analyser, logik – var helt blå i hovedet, når dagen var omme. Blev lilla på vejen hjem og endte i rødt, da mand og børn tog imod på hjemmefronten med rødvin og jordbær med grønne stilke...
Men selv kamæleoner har en omstillingstid. Hjemmeopkoblingen blev for følsom, børneomsorgen for blå. Jeg var pink på jobbet, sort i sengen, gul i køkkenet, grøn i hovedet. Færdigretter i køkkenet, socialist på arbejdet, autoritær i børneopdragelsen, aviser og glas i affaldsspanden. Farveflimmer for øjnene, gråtoner hylede i ørerne. Mosaik af opkast i den hvide seng.
Jeg lukker øjnene og græder, da ambulancedøren smækker. Fastspændt på båren, cirkler mine tanker kun om de to små, der intetanende spiser ymer sammen med deres far. Jeg tænker tilbage på det seneste år. Kvalmen gennemsyrer min krop.”

Uddrag fra En kamæleon bekender kulør (Femina nr 11/2008)

*

Hør Birgittes beretning på denne 10. festivalpodcast 

Musikken er komponeret af Mika Filborne.

Mød Birgitte på festivalens 3. dag i Global Art Gallery i Vanløse.

Lyt også til de to præsentationspodcasts med uddrag fra festivalens første 12 festivalpodcasts: 1. del  og 2. del.

Læs mere om festivalen HVOR REGNBUEN ENDER.

                                                                                      *

HVOR REGNBUEN ENDER. 2. præsentationspodcast

Teatergruppen BATIDA. Foto: Ditte Valente.

Forud for festivalen HVOR REGNBUEN ENDER offentliggøres en lang række samtaler med festivalens medvirkende som podcasts. De første 12 er klar til offentliggørelse og vil blive lagt ud løbende.

For at give et overblik over samtalerne, er der lavet to præsentationspodcasts  med uddrag fra de 12 første samtaler - 6 på hver. 

Her er den 1. præsentationspodcasten .

Lyt med, når den 2.præsentationspodcast offentliggøres i dag.

Her er korte uddrag med:

1) Søren Valente Ovesen: ”Batida i Mongoliet”

Sjældent har en rejse været så bøvlet og meningsfuld på en og samme tid. I slutningen af oktober 2019 rejste teatergruppen Batida mod øst med 3 forestillinger i 19 store kufferter med udsigten til et tætpakket program i Mongoliet. En uforudsigelig og uforglemmelig tur. Skuespiller, instruktør og dramatiker Søren Valente Ovesen fra Teatergruppen Batida fortæller.

Læs mere & hør podcast. 

Foto: Michael Svennevig

2) Jeremy Wilson og superheltene

Hvem drømmer ikke om at være en superhelt? Det er noget, som Jeremy Wilson kan genkende og spejle sig i. For Jeremy er heller ikke som de fleste: 21-årig animator, der går på 4. semester på miljøingeniørstudiet DTU, og som i efteråret vandt filmpris for tegnefilmen ”Ibrahim & Andreas”, der handler om homoseksualitet i indvandrermiljøet.

Læs mere & hør podcast. 

Foto: Michael Svennevig

3) Cindy Lynn Brown: Digter og småkageopfinder

Cindy Lynn Brown fortæller: ”Jeg er født i Århus og opvokset i en dansk/amerikansk familie, og har altid været et skrivende menneske og vidste allerede som 6-årig, at jeg ville være forfatter. Eller rettere forfatter og småkageopfinder.”

Læs mere & hør podcast. 

Foto: Michael Svennevig

4) Birgitte Bregnedal: Fra økonom til børnebogsforfatter

”- Jeg troede, at jeg skulle være så klog og skrive voksenromaner. Det var først, da jeg gav slip, at der kom børneromaner. Og så var det befriende ikke at skulle lyde så klog, som jeg skulle som økonom. Det var mere tæt på følelser, siger Birgitte Bregnedal”.

Læs mere & hør podcast. 

Foto: Michael Svennevig

5) Margrethe Tjalve: ISESKROG

Magrethe Tjalve skulle på studietur til Grønland, og begyndte at læse om Grønlands missionshistorie – og om det særlige, som knytter Grønland og Danmark sammen. Margrethe læste om Hans Egede og Gertrud Rask, men der var noget som hun ikke kunne få til at passe, og det fik hende til at skrive romanen ”Iseskrog”.

Læs mere & hør podcast. 

Foto: Michael Svennevig

6) Madame Garborg: Et styrtdyk tilbage til barndommen

Det er et styrtdyk tilbage til barndommen, når Madame Garborg i sin nye monolog ”Bare en skål – hurtigt!” tager os med tilbage til dengang hvor der ingen hjælp var at hente.  Men når det gør allermest ondt, kommer humoren og forløser det hele.

Læs mere & hør podcast. 

Lyt til denne 2. præsentationspodcast.

Lyt også til den 1. præsentationspodcast.

Læs mere om festivalen HVOR REGNBUEN ENDER

*