Anmeldelse: SOMMEREN VARER IKKE HELE ÅRET LÆNGERE af Katrin Ottarsdóttir

 

Katrin Ottarsdóttir (født 1957 i Tórshavn) skrev romanen SOMMEREN VARER IKKE HELE ÅRET LÆNGERE, der udkom på færøsk i 2023. Året efter udkom den på dansk, oversat af Anya Mathilde Poulsen. Det er den selvstændige fortsættelse til PIGEN I VERDEN fra 2021. I den første roman følger vi hovedpersonens opvækst på Færøerne. Det er en knugende skildring af en opvækst i en familie, der kaster lange skygger hen over de første barneår. Det virker som om det ordløse er en særlig inspirationskilde for forfatteren, der er en stærk skildrer af det uudsagte. Af det levede liv, der leves på trods af omstændighederne. Det virker særlig stærkt i PIGEN I VERDEN og knapt så stærkt i SOMMEREN VARER IKKE HELE ÅRET LÆNGERE. Det er der ikke noget underligt i, eftersom det nok gælder for de fleste, at det er de første ordløse tildragelser, der møder os i livet, der sætter sig stærkest i os. Ja, nærmest uudsletteligt, sikkert fordi de er ordløse og meget følelsesfulde stemninger. I denne efterfølgende roman er hovedpersonen blevet en ung voksen. Hun er på det sidste år i gymnasiet, da hun møder den danske dreng, der pludselig dukker op på gymnasiet. Han er tilsyneladende ikke bange for noget og har meninger om mangt og meget.  

 

”Moren kan vist ikke lide døtre, der er ved at blive unge kvinder, døtre som forstår, forstår alt, døtre som en sjælden gang tillader sig at svare igen, at have en anden mening. Derfor er det lettere for ende, at lade som om hun ikke har nogen mening om noget som helst.” (uddrag fra romanen, s. 25).

 

Alt andet omkring hovedpersonen er meget færøsk: det er regnfuldt, vådt, tungt, vemodigt og storladent på en lidt skræmmende måde - og ind i det træder pludselig drengen.

En taxachauffør, der til sidst i romanen hjælper hende med at flygte fra det hele, spørger hende ligefrem om det var hendes plan at blive gravid med ham, så hun derved havde det bedste påskud til at komme væk – og rejse til Danmark?

Sådan oplever hun det langt fra. Morens skiftende humørsyge, som hun og faren dækker minutiøst over, sikrer at det forbliver en tavs hemmelighed for alle andre. For lige så vel som moren ved alt om alle andre, så må man formode, at de andre også ved alt om vilkårene hos dem.

 

”Men sommeren varer ikke hele året længere. Og tante er heller ikke den samme længere, tantelatteren ikke lige så klingende, øjnene ikke lige så livfulde, Hun sukker, Nu sidder hun her, uden for Statshospitalet, og venter på moren, prøver ikke at bekymre sig, ikke for noget, heller ikke for at gå i stykker, at miste sig selv. Det kan hun ikke tillade sig. Moren kommer snart.” (uddrag fra romanen, s. 47).

 

At hovedpersonen bliver gravid som 17-årig er endnu et svigt, som moren føler er rettet mod hende. Ja, at datteren ikke blev en dreng er et andet kiks. De har også få gode øjeblikke, men de bliver straks overskygget af frygten for der forventelige omslag, når moren igen erklærer alt og alle krig. Ikke mindst faren og datteren.

 

”Natten går langsomt. Hvorfor hører hun ingenting fra forældrenes værelse på den anden side af væggen? Ingen gråd, ingen skælden, ingenting som går i stykker, ingen høj hviskehvæsen, ingen farmumlen. Stilheden råder i natten, den frygtelige stilhed.” (uddrag fra romanen, s. 182).

 

Katrin Ottarsdóttir er en stærk skildrer af alt det usagte. Romanen er ikke lige så stærk og koncentreret som forgængeren. Det er synd, for det gode er rigtig godt, men det kæmper mod meningsløsheden i resten, dog er det også den meningsløshed, som hovedpersonen kæmper med. Det er svært for hovedpersonen at overleve. Det lykkes hende at skjule en graviditet, lige indtil veerne sætter ind. Vi er med hele vejen. Læseren holdes i et jerngreb. Skrive, dét kan Katrin Ottarsdóttir. Det har hun tydeligt bevist ikke mindst i den tidligere udgivelse: ”43 bagateller”. Hun kan også digte – og ydermere er hun uddannet – som den første færing – på manuskriptlinjen på Den Danske Filmskole. Som instruktør har hun bl.a, instrueret debutfilmen, ATLANTIC RAPSODY (1989) og den færøske road movie BYE BYE BLUEBIRD (1999). Indimellem er det også blevet til bl.a.  LUDO (2014), der er en helt bergmansk skildring af den tyste vold i en familie. Tematisk er den meget lig SOMMEREN VARER IKKE HELE ÅRET LÆNGERE.

Katrin Ottarsdóttir: 

SOMMEREN VARER IKKE HELE ÅRET LÆNGERE

på dansk ved Anya Mathilde Poulsen, r

oman, 311 s., Jensen & Dalgaard, 2024.

*

Bogen er anmeldt forud for

FLYVENDE

Samklang og fællesskab, 

hvor Katrin Ottarsdóttir medvirker til

Festivalafslutningen på Christianshavn 

*

Se oversigten med uddrag fra anmeldelserne 

af de øvrige festivalbøger 2025

*

FESTIVALBØGER 2025: Læs uddrag af de 15 anmeldelser

 

Læs uddrag fra anmeldelserne af de 15 festivaludgivelser, der løbende offentliggøres forud for festivalen. Det er både helt nye og ældre udgivelser. De er enten for voksne, børn eller unge. Det er erindringer, digte, romaner, faglitteratur - og en enkelt CD. Det er udgivelser, der åbner vinduet ud til den omgivende verden. Det gør de rent geografisk, men også menneskeligt. Mød Grønland, Færøerne, Venezuela og Brasilien. Læs om Vestjylland og blomsterbørn i 70´erne, om transitionen fra kvinde til mand, om drømme og længsler - og om zombier, Blåbitter og krigsfotografi under 2. verdenskrig. Mød alle forfatterne (samt en oversætter) på Sommerfestivalen: Sinus Reuss, Ayaz Shah, Birgitte Bregnedal, Benthe Ploug, Irene Pedersen, Katrin Ottarsdóttir, Bernt Stubbe Østergaard, Simon Gjerløv, Hanne Marie Houkjær, John Doe Shelley, Marie Louise Malmstrøm, Tekla Irene Walther, JOMI/Signe Høirup Wille-Jørgensen og Lean Pejtersen.

Benthe Ploug 

LIVSFORTÆLLINGER 

32 danskere deler ud af deres livsvisdom

Erindringer. Forlaget mellemgaard, 2016. 206 sider.

Citater og stumper af levet liv væves sammen i teksten. Benthe Ploug bruger sproget til at formidle sine tanker så enkelt og præcist som muligt. Der er en fornøjelse at læse teksten. Alt bliver forklaret, så det fremstår enkelt, men alligevel så inciterende flertydigt, at det kun giver endnu mere lyst til at dykke videre ned i bogens mange lag.

Læs anmeldelse 

Offentliggjort den 2.7.2025.

Sinus Reuss

ZOMBIEJAGT

 Forlaget Heimdal, 2024. 79 sider.

I starten vægrede jeg mig. Hvad skal jeg med en zombiefortælling – og hvad kan den genre overhovedet? Jeg kan godt lide vampyrfilm og har set mange af dem. Alligevel vendte jeg de første mange sider uden at føle noget for det. Jeg ledte nærmest efter en undskyldning for at lægge bogen fra mig, og så skete det forunderlige, dette særlige som Sinus Reuss er så god til. Han får alligevel bidt sig fast, så jeg umuligt kunne ryste bogen af mig og bare MÅ læse videre. 

 Læs anmeldelse 

Offentliggjort den 17.7.2025.

 Irene Pedersen

KVINDEN I HITLERS BADEKAR

Jensen & Dalgaard, 2025, 210 s.

Man bliver straks suget ind i romanen. Allerede i den første scene møder vi Lee Miller som lille pige, der på badeværelset lader sig fotografere nøgen af faderen, der kalder hende ”unik”. Han tager ikke fotos af hendes brødre, kun af hende. Da hun senere står og spejler sig – igen nøgen, kommer hendes mor ind og spørger, hvad hun laver. Hun svarer: ”Jeg kigger på mig selv”, hvortil moren spørger: ”Og hvad ser du?” Lee svarer: ”Det ved jeg ikke”. Dermed er fortællingen sat i scene – og læserens blik er parat til at se og forstå det som den unge Lee Miller endnu ikke forstod om sig selv. 

 Læs anmeldelse 

Offentliggjort den 7.7.2025 

 

Hanne Marie Houkjær 

LYSNINGER

Forlaget Folke, 2024. 334 s.

Hanne Marie Houkjær skriver som en drøm. Sprogligt er det en stor fornøjelse at læse debutromanen LYSNINGER, der kører i to separate spor, der til sidst knytter sig sammen. Historien udspringer af et møde hos købmanden i en lille midtjysk by. Den purunge Sofie får øje på ”Hofdamen”, der handler ind iført pels og gummistøvler. 

 Læs anmeldelse 

Offentliggjort den 7.7.2025 

John Doe Shelley 

DEN LILLE BLÅ 

Doe Workz, 2019, 46 s.

Tonen er forunderlig og overjordisk. Vi er langt ude i galakserne. Fjernt fra alting og samtidig befinder vi os også i en verden, der er skøn og pudsig. Fortællingen skaber sit helt eget univers med egne regler og dogmer. Så slip jordkontakten og tag tilløb ind i denne særegne verden, hvor alting vi kender, er vendt på hovedet eller helt holdt op med at eksistere. 

 Læs anmeldelse 

Offentliggjort den 17.7.2025

Marie Louise Malmstrøm

IS I MAVEN! 155 dage som kirurg i Nuuk

Frydendal, 2022. 170 sider.

På forsiden er der en bred formation, der nærmest falder ned fra midterryggen og breder sig ud nedefter. Som et isbjerg eller en isformation i blågrønne nuancer. Det går igen inde i bogen, hvor det danner en slags opdeling af bogen, når der flere steder er indsat dobbelte opslag, hvor udviskede grålige, isgrønne farver glider ind over hinanden som isfrosne overflader. Det er smukt og meget poetisk. Det understøtter bogens poetiske tone, der samtidig punkteres af den ramsaltede humor. Det er en fin kombination.

 Læs anmeldelse 

Offentliggjort den 24. juli 2025  

Moacyr Scliar 

MAX OG KATTENE

 roman oversat af Lean Pejtersen

Jensen & Dalgaard, 1981/2024. 125 s.

Der er historier, der åbner sig for læseren med det samme. Sådan én er ”Max og kattene” af Moacyr Scliar,. Der er en varme og glød i teksten, der smitter af. Vi bliver lokket indenfor af en fortælling, der både tager os langt væk fra os selv, men samtidig også meget tættere på, end vi selv er klar over. Vi er i et magisk univers, hvor hverdagen og og det daglige liv er forgyldt.  Det træder os indbydende i møde. Det betager og fører læseren længere ind i historien. 

 Læs anmeldelse 

Offentliggjort den 28. juni 2025  

Ayaz Shah 

LA VICTORIA 

Wadskjær Forlag, 2024. 158 s. 

Ayaz Shah er en 40-årig dansk forfatter, som har tilbragt syv år i Latinamerika, primært i Venezuela og Argentina, hvor han blev inspireret til at skrive bogen. Med en dansk mor og en far fra grænseområdet imellem Pakistan og Afghanistan, er bolden givet op til en roman, der er skrevet som magisk realisme og hvor vi får et unikt kik ind i en anden verden. Romanen skrev Ayaz Shah i Buenos Aires for flere år siden. Det er der kommet en fascinerende fortælling ud af. En fortælling, der er meget fortættet og stemningsfuld. 

Læs anmeldelse 

Offentliggjort den 28. juli 2025 

Bernt Stubbe Østergaard

BLOMSTERBØRN. Livet i landkollektiverne  

Indblik Egolibris, 2019. 295 s.

Undertitlen, Livet i landbokollektiverne, rammer fortællingen ind. Det er et enormt researchmateriale som udgivelsen bygger på. Vi får hele forløbet fra start til slut. På de første 150 sider ridses forudsætninger op – eller snarere de manglende forudsætninger og hvad det resulterede i. I bogens anden halvdel opridses samarbejdet med Solvognen og aktionen i Rebild Bakker, men også alle de øvrige aktioner og aktiviteter. Der er mange bolde i luften, men der jongleres kompetent mellem bevægelsens historie og Bernt Stubbe Østergaards egne personlige erfaringer, der indlejrer sig smukt i teksten. Dermed bliver det både en fælles beretning, men samtidig også en personlig beretning, fortalt af en af prionerne. 

 Læs anmeldelse

Offentliggjort den 24. juli 2025

Birgitte Bregnedal 

PIGEN BAG SMILET  

Fru Nysgerrig, 2025, 132 s. 

Romanen PIGEN BAG SMILET er en selvstændig forsættelse af debutroman ”Pigen med sherifstjernen” fra 2021. Birgitte Bregnedals tætte og underspillede måde at formulere sig på, fornægter sig ikke. Hun kryber helt ind under huden på den delvist selvbiografiske pige, der i bogen er skildret som ”pigen bag smilet”. Hun er altid glad, og når hun ikke er det, lader hun bare som om. Forældrene er blevet skilt og hun forsøger at finde ligevægten sammen med søsteren, hunden og moren i det nye hus, hvor de er flyttet hen efter skilsmissen. Faren ser de kun sjældent, når han ellers husker deres aftaler. I stedet er moren begyndt at se Ejnar, som fortælleren ikke synes om. Det lader til at Ejnar også er gladest for hunden. Alting fortælles underspillet og indirekte. Det virker godt, men også meget forstemmende. Sproget er meget enkelt, og virker som om det er skrevet næsten uden nuancer, men det skal man ikke lade sig narre af, for lige bag det enkle ordvalg, er det et bundløst hav af uudtalte følelser og usagte sandheder. Det er det dyb, læseren uvægerligt falder ned i – og derfra er der ingen vej op.

Læs anmeldelse 

offentliggjort den 22. juli 2025

 

Katrin Ottarsdóttir

SOMMEREN VARER IKKE HELE ÅRET LÆNGERE

på dansk ved Anya Mathilde Poulsen, roman, 

Jensen & Dalgaard, 2024. 311 s.

Katrin Ottarsdóttir er en stærk skildrer af alt det usagte. Romanen er ikke lige så stærk og koncentreret som forgængeren. Det er synd, for det gode er rigtig godt, men det kæmper mod meningsløsheden i resten, dog er det også den meningsløshed, som hovedpersonen kæmper med. Det er svært for hovedpersonen at overleve. Det lykkes hende at skjule en graviditet, lige indtil veerne sætter ind. Vi er med hele vejen. Der helmes ikke. Læseren holdes i et jerngreb. Skrive, dét kan Katrin Ottarsdóttir. Det har hun allerede tydeligt bevist i sine tidligere udgivelser. 

 Læs anmeldelse 

offentliggjort den 22. juli 2025

Simon Gjerløv

TRANSMAND – Den lange vej

Forlaget mellemgsaard, 2025. 370 s.

Simon Gjerløvs debutbog, ”TRANSMAND – Den lange vej», kunne meget hurtigt blive en historie, der starter trist og ender godt, eftersom Simon er en af dem, for hvem det ender godt. Eller jeg burde nok snarere skrive, at han startede med en pigekrop, men endte som mand. Historier i den genre kan godt blive meget forudsigelige, men efter bare et par sider, er det tydeligt, at vi er i selskab med en ferm fortæller. Han kan skrive, Simon. Der er musik og stemning i teksten. Det virker i sig selv afvæbnende. 

 Læs anmeldelse 

Offentliggjort den 30. juli 2025.  

Tekla Irene Walther 

DANSEN LATTEREN LIVET 

Eget forlag, 2025, 280 sider

Tilbage står indtrykket af en kvinde med et enormt mod og en formidabel åbenhed, på trods af at hun forsøger at fastholde indtrykket af, at hun aldrig rigtig har slået til og har haft svært ved at se sig selv og sine egne ønsker i øjnene. Men latteren bliver hendes redning – og også læserens. Beskrivelsen af, hvordan Tekla nærmer sig latterbevægelsen er fængslende. Bagefter kommer beskrivelsen af hendes dansende karriere i en sen alder samt de efterfølgende afsnit om rejserne rundt i verden. Det er betagende læsning. Det hele er så underspillet fortalt, at det ender med at virke betagende.

 Læs anmeldelse 

Offentliggjort den 30. juli 2025.  

JOMI/Signe Høirup Wille-Jørgensen

BEVÆGELSE VÆK

Rebel with a Cause, 2024, 93 sider

Sproget spændes op og kastes langt ud i verden. Ordene knytter sig sammen i elastiske guirlander, der slynger sig tæt rundt om læseren. Der er et overskud og en rytme i sproget, som det er en fornøjelse at lade sig opsluge af. Det store og små knyttes elegant sammen. Verdenerne kolliderer, men det sker i smukt ordnede og tilskårne sproglige nuancer og former. Det er meget organisk, men også meget kvindeligt. Der er både en urkraft og en urmoder i teksten. Det er ikke sjovt at være mand i den heksegryde. Det kræver i hvert fald sin mand.

Læs anmeldelse

Offentliggjort den 31. juli 2025

*

Tom Sonntag 

 

FADING WITH BIRDS

 

11 numre. 75 minutter

Produktion: Tom Sonntag

Optagelse: sonnMusic/Tom Sonntag

Mix & mastering: sonnMusic/Tom Sonntag

Udgivelsesdag: 1. juli 2015

"Er "Fading With Birds" en svanesang? Er dette den finsk/danske komponist og musiker Tom Sonntags sidste udgivelse? Han skriver, at det handler om ”the ending of time”. Han er kørestolsbruger og har muskelsvind, så fremtiden er ikke uendelig for ham. Det er de kort, han har fået at spille med i dette liv. Musikken er båret af en stille resignation og en tilsyneladende ubesværet afklarethed. Det meditative er tydeligt, når han beskriver det som «a sound reflection om my wondering about the ending of time»... Not with fear, but as a relief from pain and distress. A strong hope to transcend into a state of ease... Courage to let go and fade away with birds…” Som et musikalsk testamente - et melodisk farvel til livet og naturen, båret af en spindelvævstynd lethed. kombineret med finsk melankoli. Det er blevet til 75 minutters musik fordelt på 11 skæringer. Det grafiske arbejde på omslaget og indercoveret, med fotos af Michael Dam og layout af Christian Grønne, har samme æstetiske lethed."

Læs anmeldelse.

Offentliggjort den 11. august 2025

*

Læs mere om festivalen.

Anmeldelse: PIGEN I VERDEN af Katrin Ottarsdóttir (roman)

 

”Tænk, hvis man kunne blive så lille igen, så kunne man måske slippe for at tænke så meget.” (s. 26). Det er sådan PIGEN I VERDEN tænker. ”…hun ved med sig selv, at faren også er forelsket i moren, det kan hun mærke på ham. Og derfor har moren og faren brug for at være alene sammen. De har brug for ikke hele tiden at have et barn på slæb. De ved det bare ikke selv.” (s. 34).

Pigen bor med sine forældre i Tórshavn, men er på sommerferie hos sin mormor og morfar, moster og tante, der alle bor under samme tag i en lille bygd langt fra hovedstaden. Vi hører om hendes ophold og især om de tanker hun gør sig over det hun hører de voksne sige. Hun er et genert barn, der helst helt vil forsvinde og bare være der uden at blive lagt mærke til.

Det er kun drypvist, at vi hører om hendes dagligdag i Tórshavn med forældrene. Det er nærmest fortielser, der slipper ud i bogens tankespor, når hun uforvarende kommer til at nævne forældrene 15 gange i løbet af den 289 siders lange roman. Til gengæld lægger man som læser vitterlig mærke til det, når vi i små bidder bliver præsenteret for det, hun er rejst fra. Hun trænger tydeligvis til en pause, men hvor meget pause hun får under ferien på landet, er spørgsmålet, for huset er sat på den anden ende. Morfarens temperament har sat sig på næsten alle i familien.

Ikke mindst moren, der er så humørsvingende, at det er svært ikke at få medlidenhed med faren, der vitterlig skal lægge ryg til meget. Men allermest er det nok hovedpersonen, datteren, der skal trække det store læs, ligegyldigt hvor hun er henne. Det er ikke let at være barn i den verden hun lever i.

Hun tænker meget på at hjælpe andre, det er dét, hendes liv består af. Hun skal få de voksnes verden til at fungere – og det kan hun, men bliver der overhovedet noget til overs til hende selv? Noget tyder på, at det ikke kan være meget. Da hun i bogens slutning rejser tilbage til forældrene, er det da også med blandede følelser, for hun vil både blive og væk derfra.

Det er ikke mindst menneskers følelsesliv, der fylder i hendes tanker. Morfaren elsker tanten, der elsker morfaren, men han er lærer og degn, så det går ikke. Da tante forlader familien for en mand oppe nordpå, falder familien næsten fra hinanden. Snart efter forlader også mosteren familien. Og da pigen i slutningen kører af sted med ”Stubbekøbing” (som den lokale bus bliver kaldt), står mormoren og morfaren tilbage som to ensomme mennesker forladt af alle. Men måske tager de hinanden i hænderne, da de går hjem. Så et lille håb bliver vi trods alt efterladt med. Men det er også alt vi har at klamre os til.

Det hyper sensitive barn har svært ved at klare sig igennem verden, for hun bliver hele tiden væltet omkuld af bølgerne fra andre mennesker. Allerhelst vil hun give slip og blive til havskum, der bare føres væk af bølgerne, men så let går det ikke for menneskene.

”Om lidt bliver det blide og lune vand blandet sammen med det salte havvand. Til sidst vil det forsvinde helt og blive til et svagt minde om sig selv i det kolde, dystre hav, der omfavner hele verden. Hun synes, at verden er alt for stor. Hun kan bedst lide, når verden er som nu, lige nu: til at rumme, til at forstå for en lille pige i en bygd på Færøerne. Hun vil ikke lade sig opsluge af verden på en gang, hun vil kun opdage et lillebitte stykke ad gangen.” (s. 73)  

Katrin Ottarsdóttirs første roman på dansk er udgivet på Lindhardt & Ringhof sidste år. Den er umiddelbart let læselig, men at fortælle så gennemført i børneperspektiv er ingen let opgave. Det er følelsesmæssigt hårdt og krævende, når hovedpersonen er så reflekterende. Det giver mulighed for mange sjove funderinger over livet og sproget, men mest over menneskenes mystiske adfærd over for hinanden. Som læser synker man let ned i historien og vugges i starten til ro i den tilsyneladende fredsommelige fortælling, men det skal man ikke lade sig narre af, siden blæser det op til orkan, livet er ikke for nybegyndere.

Romanen er en ny genre for forfatteren, der tidligere har skrevet både digte, noveller og kortere prosatekster. Den forrige udgivelse, den spændende ”43 Bagateller”(Torgaard, kortprosa, 2018), har fungeret som bro for romandebuten. Katrin Ottarsdóttir (født 1957) er også uddannet filminstruktør fra Den Danske Filmskole i København, og har været pioner som den første færøske filmskaber, der har sat færøsk film på det internationale filmlandkort. Debuten var med spillefilmen, ”Atlantic Rhapsody” (1989), siden fulgte ”Bye bye Bluebird”(1999), den første færøske roadmovie og den opnåede at blive vist i biograferne  herhjemme. Senest fulgte den intense spillefilm ”Ludo” (og den vender vi tilbage til). Derudover er det blevet til tre filmiske kunstnerportrætter: ”Ingen kan lave det perfekte” (2008) om billedhuggeren Hans Pauli Olsen. ”En linje om dagen må være nok!” (2008) om digteren og multikunstneren Tóroddur Poulsen. Den tredje om forfatteren Jóanes Nielsen havde premiere i 2009.

Spillefilmen ”Ludo” (2014) er baseret på Katrin Ottarsdóttirs først digtsamling, ”Er der kobberrør i himlen”(Torgaard, 2016). Det er de samme stemninger, der går igen i romandebuten. Vi er tilbage i en nådesløs verden, hvor et barn er prisgivet de voksnes skalten og valten. Det er Katrin Ottarsdóttir en smertelig, men meget præcis skildrer af. ”Ludo” er et kammerspil for to voksne og deres datter. Den virker meget Bergman-inspireret, og er næsten ordløs, men stærkt understøttet af stærke billeder og spændstig musik. I PIGEN I VERDEN er der hverken musik eller billeder, men til gengæld fortælles der med brede stærke strøg fra en meget følsom pen. Det kan umiddelbart virke som naive beretninger. Men lige bag det dagligdags gemmer der sig en barsk verden for en sårbar barnesjæl. Det er en meget lovende romandebut.

 

PIGEN I VERDEN af Katrin Ottarsdóttir

Lindhardt & Ringhof, 2021

289 sider. Roman.

 

 

 

Lyriske festivalstemmer V

Foto: Michael Svennevig.

Salim Abdalis nyeste digtsamling ALFABETMAGEREN er en svimlende tour de force af lyriske dimensioner. Hør Salim læse fra og fortælle om digtsamlingen på denne festivalpodcast og mød ham på festivalens 4. dag i Salonen på Østerbro, torsdag den 15. august kl. 19-21.

Her er et uddrag fra ALFABETMAGEREN

Som et bogstav
på flugt fra alfabetet
fremmed vind pustede mig
lige ind på pladsen
stavelsen skulle stemmes i.

I de nye sprog
jeg lærte i min omflakken
fylder længslen de fleste af
mellemrummene og
rimer på alle strofer.

Med sine syntakser
jagter alfabetet mig
når ordene nægter at
beskytte mig med blot én
meningfuld sætning.

Foto: Hugin Eide.

Katrin Ottarsdóttir har skrevet digtsamlingen FINDES DER KOBBERRØR I HIMLEN (2016), novellesamlingen I AFRIKA ER DER MANGE SØDE BØRN (2017). 43 BAGATELLER er hendes nyeste samling af kortprosa. Hør hende fortælle og læse op her på festivalpodcasten 

og i Salonen på Østerbro, på festivalens 4. dag på Østerbro, 

torsdag den 15. august 2019.

Her er et uddrag fra HAVVAND fra 43 BATELLER:

"Hun vågner af drømmen, badet i sved. Så husker hun det: Han er død, har allerede været død i fem år. Men han står trofast hos hende, hver nat, enten som en svag fornemmelse eller helt vikelig. Lige nu er han dryppende våd, som har han ligget længe i havet. Duften af frisk havvand er stærk. Pudsigt! Ham der altid var så bange for vand. Hun elskede at svømme i havet som ung, han ville ikke engang stå barfodet i vandkanten. Hans mor kunne være meget hårdhændet, når hun partout ville have ham med ud at svømme, da han var dreng, og han fik vand i ansigtet og i næsen.

Men hvorfor står han der, men har han glemt, at hun hader, når det bliver snavset omkring hende? Hun smiler ad sig selv. Hun er stadig en meget utålmodig kvinde. Hvad vil han hende? Hun prøver jo at vænne sig til, at han er væk, at han ligger ude på den forblæste kirkegård, som hun aldrig besøger.

Da han begyndte at dukke op i soveværelset, hamrede hendes hjerte voldsomt, men hun sagde til sig selv, at det jo var ham, hendes elskede. Ikke noget at være bange for..."

Mød Katrin Ottarsdóttir, færøsk filminstruktør og forfatter

Foto: Hugin Eide.

Vi mødtes i Nordatlantens Brygge til visningen af Katrins debutfilm ”Atlantic Rhapsody” (1989), der var den første færøsk producerede film. Siden er det blevet til mange andre bl.a. ”Bye, Bye Bluebird” (1999), der er en roadmovie, der foregår på Færøerne, ”Ludo” (2014), der er et næsten ordløst kammerspil og tre portrætfilm bl.a. med den færøske digter Joanas Nielsen. 

Mød Katrin på den kommende festival - og på denne 17. festivalpodcast, hvor hun bl.a. fortæller om novellesamlingen ”43 Bagateller”, som Katrin debuterede med i efteråret, men faktisk er det den fjerde bogudgivelse, men den første som er skrevet direkte på dansk, mens de øvrige har hun oversat fra færøsk. 

”43 Bagateller” består af 43 korte fortællinger, der skærer sig dybt ind i kroppen. Et par er overraskende  muntre, mange er dobbelttydige og langt de fleste er begsorte og afgrundsdybe. Det er skæbnefortællinger, der med få ord opridser et helt univers for læseren. Det er ualmindelig stærkt skrevet. Med stor sproglig økonomi og med en afgrundsdyb menneskelig indsigt. Det er skræmmende godt præsteret. Vi mødtes for at tale om film, digt og prosa. Det blev til en samtale, der udspandt sig fra Nordatlantens Brygge og til Hedehusene med mange færøske afstikkere.

Den indledende lydmosaik er fra debutfilmen ”Atlantic Rapsody”, mens resten er fra soundtracket til ”Ludo”, der er komponeret af Sune Kølster, der har givet lov til at det kan blive gengivet på podcasten her.

Mød Katrin Ottarsdóttir 

på den kommende festival MØD VERDEN, 

hvor hun fortæller og læser op fra "43 Bagateller", 

når hun medvirker på festivalens 4. dag i Salonen på Østerbro. 

torsdag den 15. august kl. 19-21.

Facebook: 

MØD VERDEN   

- og den 4. festivaldag.