Viser opslag med etiketten Ayaz Shah. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ayaz Shah. Vis alle opslag

fredag den 24. april 2026

Anmeldelse: LA VICTORIA på H2O og SUNDHOLMS DRØM af GLiMT

Fotos: "La Victoria" (Jonas Persson) og "Sundholm Drøm".


Vi svæver et sted mellem drøm og virkelighed i LA VICTORIA på H2O og i SUNDHOLMS DRØM i Maskinhallen på Sundholm. Bevidsthedslagene blandes og tiden kaster os både frem og tilbage. I LA VICTORIA er vi langt inde i hovedpersonens bevidsthed, mens vi SUNDHOLMS DRØM lægger øret til historier, der ligger i væggene.


LA VICTORIA

22.-25. april 2026

i H2O

Det er forfriskende med historier og skildringer fra andre dele af verden.

"La Victoria",  er en roman af Ayaz Shah, der er bearbejdet til teater og instrueret af Barry McKenna

Ayaz Shah er en dansk forfatter, som har tilbragt syv år i Latinamerika, primært i Venezuela og Argentina, hvor han blev inspireret til at skrive bogen. Med en dansk mor og en far fra grænseområdet imellem Pakistan og Afghanistan, er bolden givet op til en roman, der er skrevet som magisk realisme, og hvor vi får et unikt kik ind i en anden verden. Ayaz Shah er 42 år. Romanen skrev han i Buenos Aires for flere år siden. Det er der kommet en fortættet og fascinerende fortælling ud af.

Ayaz Shah spiller selv hovedpersonen i den englsksprogede opførelse på H2O, Hørsholmgade 20 på Nørrbro, der er et af Københavns nye kultursteder. Det er en hyggelig kælderscene, der tager sig godt ud. Når man kommer ind fra gaden, træder man ind i en anden verden. Publikum er placeret på tre sider rundt om scenen i midten. 

Ayaz Shah spiller sammen med Oscar Rödsgaard og Wanjiku Victoria Seest i denne historie fra Venezuela, der handler om taxachaufføren, Camillo, der en dag kommer hjem til sit tomme hus, hvor hans kone og deres to børn er sporlyst forsvundet. Først tror han, at de er hos svigerforældrene, men det er de ikke. Da han spørger sig rundt, viser det sig, at han tilsyneladende er den eneste, der ikke har vidst, at konen har haft et forhold til en anden mand i længere tid.




Først er tanken ham helt umulig. Også selv om han selv har en elskerinde ved siden af. Men vi befinder os i det katolske Latinamerika, hvor også overtroen spiller ind. Først opsøger han en sandsigerske eller heks, og bagefter en prædikant. Han henter hjælp alle steder, hvor han kan.

Det lykkes ham at finde ud af, at konen også har flyttet børne til en anden by, hvor elskeren bor. Hovedpersonen tager dertil, men finder ud af, at han må have fat i sin bror, Raul, som han ikke længere har kontakt med. Selv om broren er gået under jorden, lykkes det' alligevel at finde ham.

Hvad forestillingen ender med, skal ikke røbes her.




Romanen er spændende, fordi den giver indsigt i en helt anden verden, hvor helt andre værdinormer gælder. Også kønsrolle-mæssigt. Umiddelbart virker hovedpersonen usympatisk. Det er også sådan Ayaz Shah spiller ham. 

I romanen er han endnu mere bytte for sin egen fantasier og vildfarne forestillinger. Der er lange passager, hvor det er svært at afgøre om det, der sker, kun sker i hovedpersonens eget hoved. Virkelighed og fantasi flyder sammen. Forestillingen er holdt mere nøgternt. Det er egentlig ærgerligt, for det får hovedpersonen til at fremtræde mere usympatisk og overfladisk - i bedste fald som offer for et rigidt kønsrollemønster. Egentlig kunne han lige så godt have haft en diagnose. Skizofrenien lurer lige rundt om hjørnet. 




Stilmæssigt er forestillingen ujævn, for hovedpersonen er neddæmpet, mens personerne rundt om ham bliver spillet med stor energi og patos. Det er forfriskende, og det er gjort godt, og alligevel får det ikke forestillingen til at falde til ro. Det er orkestreret i forskellige stilarter. Det kunne godt have virket, men gør det alligevel ikke. Heller ikke selv om det bliver spillet gribende af Wanjiku Victoria Seest som tiggeren. Det er en skøn scene. Osar Rödsgaard er dejlig overgearet. Han er skøn skiftvis som amerikaniseret lægprædikant og som blomstrende queer. Der er en dejlig rytme over deres spil, men det kommer alligevel ikke til at falde sammen til en fælles historie. Desværre. Det er også en god måde at skabe scenisk rum på ved hjælp af lyssætningen. Måden at gå til publikum på fungerer også fint. 

I romanen er mødet med Raul, broren, væsentligt, da det viser sig, at broren er gået under jorden, fordi han har en forhistorie, der spejler hovedpersonens, men i stykket er det ikke med. Det er synd, for der er en særlig kontakt imellem de to, men baghistorien mangler. Det kunne have givet sceneversionen en del af den tyngde, som mangler. Som det er nu, så når forestillingen ikke rigtig at lande. Primært fordi hovedpersonen fremstår éndimensionel og usympatisk. Det er selvfølgelig et valg, men som publikum er det svært, når det er hovedpersonens historie, der er den centrale. Også selv om der spilles bravt hele vejen rundt om, for det gøres både med charme, energi og fandenivoldskhed. Men det er svære odds.


Plakat: Ksenija Erjavik Shah.

LA VICTORIA

22. - 25. april 2026

i H2O

Instruktion og bearbejdet til teater: Barry McKenna

 Baseret på romanen, "La Victoria" af Ayaz Shah.

Medvirkende: 

Ayaz Shah, Oscar Rödsgaard og Wanjiku Victoria Seest.

Instruktørassistent: Lian Tamam

Lysdesign: Julian Simpson

Lyd & teknik: Mark Jones

Lyddesign & lystekniker: Peter Godtfredsen

Hjemmeside

 

Foto: Jonas Persson.

SUNDHOLMS DRØM

af GLiMT AMAGR
i Maskinhallen på Sundholm
2. april - 30. maj 2026

75 min.


Når man træder indenfor i foyeren til Maskinhallen på Sundholm, får man straks øje på den ophængte plastik. Vi får udleveret VIP-navnetags til at have om halsen og får plastikovertræk til skon. Vi bliver vi gennet ind gennem en lille sluse ind bag plastikforhænget. På sæderne ligger der tændte høretelefoner, som vi tager på, før vi bliver introduceret til Dr. Frank Smith, der står for det tekniske, mens  Robert præsenterer os for den maskinelle lydbølgetidsmaskine, der kan kaste os tilbage i tiden, så vi kan lytte med på nedslag i den historie, som maskinhallens vægge rummer. I sin tid stod der tre damptromler i rummet, og selve Sundholmshistorie var ikke så glad og munter, som den synes i dag.. Det var dengang tvangsinstitution for socialt udsatte. I dag er strafarbejdet nedlagt og voldgraven omkring Sundholm dækket til. Nu huser området bl.a. herberger, beskyttede boliger, natcafé og fixerum for de borgere i samfundet, der er allerhårdest ramt af misbrug, hjemløshed og psykisk sygdom.  Sundholm var oprindeligt tænkt som straffeanstalt for fattige, vagabonder og andre utilpassede borgere i København, der blev interneret uden dom i starten af 1900-tallet. Siden er andre institutioner rykket ind side om side med de sociale institutioner; det gælder bl.a. teatret GLiMT AMAGER, der som bydelsteater i Amager Vest har base i den gamle maskinsal - og står bag SUNDHOLMS DRØM.


Foto: Søren Meisner.


Publikum inviteres til at iføre sig høretelefonerne, der liger på sæderne, hvorefter vi præsenteres for nedslag i stedets historier. Vi hører deres stemmer fra 1967, hvor Ole, der arbejder i maskinhallen, møder en af  de unge piger, der bor her. Hun søger tilflugt i maskinhallen, efter at have stjålet portvagtens kasse med udekort. En af plejerne er på udkig efter hende, men Ole siger, at hun ikke er der. Men det er hun. Hun vil gerne betale ham tilbage for venligheden, men da hun ingen penge har, nævner hun, at der måske også er en anden måde at ordne det på, men det vil Ole ikke høre tale om. Det bliver starten på mødet mellem de to.


Foto: Jonas Persson.


Vi hører historien i små nedslag,men ikke helt i kronologik rækkefølge, hvilket gør at det hele får et skær af noget uvirkeligt over sig. Det er uvist, hvad der egentlig sker. Men det er ingen hemmelighed, at de bliver forelskede. Noget tid efter fortæller Gerda, at hun er blevet gravid. Inden da har de i fantasien talt om deres fremtidige liv sammen. De har drømt om hus og børn. Men det har bare været en leg - for Ole. Gerda truer med at kaste sig ud, da hun opdager at Ole slet ikke har ment det alvorlig. Han synes, at hun skal have en abort, men det vil hun ikke høre tale om. Derefter bliver det uvist, hvad der sker. Får hun barnet eller ej? Bliver hun gift og flytter ud fra Sundholm?


Foto: Jonas Persson.


Mette Hornbek Hansen har skrevet teksten, der er iscenesat af Lars Lindegaard Gregersen, der også spiller med og fremviser n ny lydbølgemaskine, mens Albert Ivarsson spiller hans tekniske assistent. Det der i starten bare er tics sætter sig i kroppen på assistenten og breder sig senere til dem begge, indtil det helt overtager dem, og kaster dem rundt i de mest abrupte og overaskende spring og kast. Det er utroligt, som de kan - og det hele bygges op lidt efter lidt. 


foto: Jonas Persson.


Hovedhistorien om Gerda og Ole er skabt via de indspillede stemmer, som vi lytter til i 3D-høretelefonerne. Vi ser dem aldrig. Eller det gør vi måske alligevel, da to akrobater kommer ind og langsomt slynger, hopper og balancerer med hinanden, som i en fjerlet dans (koreograferet af Liv Michaela Sanz).



Foto: Jonas Persson.


Pluslig står de der og omfavner hinanden, Ambre Ros og Antoine Dupeyrot. Ud af deres omfavnelse vokser den ene ekvilibristiske balanceakt efter den andet. De er smukke sammen, klædt helt i hvidt.  De slutter med halsbrækkende øvelser, hængende i arme og ben, mens de skiftvis griber hinanden og holder fast. Ligesom  de holder fast på os, og sørger for en smuk, nærmest balletagtig afslutning på forestillingen. 



Foto: Jonas Persson.



SUNDHOLMS DRØM
af GLiMT AMAGR
i Maskinhallen på Sundholm
2. april - 30. maj 2026
75 min.


Iscenesætter: Lars Lindegaard Gregersen

Medinstruktør: Joen Højerslev

Koreograf: Liv Michaela Sanz

Kostumier: Camila Sarrazin

Komponist: Kristoffer Rosing-Schow

Lysdesigner: Michael Breiner

Konsulent: Asger Kudahl

Lyddesigner: 
Brian Dyrby, Lars Lindegaard Gregersen

Konstruktør: Nicolaj Spangaa

Assistent: 
Caroline Folkerman Clausen, Felicita Falzarano

Videodesigner: Alex Christoffer Rasmussen

Scenograf: Camila Sarrazin

Medvirkende: 
Ambre Ros, Antoine Dupeyrot, Lars Lindegaard Gregersen, Albert Ivarsson

Stemmeskuespiller: 
Ida Cæcilie Rasmussen, Patrick Baurichter, Kasper Leisner, Claus Flygare, Mikkel Trier Rygård, Anders Hove, Peder Holm Johansen, Benjamin Kitter, Janus Elsig, Caroline Folkerman Clausen, Joen Højerslev, Camila Sarrazin, Rasmus Hougaard, Lars Rosengren, Hannah Madeleine Juul Toft, Anders Budde Christensen

Dramatiker: Mette Hornbek Hansen 


*

Se også oversigten 
over de øvrige 263 anmeldelser.

*

 

søndag den 27. juli 2025

Anmeldelse: LA VICTORIA af Ayaz Shah

 

 Ayaz Shah er en dansk forfatter, som har tilbragt syv år i Latinamerika, primært i Venezuela og Argentina, hvor han blev inspireret til at skrive bogen. Med en dansk mor og en far fra grænseområdet imellem Pakistan og Afghanistan, er bolden givet op til en roman, der er skrevet som magisk realisme, og hvor vi får et unikt kik ind i en anden verden. Ayaz Shah er 40 år.  Romanen skrev han i Buenos Aires for flere år siden. Det er der kommet en meget fortættet og stringent fascinerende fortælling ud af.

Romanen skildrer de tre døgn, som hovedpersonen, Camillo, bruger på at få sin familie tilbage. Han kører taxa i La Victoria, der er en mindre by i Venezuela. Da han efter arbejde kommer tilbage til sit hjem, er konen og deres to døtre væk uden at have efterladt nogen besked. Han tror først, at der kan være sket en forbrydelse. Måske er de kidnappet? Camillo opsøger forskellige, der måske ved, hvad der er sket, men lige lidt finder han ud af. Dog bliver der hvisket i krogene, og noget af det lægger han øre til, for måske er han den sidste, der ved det? Måske har konen et forhold til en anden? Det er helt utænkeligt i den patriarkalske samfundsstruktur, at konen kan stikke af med en anden mand sammen med døtrene. Godt nok har Camillo selv en elskerinde, men hvad der gøres i skjul, kan man slippe afsted med.

Camillo har fra starten været ringeagtet af hustruens familie, der er bedre stillet og som aldrig har billiget, at hun valgte Camillo, men da hun blev gravid og abort ikke var en mulighed, blev det som det blev. Camillo synes selv, at de har levet et dejligt og lykkeligt familieliv, selv om han ikke har været så meget hjemme, men det har jo været for at tjene penge til deres fællesliv.

Han ender med at tro på, at der har været magi med i spillet, og at konen er blevet vendt bort fra ham ved hjælp af sort magi. I en latinamerikansk kontekst giver det god mening.

Camillo opsøger kioskejeren, der ved alt om alle. Bagefter er han også forbi evangelisterne og katolicismen, der står stejl over for hinanden.

Hans mor nægter pure at have mere med ham at gøre, før han har døtrene bragt tilbage. Hun er tilsyneladende mindre begejstret for konen, hvilket er gensidigt.

Hurtigt er Camillo viklet ind i et net af forestillinger om alt muligt. Uden at blive klogere på, hvad han skal gøre. Samtidig er La Victoria et sted, hvor alle ved alt om alle. Han er hunderæd for selv at blive reduceret til en af disse historier, eftersom ”han ikke har styr på sin kvinde”.

”Camillo havde været en mand med mange ideer. Nogle ville vove at påstå, at han havde haft for mange af dem.” (uddrag fra romanen, side 9).

Historien er tydeligvis skrevet af en, der har et solidt kendskab til kulturen og de kulturelle undertekster, der ligger bag det hele. Det er det spændende ved det, men det er også udfordrende for en dansk læser. Bogen er proppet med skyld, straf, skam og hævn. Det er begreber, vi alle kender til, men jeg vil vove den påstand, at det ikke længere er det, som europæerne - i hvert fald i det mere kølige nord - er drevet af. På den vis er det en fængslende fremmedklingende roman, der tager os med i mødet med en kultur, der er væsentlig forskellig fra det hjemlige. Fortællingen er troværdig, velskrevet og meget fortættet. At det hele foregår over tre intense døgn, gør den egnet til en teaterversion. Forfatteren er også skuespiller, så det må ligge lige for.  

Vi befinder os i et univers med helte og skurke. Hovedpersonen er skiftevist helt og offer, men det virker ret autentisk, at han aldrig stiller sig selv spørgsmål om han selv kan være årsagen til det. Hvad er hans egen andel i det, hvis konen fx er stukket af med en anden mand?

”Aftenvinden fik ham til at genvinde lidt af fatningen, og da han endelig kunne orientere sig, så han, at Priscillas barnebarn stod grinende på den anden side af haven og allerede havde åbnet hoveddøren. Djævleyngel. Det så virkelig ud, som om der var noget satanisk i hendes grin. Camillo skulle blot ud af dette forbandede galehus så hurtigt som muligt. Han løb imod døren. Lige forbi det lille barn. Hendes latter fulgte ham ud af huset. Endelig var han ude i friheden. Døren blev smækket i bag ham. Nu følte han, at han kunne trække vejret igen.” (Uddrag fra romanen, side 39).

Undervejs i optrevlingen af historien, er der to spændende episoder, dels ved et vejalter, som Camillo stopper ved, hvor livets forgængelighed går op for ham, dels i mødet med en bror, der er flygtet til en anden by, hvor han holder sig skjul. Vi får aldrig at vide, hvad der er årsagen til, at han nu lever væk fra familien og skjult. Men det handler om familiens ære, og den har han tilsyneladende beskyttet ved at rejse bort fra resten af familien. Jeg tænker umiddelbart, at grunden til brorens forsvinden sagtens kunne være forbundet med Camillos ulykke.  

Det er først på romanens sidste sider, at det hele løses op. Eller gør det?

Skildringen af Camillos indre sindstilstande er gennemført. Det hele opleves med hans øjne. Reelt ved vi ikke, hvad der foregår. Vi er holdt lige så meget i det uvisse som hovedpersonen, og de sparsomme oplysninger, han får fra andre, er måske slet ikke rigtige. Flere gange er de i hvert fald modstridende.

Jeg vil glæde mig til at læse videre i Ayaz Shahs næste roman, for han har er en lovende fortællerstemme.



Ayaz Shah: LA VICTORIA  

Wadskjær Forlag, 2024

Redaktør: Carsten Jørgensen

Grafisk tilrettelæggelse: Angie Ravichahua

157 sider


 *





Bogen er anmeldt forud for



hvor Ayaz Shah medvirker på

2. festivaldag i Vanløse 

*


Se oversigten med uddrag fra anmeldelserne 

af de øvrige festivalbøger 2025


*

søndag den 29. juni 2025

FESTIVALBØGER 2025: Læs uddrag af de 15 anmeldelser

 


Læs uddrag fra anmeldelserne af de 15 festivaludgivelser, der løbende offentliggøres forud for festivalen. Det er både helt nye og ældre udgivelser. De er enten for voksne, børn eller unge. Det er erindringer, digte, romaner, faglitteratur - og en enkelt CD. Det er udgivelser, der åbner vinduet ud til den omgivende verden. Det gør de rent geografisk, men også menneskeligt. Mød Grønland, Færøerne, Venezuela og Brasilien. Læs om Vestjylland og blomsterbørn i 70´erne, om transitionen fra kvinde til mand, om drømme og længsler - og om zombier, Blåbitter og krigsfotografi under 2. verdenskrig. Mød alle forfatterne (samt en oversætter) på Sommerfestivalen: Sinus Reuss, Ayaz Shah, Birgitte Bregnedal, Benthe Ploug, Irene Pedersen, Katrin Ottarsdóttir, Bernt Stubbe Østergaard, Simon Gjerløv, Hanne Marie Houkjær, John Doe Shelley, Marie Louise Malmstrøm, Tekla Irene Walther, JOMI/Signe Høirup Wille-Jørgensen og Lean Pejtersen.



Benthe Ploug 

LIVSFORTÆLLINGER 

32 danskere deler ud af deres livsvisdom

Erindringer. Forlaget mellemgaard, 2016. 206 sider.

Citater og stumper af levet liv væves sammen i teksten. Benthe Ploug bruger sproget til at formidle sine tanker så enkelt og præcist som muligt. Der er en fornøjelse at læse teksten. Alt bliver forklaret, så det fremstår enkelt, men alligevel så inciterende flertydigt, at det kun giver endnu mere lyst til at dykke videre ned i bogens mange lag.

Læs anmeldelse 

Offentliggjort den 2.7.2025.



Sinus Reuss

ZOMBIEJAGT

 Forlaget Heimdal, 2024. 79 sider.

I starten vægrede jeg mig. Hvad skal jeg med en zombiefortælling – og hvad kan den genre overhovedet? Jeg kan godt lide vampyrfilm og har set mange af dem. Alligevel vendte jeg de første mange sider uden at føle noget for det. Jeg ledte nærmest efter en undskyldning for at lægge bogen fra mig, og så skete det forunderlige, dette særlige som Sinus Reuss er så god til. Han får alligevel bidt sig fast, så jeg umuligt kunne ryste bogen af mig og bare MÅ læse videre. 

 Læs anmeldelse 

Offentliggjort den 17.7.2025.



 Irene Pedersen

KVINDEN I HITLERS BADEKAR

Jensen & Dalgaard, 2025, 210 s.

Man bliver straks suget ind i romanen. Allerede i den første scene møder vi Lee Miller som lille pige, der på badeværelset lader sig fotografere nøgen af faderen, der kalder hende ”unik”. Han tager ikke fotos af hendes brødre, kun af hende. Da hun senere står og spejler sig – igen nøgen, kommer hendes mor ind og spørger, hvad hun laver. Hun svarer: ”Jeg kigger på mig selv”, hvortil moren spørger: ”Og hvad ser du?” Lee svarer: ”Det ved jeg ikke”. Dermed er fortællingen sat i scene – og læserens blik er parat til at se og forstå det som den unge Lee Miller endnu ikke forstod om sig selv. 

 Læs anmeldelse 

Offentliggjort den 7.7.2025 

 

Hanne Marie Houkjær 

LYSNINGER

Forlaget Folke, 2024. 334 s.

Hanne Marie Houkjær skriver som en drøm. Sprogligt er det en stor fornøjelse at læse debutromanen LYSNINGER, der kører i to separate spor, der til sidst knytter sig sammen. Historien udspringer af et møde hos købmanden i en lille midtjysk by. Den purunge Sofie får øje på ”Hofdamen”, der handler ind iført pels og gummistøvler. 

 Læs anmeldelse 

Offentliggjort den 7.7.2025 




John Doe Shelley 

DEN LILLE BLÅ 

Doe Workz, 2019, 46 s.


Tonen er forunderlig og overjordisk. Vi er langt ude i galakserne. Fjernt fra alting og samtidig befinder vi os også i en verden, der er skøn og pudsig. Fortællingen skaber sit helt eget univers med egne regler og dogmer. Så slip jordkontakten og tag tilløb ind i denne særegne verden, hvor alting vi kender, er vendt på hovedet eller helt holdt op med at eksistere. 

 Læs anmeldelse 

Offentliggjort den 17.7.2025






Marie Louise Malmstrøm

IS I MAVEN! 155 dage som kirurg i Nuuk

Frydendal, 2022. 170 sider.

På forsiden er der en bred formation, der nærmest falder ned fra midterryggen og breder sig ud nedefter. Som et isbjerg eller en isformation i blågrønne nuancer. Det går igen inde i bogen, hvor det danner en slags opdeling af bogen, når der flere steder er indsat dobbelte opslag, hvor udviskede grålige, isgrønne farver glider ind over hinanden som isfrosne overflader. Det er smukt og meget poetisk. Det understøtter bogens poetiske tone, der samtidig punkteres af den ramsaltede humor. Det er en fin kombination.

 Læs anmeldelse 

Offentliggjort den 24. juli 2025  





Moacyr Scliar 

MAX OG KATTENE

 roman oversat af Lean Pejtersen

Jensen & Dalgaard, 1981/2024. 125 s.

Der er historier, der åbner sig for læseren med det samme. Sådan én er ”Max og kattene” af Moacyr Scliar,. Der er en varme og glød i teksten, der smitter af. Vi bliver lokket indenfor af en fortælling, der både tager os langt væk fra os selv, men samtidig også meget tættere på, end vi selv er klar over. Vi er i et magisk univers, hvor hverdagen og og det daglige liv er forgyldt.  Det træder os indbydende i møde. Det betager og fører læseren længere ind i historien. 

 Læs anmeldelse 

Offentliggjort den 28. juni 2025  




Ayaz Shah 

LA VICTORIA 

Wadskjær Forlag, 2024. 158 s. 

Ayaz Shah er en 40-årig dansk forfatter, som har tilbragt syv år i Latinamerika, primært i Venezuela og Argentina, hvor han blev inspireret til at skrive bogen. Med en dansk mor og en far fra grænseområdet imellem Pakistan og Afghanistan, er bolden givet op til en roman, der er skrevet som magisk realisme og hvor vi får et unikt kik ind i en anden verden. Romanen skrev Ayaz Shah i Buenos Aires for flere år siden. Det er der kommet en fascinerende fortælling ud af. En fortælling, der er meget fortættet og stemningsfuld. 

Læs anmeldelse 

Offentliggjort den 28. juli 2025 





Bernt Stubbe Østergaard

BLOMSTERBØRN. Livet i landkollektiverne  

Indblik Egolibris, 2019. 295 s.

Undertitlen, Livet i landbokollektiverne, rammer fortællingen ind. Det er et enormt researchmateriale som udgivelsen bygger på. Vi får hele forløbet fra start til slut. På de første 150 sider ridses forudsætninger op – eller snarere de manglende forudsætninger og hvad det resulterede i. I bogens anden halvdel opridses samarbejdet med Solvognen og aktionen i Rebild Bakker, men også alle de øvrige aktioner og aktiviteter. Der er mange bolde i luften, men der jongleres kompetent mellem bevægelsens historie og Bernt Stubbe Østergaards egne personlige erfaringer, der indlejrer sig smukt i teksten. Dermed bliver det både en fælles beretning, men samtidig også en personlig beretning, fortalt af en af prionerne. 

 Læs anmeldelse

Offentliggjort den 24. juli 2025



Birgitte Bregnedal 

PIGEN BAG SMILET  

Fru Nysgerrig, 2025, 132 s. 

Romanen PIGEN BAG SMILET er en selvstændig forsættelse af debutroman ”Pigen med sherifstjernen” fra 2021. Birgitte Bregnedals tætte og underspillede måde at formulere sig på, fornægter sig ikke. Hun kryber helt ind under huden på den delvist selvbiografiske pige, der i bogen er skildret som ”pigen bag smilet”. Hun er altid glad, og når hun ikke er det, lader hun bare som om. Forældrene er blevet skilt og hun forsøger at finde ligevægten sammen med søsteren, hunden og moren i det nye hus, hvor de er flyttet hen efter skilsmissen. Faren ser de kun sjældent, når han ellers husker deres aftaler. I stedet er moren begyndt at se Ejnar, som fortælleren ikke synes om. Det lader til at Ejnar også er gladest for hunden. Alting fortælles underspillet og indirekte. Det virker godt, men også meget forstemmende. Sproget er meget enkelt, og virker som om det er skrevet næsten uden nuancer, men det skal man ikke lade sig narre af, for lige bag det enkle ordvalg, er det et bundløst hav af uudtalte følelser og usagte sandheder. Det er det dyb, læseren uvægerligt falder ned i – og derfra er der ingen vej op.

Læs anmeldelse 

offentliggjort den 22. juli 2025

 


Katrin Ottarsdóttir

SOMMEREN VARER IKKE HELE ÅRET LÆNGERE

på dansk ved Anya Mathilde Poulsen, roman, 

Jensen & Dalgaard, 2024. 311 s.

Katrin Ottarsdóttir er en stærk skildrer af alt det usagte. Romanen er ikke lige så stærk og koncentreret som forgængeren. Det er synd, for det gode er rigtig godt, men det kæmper mod meningsløsheden i resten, dog er det også den meningsløshed, som hovedpersonen kæmper med. Det er svært for hovedpersonen at overleve. Det lykkes hende at skjule en graviditet, lige indtil veerne sætter ind. Vi er med hele vejen. Der helmes ikke. Læseren holdes i et jerngreb. Skrive, dét kan Katrin Ottarsdóttir. Det har hun allerede tydeligt bevist i sine tidligere udgivelser. 

 Læs anmeldelse 

offentliggjort den 22. juli 2025





Simon Gjerløv

TRANSMAND – Den lange vej

Forlaget mellemgsaard, 2025. 370 s.

Simon Gjerløvs debutbog, ”TRANSMAND – Den lange vej», kunne meget hurtigt blive en historie, der starter trist og ender godt, eftersom Simon er en af dem, for hvem det ender godt. Eller jeg burde nok snarere skrive, at han startede med en pigekrop, men endte som mand. Historier i den genre kan godt blive meget forudsigelige, men efter bare et par sider, er det tydeligt, at vi er i selskab med en ferm fortæller. Han kan skrive, Simon. Der er musik og stemning i teksten. Det virker i sig selv afvæbnende. 

 Læs anmeldelse 

Offentliggjort den 30. juli 2025.  





Tekla Irene Walther 

DANSEN LATTEREN LIVET 

Eget forlag, 2025, 280 sider

Tilbage står indtrykket af en kvinde med et enormt mod og en formidabel åbenhed, på trods af at hun forsøger at fastholde indtrykket af, at hun aldrig rigtig har slået til og har haft svært ved at se sig selv og sine egne ønsker i øjnene. Men latteren bliver hendes redning – og også læserens. Beskrivelsen af, hvordan Tekla nærmer sig latterbevægelsen er fængslende. Bagefter kommer beskrivelsen af hendes dansende karriere i en sen alder samt de efterfølgende afsnit om rejserne rundt i verden. Det er betagende læsning. Det hele er så underspillet fortalt, at det ender med at virke betagende.

 Læs anmeldelse 

Offentliggjort den 30. juli 2025.  



JOMI/Signe Høirup Wille-Jørgensen

BEVÆGELSE VÆK

Rebel with a Cause, 2024, 93 sider

Sproget spændes op og kastes langt ud i verden. Ordene knytter sig sammen i elastiske guirlander, der slynger sig tæt rundt om læseren. Der er et overskud og en rytme i sproget, som det er en fornøjelse at lade sig opsluge af. Det store og små knyttes elegant sammen. Verdenerne kolliderer, men det sker i smukt ordnede og tilskårne sproglige nuancer og former. Det er meget organisk, men også meget kvindeligt. Der er både en urkraft og en urmoder i teksten. Det er ikke sjovt at være mand i den heksegryde. Det kræver i hvert fald sin mand.

Læs anmeldelse

Offentliggjort den 31. juli 2025

*


Tom Sonntag 
 
FADING WITH BIRDS
 
11 numre. 75 minutter
Produktion: Tom Sonntag
Optagelse: sonnMusic/Tom Sonntag
Mix & mastering: sonnMusic/Tom Sonntag
Udgivelsesdag: 1. juli 2015

"Er "Fading With Birds" en svanesang? Er dette den finsk/danske komponist og musiker Tom Sonntags sidste udgivelse? Han skriver, at det handler om ”the ending of time”. Han er kørestolsbruger og har muskelsvind, så fremtiden er ikke uendelig for ham. Det er de kort, han har fået at spille med i dette liv. Musikken er båret af en stille resignation og en tilsyneladende ubesværet afklarethed. Det meditative er tydeligt, når han beskriver det som «a sound reflection om my wondering about the ending of time»... Not with fear, but as a relief from pain and distress. A strong hope to transcend into a state of ease... Courage to let go and fade away with birds…” Som et musikalsk testamente - et melodisk farvel til livet og naturen, båret af en spindelvævstynd lethed. kombineret med finsk melankoli. Det er blevet til 75 minutters musik fordelt på 11 skæringer. Det grafiske arbejde på omslaget og indercoveret, med fotos af Michael Dam og layout af Christian Grønne, har samme æstetiske lethed."

Læs anmeldelse.

Offentliggjort den 11. august 2025


*

Læs mere om festivalen.