Efter at have anmeldt Sinus Reuss´ ”CPH under vand” og ”Den vigtigste rolle” var jeg spændt på ”Zombiejagt”. Forfatterens vidtspændende
greb på anderledes miljøer og situationer fornægter sig ikke i ”Zombiejagt”.
Den er specielt skrevet for de 12-årige drenge, der slet ikke er læsende. Eller
i hvert fald er så uvante med det, at der skal noget særligt til at få dem til
at blive hængende i bogens univers.
I starten vægrede jeg mig. Hvad skulle jeg med en zombiefortælling – og hvad kunne denne genre overhovedet? Jeg kan godt lide vampyrfilm og har set mange af dem. Alligevel vendte jeg de første mange sider uden at føle noget for det. Jeg ledte nærmest efter en undskyldning for at lægge bogen fra mig, og så skete det forunderlige, dette særlige som Sinus Reuss er så god til. Han får alligevel bidt sig fast, så jeg umuligt kunne ryste bogen af mig og bare MÅTTE læse videre. Det er svært at sige, hvad det er, der sker, men alle læsende kender det punkt, hvor fiktionen løfter sig fra bogen og har direkte adgang til ens indre. Man må bare følge med, for man er selv blevet bidt af bogen, af universet og stemningen. Det ER en bog med bid i.
”Mit blik glider ned på drengen igen. Han må være tretten eller deromkring. Ligesom jeg var, da jeg fik feberen. Pandehåret hænger halvt ned over øjnene. Rystelserne er blevet værre. Det sker om lidt.” (”Zombiejagt”, side 10.)
Handlingen er henlagt til en nær fremtid, hvor menneskene jager zombierne. Halvlingerne er de nybidte, der i starten overhovedet ikke evner at styre deres blodtørst. De andre zombier forsøger at holde dem i skak. Det gør de ved tankens kraft, det er den måde de kommunikerer på. De behøver ikke længere at sige noget. Det giver personerne et ekstra kommunikerende spor. Det er i bogen gengivet i versaler (store bogstaver), og det er fascinerende at læse om, hvordan de når hinanden med tankens kraft alene.
”Drengen åbner øjnene, men menneskene har ryggen til ham, så de ser ham ikke. Han er halvling nu, og jeg kan mærke hans sind. Han hedder Adam.” (”Zombiejagt”, side 11.)
Vi bliver suget ind i et nyt univers, hvor zombierne er de klogeste og mest forstandige. Hvis de kunne, ville de udelukkende leve i overensstemmelse med jordens økosystem. Uden at forurene jorden og drive rovdrift på de sparsomme ressourcer, de grådige mennesker har efterladt sig. Det er svært at holde af menneskene efter at have læst ”Zombiejagt”.
”Vi løber gennem skoven. Adam vælter afsted mellem Lydia og mig. Vi kan ikke være lydløse med en halvling på slæb. Han er stadig lige så klodset som et menneske, og trangen til at bide gør ham svær at styre. Men efter noget tid er lydene fra menneskeflokken langt væk. Vi standser og står ubevægelige. Undtagen Adam.” (”Zombiejagt”, side 15.)
Sinus Reuss er ferm til at vende den genkendelige virkelighed på hovedet i sine boguniverser, hvilket gør, at vi som læsere får et nyt syn på det, vi oplever. Det er fornemt. Det betyder, at vi som læsere kommer derfra med en ny indsigt eller i hvert fald nye perspektiver på den verden vi lever i. Det er netop noget á la det, jeg ønsker mig at få ud af mødet med et andet (bog)univers.
På den ene side er stemningen i bogen dystopisk og mørkt undergangsladet, mens det på den anden side er en slags omvendt optimisme. Der ER håb, men det er et meget anderledes håb. Alting bliver vendt på hovedet, men er alligevel genkendeligt, fra et helt nyt perspektiv. Det er forfriskende og overraskende. ”Zombiejagt” er en dejlig overraskende læseoplevelse, der bider fra sig og hvæser!
ZOMBIEJAGT af Sinus Reuss
Forlaget Heimdal, 2024.
Forsideillustration: Kristian Flodgaard Bach
79 sider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar