onsdag den 26. august 2026

Anmeldelse: BJØRG, roman af Maria Lundborg

Foto: Ninna Flora. Omslag: Thit Thyrring. Vignet: Lise Rønnebæk.

 

Maria Lundborgs romandebut GENNEM EN HINDE AF IS udkom i 2019, og nu kommer hendes næste roman BJØRG. Vi træder ind i et have- og blomsterunivers. Hovedpersonen Bjørg er enke efter Asger, der døde 5 år tidligere. Sammen har de døtrene Ida, der er den yngste og letteste og Rakel, der er den ældste og mest besværlige. I hvert fald er der knaster i relationerne imellem dem. Da Asger levede dannede han en slags bro mellem dem alle, men kræften tog ham. Ikke kræften alene, for der er også noget andet, der langsomt lander i læserens bevidsthed. Alt det grønne i haven blev i starten stærkt styret af Bjørg, både i hendes egen have, men også i andres, for dem rådgiver hun via nettet. Hun er god til sit job, hun er på en måde enerådende, men når arbejdshandskerne tages af, så er det som om livet ebber ud af hende. De fem år siden Asgers død har taget på hende. Hun er blevet ligeglad med sig selv og andre. Til sidst lykkes det hende at finde tilbage bag computeren, og hun begynder igen at ordne og arrangere andres haver. Søren, der har ansat hende, forsøger ihærdigt at få arrangeret et fotoshoot i hendes egen have og siger, at det er en del af arbejdet, men hun orker det ikke. Haven er hendes ét og alt. Da Asger levede beskyldte han hende for at sætte haven højere end deres de tre, og måske havde han ret.


Foto: Ninna Flora.  


Som læser er det ikke let at holde af hovedpersonen. Hun er manipulerende og enerådig. Men vi forstår hende godt – i hvert fald til en vis grænse. Den ene af døtrene får arrangeret, at der kommer en hushjælp, og det er dér, at der begynder at ske ting og sager.

Naturen i haven har bredt sig i de forgangne år, men også inde i Bjørg selv. Det hele er vokset hende over hovedet – også i overført forstand.

Maria Lundborg er god til at økonomisere med oplysninger. Vi får kun ganske lidt at vide i starten, men langsom udvides det og ender med at blive en hel afgrund, der åbner sig foran personerne i bogen. Hushjælpen får sin helt egen fortælling, der vikles ind i Bjørgs historie. De to kvinder finder mening i hinandens selskab.

Det er en meget sorgfuld fortælling, fuld af tåge og dansende elverpiger. Måske ikke konkret, men det handler alligevel om at forvilde sig ud i den sumpede mose, hvorfra der ikke er nogen redning. Ord kan være som mosevand, og de kan være stærkt mættede af skyld og straf.

Det er en roman, der bevæger sig. I starten virker det som en meget enkel historie, måske næsten FOR enkel, men langsomt som vi bevæger os ind i den, uddybes den mere og mere. Det er et godt fortællergreb.

Sproget er umiddelbart meget blomsterbesmykket – i konkret forstand, for der er mange naturbeskrivende passager, som er med til at give en klar klangbund for dramaet.

Hvad der sker, skal ikke røbes her, men de to kvinder får vristet noget løs inde i sig selv og hinanden, og på den vis er det en voksende og vegeterende beretning om at finde sine rødder – og beslutte sig for, hvor de skal sættes ned i jorden.


Maria Lundborg: 

BJØRG 

Roman, 223 sider

Rød Panda, 2026

 

Omslag: Thit Thyrring. 


Læs også uddrag fra de øvrige boganmeldelser

fra KULTURDAGE I ISHØJ.

Mød Maria Lundborg

om lørdagen den 19. september 2026

KULTURDAGE I ISHØJ 

Se program

 

 

Plakat: Lise Rønnebæk.

 


Ingen kommentarer: