Ørkendrømme: Anmeldelse: BLOMSTERBØRN. Livet i landkollektiverne af Bernt Stubbe Østergaard

onsdag den 23. juli 2025

Anmeldelse: BLOMSTERBØRN. Livet i landkollektiverne af Bernt Stubbe Østergaard

Der er tale om en udgivelse af en betydelig volumen. Både rent vægtmæssigt, men også indholdsmæssigt. De første afsnit kridter banen op – og de er beskrivende og nøgterne, men langsomt glider denne underfundige varme tone ind i sproget, der ofte accentuerer de mange muntre episoder, der aftegnede sig i strømmen på de oplevelser, som bogen centrerer sig omkring.

Undertitlen, Livet i landkollektiverne, rammer fortællingen ind. Det er et enormt researchmateriale som udgivelsen bygger på. Vi får hele forløbet fra start til slut. På de første 150 sider ridses forudsætninger op – eller snarere de manglende forudsætninger og hvad det resulterede i. I bogens anden halvdel ridses samarbejdet op med Solvognen og aktionen i Rebild Bakker, men også alle de øvrige aktioner og aktiviteter. Der er mange bolde i luften, men der jongleres kompetent mellem bevægelsens historie og Bernt Stubbes Østergaards egne personlige erfaringer. Det har indlejret sig smukt i teksten. Derved bliver det både en fælles beretning, men samtidig også en personlig beretning, fortalt af en af prionerne.

Humoren er ikke til at komme udenom. Det er drømmen bag det hele, der var det bærende, men det er især i de sidste afsnit med møderne med bevægelsens mange forgreninger i de andre dele af verden, at det bliver tydeligere, hvor de danske blomsterbørn var og ikke var. Det skildrer Østergaard på en både varm og nøgtern måde.

Der har ligget mange valg bag beslutningen om at formidle denne stor og vigtige historie på den rette måde. Både så der bliver plads til visioner, drømmene og de indhøstede erfaringer, men også om alt det der ikke fungerede. Det hele er fortalt varmt og kærligt i bevidstheden om at denne dokumentation er vigtig. Måske kan næste generation, der nu er bedsteforældrenes børnebørn arbejde videre på sagen. For der er nok at tage fat i. Stadigvæk.

I stedet får det mig til at trække på smilebåndet, for jeg tænker at det blot er en enkelt svale. Men en enkelt svale gør ingen sommer, men her bliver det i Bernt Stubbe Østergaards BLOMSTERBØRN både til vinter, forår, sommer og efterår.

Det viser sig at blive til en betagende beretning, der balancerer smukt mellem det ideologiske højpandede og det det mere kunstnerisk eksperimenterende visuelle til det dagligdags komiske. De tre strømme blandes smukt i fortællingens dybe vand.

Hele beretningen er tydeligvis båret af en drøm. Den drøm, der også drev blomsterbørnene. Mange brændte sig på ilden, deres egen og andres, men Bernt Stubbe Østergaard er tydeligvis en af dem, der formåede at tage det bedste med fra tiden, og finde en ny muld at omplante det i. Han har tilsyneladende aldrig fået ilden slukket i faklen – og tak for det, for derved er han en værdig kronikør over tiden der er gået – og som nu måske er klar til at inspirere børnebørnene. Hvorfor egentlig ikke? Verden bevæger sig i cirkler. Måske er tiden kommet til den næste håbefulde generation, der har fået nok og som afsøger nye vinde og retninger og visioner. Denne udgivelse vil være et smukt sted at starte.

God opdeling, rigt og farverigt illustreret. Det hele er grebet meget struktureret og disciplineret an, men uden at slutresultatet er blevet kedeligt eller stift af det. Snarere virker det som om at strukturen har giver mulighed for at den varme og underfundige fortælletone har fået mange steder, hvor den kan trænge igennem fortællingen. Det er med andre ord ingen akademisk udgivelse, selv om den metodiske tilgang lægger op til det.