Teatergruppen BATIDA. Foto: Ditte Valente.
Forud for festivalen HVOR REGNBUEN ENDER offentliggøres en lang række samtaler med festivalens medvirkende som podcasts.
De første 12 er klar til offentliggørelse og vil blive lagt ud løbende.
For at give et overblik over
samtalerne, er der lavet to præsentationspodcasts med uddrag fra de
12 første samtaler - 6 på hver.
Her er den 1. præsentationspodcasten .
Lyt med, når den 2.præsentationspodcast offentliggøres i dag.
Her er korte uddrag med:
1) Søren Valente Ovesen: ”Batida
i Mongoliet”
Sjældent har en rejse været så
bøvlet og meningsfuld på en og samme tid. I slutningen af oktober 2019 rejste teatergruppen
Batida mod øst med 3 forestillinger i 19 store kufferter med udsigten til et
tætpakket program i Mongoliet. En uforudsigelig og uforglemmelig tur. Skuespiller,
instruktør og dramatiker Søren Valente Ovesen fra Teatergruppen Batida
fortæller.
Foto: Michael Svennevig
2) Jeremy Wilson og superheltene
Hvem drømmer ikke om at være en
superhelt? Det er noget, som Jeremy Wilson kan genkende og spejle sig i. For
Jeremy er heller ikke som de fleste: 21-årig animator, der går på 4. semester
på miljøingeniørstudiet DTU, og som i efteråret vandt filmpris for tegnefilmen ”Ibrahim
& Andreas”, der handler om homoseksualitet i indvandrermiljøet.
Foto: Michael Svennevig
3) Cindy Lynn Brown: Digter og
småkageopfinder
Cindy Lynn Brown fortæller: ”Jeg
er født i Århus og opvokset i en dansk/amerikansk familie, og har altid været
et skrivende menneske og vidste allerede som 6-årig, at jeg ville være
forfatter. Eller rettere forfatter og småkageopfinder.”
Foto: Michael Svennevig
4) Birgitte Bregnedal: Fra
økonom til børnebogsforfatter
”- Jeg troede, at jeg skulle
være så klog og skrive voksenromaner. Det var først, da jeg gav slip, at der
kom børneromaner. Og så var det befriende ikke at skulle lyde så klog, som jeg
skulle som økonom. Det var mere tæt på følelser, siger Birgitte Bregnedal”.
Foto: Michael Svennevig
5) Margrethe Tjalve: ISESKROG
Magrethe Tjalve skulle på
studietur til Grønland, og begyndte at læse om Grønlands missionshistorie – og
om det særlige, som knytter Grønland og Danmark sammen. Margrethe læste om Hans
Egede og Gertrud Rask, men der var noget som hun ikke kunne få til at passe, og
det fik hende til at skrive romanen ”Iseskrog”.
Foto: Michael Svennevig
6) Madame Garborg: Et styrtdyk
tilbage til barndommen
Det er et styrtdyk tilbage til
barndommen, når Madame Garborg i sin nye monolog ”Bare en skål – hurtigt!” tager
os med tilbage til dengang hvor der ingen hjælp var at hente. Men når det gør allermest ondt, kommer humoren
og forløser det hele.
Lyt til denne 2. præsentationspodcast.
*
Ingen kommentarer:
Send en kommentar