Foto: Michael Svennevig.
Lyt til den 6. festivalpodcast med Mikas Lang.
Mikas
Lang debuterede på forlaget Sievers med digtsamlingen MELANIN i 2019.
Melanin er mørkfarvet pigment, der findes i huden. Og det er ikke for ingenting,
at podcasten indledes af trompetfanfaren fra Billie Holidays ”Strange Fruit”,
for Mikas Lang skriver:
”der
hænger stadig slaver/i mit stamtræs grene” ( s. 21)
menneskeskoven
ligger lige for/hvor vi mærkelige frugter hang/og rådnede i træerne”( s. 23)
Det
bliver endnu tydeligere, når man læser digtene, der også er som en rystende fanfare,
der går gennem marv og ben. Men det er også en samtale om, hvordan vi er blevet
farveblinde, men uden at det gør det bedre. Som digter vrider og vender Mikas
sproget. Ryster og chokerer det for at fraviste det nye betydninger. Sproget
giver sig og giver igen. Det er flot, overvældende pågående og ordsmidigt, men
det er også en tekst, der nærmest detonerer. Det giver brandsår at læse den.
”jeg
defineres af det/jeg næsten ikke er/ og jeg er ikke andet”
Mikas
Lang taler i digtsamlingen om historieløshed og om ikke at kunne få vejret, og
skriver:
”jeg
er barn af angsten”,
men
også om at varme sig ved undergangens bål, når han skriver:
”det
bliver uden tvivl et prægtigt bål”
for
”vi
må starte forfra”.
Det
er som om teksten som en anden Fugl Fønix gang på gang tilintetgøres, for
bagefter at genopstå af asken.
”der
er noget med mine øjne/ de fleste vinkler er blinde” (s. 18)
”sort
skam – køn kannibal”
”sorte
huller/ i historien/ sorte huller i sproget” (s. 22)
Foto: Michael Svennevig
Podcasten
er optaget inden Black Lives Matter-demonstrationerne tog fart både herhjemme
og i udlandet i kølvandet på politidrabet på George Floyd. Efterfølgende har
jeg spurgt Mikas:
-Hvordan
oplever du tiden og den ånd, der er over os nu, for det har jo ændret sig siden
du og jeg optog podcast-samtalen?
Mikas
Lang: ”Black Lives Matter har fra sin begyndelse i 2013 for mig været en kilde
til både glæde og inspiration, sorg og styrke. Sådan har jeg også haft det i
den senere tid. Meget intenst. (Jeg har skrevet en lille tekst om det her). Alting sker jo
også i en vekselvirkning, og det gør mig uendeligt trist med det brutale
racistiske mord på Bornholm for nylig – og jeg bliver rasende over, at vi har
et politi og nogle medier, som kategorisk nægter at forholde sig til
virkeligheden. Omvendt forsøger jeg at holde fast i, at sådan noget sker som
reaktion på, at tingene faktisk er ved at forandre sig til det bedre.”
Mød
Mikas Lang på festivalens 4. dag i Salonen på Østerbro
med uddrag fra de 6 første
festivalspodcasts.
Læs
mere om festivalen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar