torsdag den 16. juli 2020

Madame Garborg: "Bare en skål, tak!"

Foto: Michael Svennevig.


Lyt til den 12. festivalpodcast med Madame Garborg.



Madame Garborg debuterede under festivalen Billeder af liv (2018) med ”Alt var kun en drøm” (Epigraf, 2018), der var symfonisk kortprosa, hvor barske, men også humoristiske glimt fra en udsat opvækst og ungdom iblandes sangstrofer fra tidens slagere. Det var festligt, pågående råt og morsomt på en overlevende måde.

Nu er madame Garborg tilbage på festivalen HVOR REGNBUEN ENDER, når hun på festivalens 3. dag i Global Art Gallery i Vanløse fremfører sin helt nye monolog ”Bare en skål, tak!”.  

Det er igen et nyt styrtdyk tilbage ned i barndommen, hvor der ingen hjælp er at hente, men det berettes med stor husløshed, så det kommer til at virke umådelig ærligt og ligetil, men det svier. Ofte mere end personen selv er klar over. Men når det gør allermest ondt, kommer humoren som forløser.

”Bare en skål, tak!” (uddrag)

Min angst bliver helt usynlig
Jeg ser den flygtigt i øjnene når opvaskeren tømmes
Jeg koger det ikke
Det er ikke det samme
Det tager tid
Tankerne tegnes på kogepladen
Ristet står der på pakken
Det er jeg også
Bare en skål mere

På podcasten er der uddrag fra monologen ”Bare en skål, tak!”, og fra udgivelsesseancen (video) fra ”Alt var kun en drøm” i Vanløse. Der er også uddrag fra ”En bøn til havet” i Apostelkirken, hvor Madame Garborg, Ole Bundgaard og Mika Filborne medvirker sammen med indvandrerpræsten Niels Nymann Eriksen og Elisabeth Arnsdorf Haslund, UNHCRs talsperson. Opslag & podcast.


”Bare en skål, tak!” (uddrag),

Jeg skal sidde stille, han kommer tilbage lige om lidt
Søster skal også være stille
Det er bare helt unødvendigt at han nævner det for hende
Hun er rolig, klein og aldrig sulten
Jeg er sulten
Det er mørkt
Det er mig der er rebellen
Der går tit lang tid
Når han kommer tilbage
Siger han at vi er så søde og dygtige


Foto: Michael Svennevig.



Lyt til den 12. festivalpodcast med Madame Garborg.


Lyt til festivalens 1.  og 2.  præsentationspodcast  
med uddrag fra de 12 første festivalspodcasts. 

Læs mere om festivalen HVOR REGNBUEN  ENDER

*

Ingen kommentarer: