Viser opslag med etiketten Niels Nymann Eriksen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Niels Nymann Eriksen. Vis alle opslag

lørdag den 20. juli 2019

En bøn til havet - af Khaled Hosseini


"En bøn til havet" af Khaled Hosseini er inspireret  af historien om den 3-årige kurdiske flygtning  Alan Kurdi, der druknede i Middelhavet på vej til et mere sikkert liv i Europa i september 2015.


Foto: Mika Filborne


2. pinsedag blev historien opført som en reading i Apostelkirken på Vesterbro.

Hør mere om det på denne 18. festivalpodcast, hvor der både er uddrag fra opførelsen i kirken og samtaler med de involverede om arbejdet med readingen og om tankerne bag.

Hanne Karin Garborg (eller Madame Garborg som hun hedder som forfatter) havde taget initiativet til det. Mika Filborne havde komponeret og spillede musikken på kirkens flygel til uropførelsen.
Ole Bundgaard havde været medkomponist og ledsagede oplæsningen på saxofon - og læste også  afsnit af fortællingen, der ellers blev læst af Madame Garborg.


Foto: Mika Filborne


Elisabeth Arnsdorf Haslund, UNHCRs talsperson, indledte.

Foto: Michael Svennevig


Niels Nymann Eriksen, Apostelkirkens indvandrerpræst, havde lagt rum til opførelsen.

I denne podcast medvirker de alle. Musikken er fra optagelsen i Apostelkirken 2. pinsedag.
Efterfølgende havde jeg en samtale med Hanne Karin Garborg og Ole Bundgaard, og besøgte bagefter Elisabeth Arnsdord Haslunf i FN-byen i Nordhavnen og mødtes med Niels Nymann Eriksen i Apostelkirken.

På denne podcast siger Mika Filborne ikke noget, men det gør han til gengæld på den solo-podcast, der blev offentliggjort tidligere på sommeren, hvor man kan høre mere af hans musik og om hans tanker bag kompositionerne. Læs og hør mere.

Elisabeth Arnsdorf Haslund kan man også høre fortælle mere på denne solo-podcast, hvor hun fortæller om baggrunden for "En bøn til havet" og hvorfor der på trods af alt stadig er grund til at være optimistisk. Læs og hør mere. 

Selv om "En bøn til havet" foreløbig kun kunne opleves ved uropførelsen i Apostelkirken, 
bliver der alligevel mulighed for at opleve et mindre uddrag 
som Elisabeth Arnsdorf  Haslund introducerer 
fredag den 9. august 2019 kl. 19-22 
i Apostelkirken på Vesterbro.

tirsdag den 22. september 2015

Hvor blev tolerancen af? - 8


 
 
 
Der er flere der kommenterede at man trådte ind i et meget varmt og energifyldt rum. Mens jeg stillede op, sang de godspell for fulde gardiner og samtidig var der loppemarked ude i gården og inde i det tilstødende lokaler. Bagefter hang folk ud med te og kaffe og mad, mens børnene ræsede rundt, legede og spillede bold. Alt sådan noget sætter sig i rummet. Som inspiration og energi. Det er en af grundene til at jeg har holdt fast i Apostelkirken og min gode ven, præsten, Niels Nymann Eriksen, siden vi lavede de første arrangementer tilbage i 2008.

 
 
 
 
Læs mere og se film og trailer.
 
Blogtekster:

Stig Dalager om tolerance:
http://msvennevig.blogspot.dk/2015/09/hvor-blev-tolerancen-af.html

Ditte Maria le-Fevre om at være forældrerepræsentant
for uledsagede mindreårige flygtningebørn:
http://msvennevig.blogspot.dk/2015/09/hvor-blev-tolerancen-af-1.html

Kirsten Thorup om tolerance samt uddrag fra Stig Dalagers kronik om tolerance:
http://msvennevig.blogspot.dk/2015/09/hvor-blev-tolerancen-af-2.html

Milena Rudez om baggrunden for digtet ”Bortrejse”:
http://msvennevig.blogspot.dk/2015/09/hvor-blev-tolerancen-af-3.html

Uddrag fra Kirsten Thorups novelle, ”Darkside CPH”:
Læs prologen – og nødvendigheden af at skrive en ny:
Sådan gik det!



Se omtaler og presse:

https://www.facebook.com/events/1462931104025180/
http://globalnyt.dk/content/hvor-blev-tolerancen-af-forfatteraften-om-tolerance 


torsdag den 15. august 2013

Fotos fra Sommerfestivalen 2013 - II

-  fortsat -

Billeder fra festivalåbningen om aftenen
Fotos: Bent Dahl Jensen
Gengivet med tilladelse fra sameksistens.dk, hvor de er brugt som billedreportager i forbindelse med to festivalomtaler:

http://www.sameksistens.dk/nyhed/article/en-uges-sommerfestival-aabnet-med-etnisk-og-kulturel-mangfoldighed/
http://www.sameksistens.dk/nyhed/article/festivalaften-med-fokus-paa-moedet-med-fremmede-kulturer/

Iranske Shohreh Shahrzad indledte aftenprogrammet med dans og musik på sin daf - og med sang af Jael Nordbek Azoulay.
Den somaliske forfatter Qaali Schmidt
fortalte blandt andet om de tanker,
der ligger bag hendes monolog
”Drømmen om ørkenen”, som blev
læst op af skuespilleren Kirsten Olesen.

Skuespilleren Lars Knutzon læste et uddrag af den zimbabwiske forfatter Brian Chikwaras værker.

Forfatteren Anne Nielsen fortalte om sin debutroman "Snefald".

Skuespilleren Kirsten Olesen læste blandt andet prologen fra "Snefald" og uddrag af den somaliske forfatter Qaali Schmidts værker.

Fribyforfatteren Suhael Sami Nader fra Irak blev interviewet af forfatter og festivalarrangør Michael Svennevig om sit ophold i Danmark - med Hussein Hussein som tolk.

Forfatteren Charlotte Weitze læste uddrag af sin nye roman, "Harzen-sanger".

Skuespilleren Ditte Maria le-Fevre læste epilogen "Jeg trækker vejret", der er skrevet af forfatteren Tomas Lagermand Lundme.

Festivalarrangør Michael Svennevig interviewer Apostelkirkens sognepræst, Niels Nymann-Eriksen, om kirkens engagement i sommerfestivalen.

Aftenprogrammet sluttede med en japansk aftensang - sunget af Jael Nordbek Azoulay og akkompagneret af iranske Shohreh Shahrzad.


tirsdag den 21. august 2012

Efter lanceringen af de "117 stemmer"



En af de gæsterne ved de to arrangementer skrev efterfølgende denne tekst og sendte den til mig.    Jeg har fået lov at gengive den her:


Jeg kiggede i spejlet da jeg kom hjem:
Mennesket
Jeg havde helt glemt det.
Jeg havde engang en drøm.
Jeg drømte om det fremmede, helt ukendte, det dragende, det spændende i fjerne lande.
I gymnasiet havde vi en udvekslingsstudent, Paul fra Ghana. Han var kulsort med hvide hænder, der var ingen der gad at snakke med ham, ikke engang ham, som han boede hos. Jeg var dybt facineret og så hed han Paul. Vi blev pennevenner og skrev sammen i et par år.
Det var ham jeg ville ned og besøge, men jeg glemte det, jeg glemte mig selv.
Jeg blev bange, jeg blev virkelig, virkelig bange, så bange at jeg ikke kunne være i fjerne lande eller nære. Jeg kunne kun være i den skal lige midt imellem.
Jeg har altid iagttaget og lyttet,
Fra min skrøbelige position med den umærkelige tyngde på mine skuldre.
Jeg drømmer om MENNESKET
Jeg er stadig bange lige midt imellem - fjerne lande og nære - men små mennesker.
Når mennesker er i krise og ikke har overskud til de små mennesker, så hjælper jeg de voksne – min dør er åben for børnene og jeg ser dem, så de er, så de ikke er glemt.
Min vision er MENNESKET

Sheila



PAPIRVÆRKSTED I SOLEN
- om lørdagen i gården ved Apostelkirken, hvor en af mine papmaché-venner havde sneget sig med.
Det er bare papirmasse og alligevel kan det bruges til så meget. Fx. til figurer (hvis det blandes op med savsmuld og tapetklister) eller til papir, som man kan skrive sine drømme og visioner ned på.
Alle disse fotos er taget af Alice Maud Guldbrandsen. Her er hun skarpt aftegnet i silhouette mod gårdens asfalt ved siden af et kloakdæksel. Hvor er det egentlig talt smukt, sådan et dæksel!
Det smukke gamle bindingsværkhus er fra 1721 og har overlevet to brande. I dag er det ejet af Fredsfonden og af familien Plum, og det er der at Dansk PEN har til huse oppe på 1. sal.


Hele weekenden var vejret forrygende.

Mine somre er blevet så festlige siden jeg begyndte at stå for udendørsarrangementerne om drømme og visioner i gårdhaven ved Dansk PEN for 6 år siden. Det førte til mit fine samarbejde med Niels Nymann Eriksen i Apostelkirken på Vesterbro, og næste år lader det til at der kommer endnu en knopskydning, da Rose Marie Tillisch fra Messiaskirken i Charlottenlund, har budt mig op til dans - og også gerne vil lægge hus til. Der bliver stadigvæk de sædvanlige arangementer på Vesterbro og Chrisitianshavn, men derudover også et Samtalelaboratorie i Messiaskirken.