tirsdag den 9. juli 2019

Mød Elisabeth Arnsdorf Haslund

Foto: Michael Svennevig.


Vi befinder os i FN-byen på Marmorvej i Nordhavnen, hvor et helt nyt kvarter er skudt  i vejret gennem de sidste år. Høje nye bygninger strækker sig op mod himlen, mens  havvandet slår ind mod kajkanten. Vi skal netop tale om havet – og om hvad det gør ved os. Om hvordan det på én gang både forener og især adskiller os. 

Elisabeth Arnsdorf Haslund, der er talsperson for UNHCR - FNs flygtningeorganisation i Danmark, medvirker på den 14. festivalpodcast. Fornylig stillede hun op til arrangementet "En bøn til havet" i Apostelkirken 2. pinsedag – og gør det igen til festivalåbningen af MØD VERDEN.  Jeg har spurgt hende hvorfor?


 

På initiativ af Madame Garborg eller Hanne Karin Garborg, som hun også hedder, var der reading i Apostelkirken 2. pinsedag, hvor Khalid Hosseinis tekst "En bøn til havet" blev læst op og sat i musik på fineste vis af Mika Filborne (flygel) og Ole Bundgaard (saxofon).

Elisabeth Arnsdorf Haslund indledte og gjorde det så godt, at jeg har inviteret hende til at komme tilbage og introducere et uddrag fra "En bøn til havet" til festivalåbningen, fredag den 9. august kl. 19-22 i Apostelkirken på Vesterbro.

En selvstændig podcast er dedikeret den fine opførelse i Apostelkirken 2. pinsedag, og bliver offentliggjort op til festivalen. 

På podcasten medvirker alle fem omkring arrangementet:  initiativtageren, Madame Garborg  musikerne Mika Filborne og Ole Bundgaard, kirkens indvandrepræst Niels Nymann Eriksen - og ikke mindst Elisabeth Arnsdorf Haslund.

Men her er der mulighed for at høre mere om alle de fakts, der alt for sjældent når frem gennem mediernes meget politiserende formidling, hvor proportionerne alt for ofte bliver vredet  af led.
For hvad er virkeligheden bag alle de tal som det er alt for let at drukne i - eller blive vildført af?



Foto: Michael Svennevig



Mød Elisabeth til festivalåbningen 
af MØD VERDEN
fredag den 9. august 2019 kl. 19-22 
i Apostelkirken på Vesterbro.

Facebook: 
Se festivalen MØD VERDEN 


Foto: Michael Svennevig

Ingen kommentarer: