Fotos: Sille Veilmark
Der står
han i døren. En ung inder klædt i indisk festtøj. Han byder os indenfor. Der er
noget han vil fortælle os. Han er synligt nervøs og spændt. Han har inviteret
alle i blokken med til dette surpriseparty, for han gider ikke vente længere.
Nu skal det være. Han ved godt at de slet ikke kender grunden til at de er
samlet. For det er ham selv, der er den største ”surprise”. Det ved han godt.
Nu venter de bare på Alexander. Alle kender Alexander, men ved ikke hvem han
er, inderen. De er ikke bare kærester, inderen og Alexander, de er også gift.
Imens vi
venter på at Alexander dukker op, fortæller han deres historie. Ja, han
fortæller alt det som Alexander ikke har fortalt de andre. Sådan er danskerne. De kan ikke lide
at skilte med tingene. Inderen kigger sig rundt, kigger på os, for han vil
gerne fortælle os det hele. Fortælle os om hvordan de mødtes i Indien, og om hvad
der siden skete her i naturværkstedet. Den første gang de var sammen.
Det er ikke
bare to fyrer, der finder sammen. Det er også to kulturer, der drøner sammen. I
Indien er det en selvfølge at de skal giftes – med en pige, mens i Danmark er
det en selvfølge at man skal giftes med den man elsker. Og de elsker vitterlig
hinanden. Det er tydeligt, for det lyser ud af ham, inderen. Men han er også nervøs, for der er meget på
spil for ham. Han er en sjov én, for på den ene side er der noget legende let
over ham, som om alt det besværlige ellers bare preller af mod ham, som om det
slet ikke når ham, mens han på den anden side selv har valgt side, og har taget
nogle utraditionelle valg, der gør ham meget synlig – og sårbar. Men først og
fremmest er han menneske. Et menneske, der har gjort op med sin baggrund og har
taget et utraditionelt skridt, der kuldkaster alt det han kommer fra. Og så
danser han. Det gør han nærmest fra starten af, da han byder os velkommen.
Han har
altid set dem i biografen, er vokset op til dem. Filmene, Bollywood og de ”larger
than life”-figurer som filmene er fulde af. Han danser det simpelthen væk, alt
det besværlige. Det har han nok altid gjort. Som han står der og danser, er der
ingen tvivl om at det virker, for det kan vi jo se. Men han vil gerne prøve om
han kan nå at fortælle deres historie inden Alexander intetanende kommer ned i naturværkstedet,
hvor hans indiske ven har sat dem stævne.
Mens han
laver chai, fortæller han historien om hvordan det er gået til, hvordan det er
blevet ham og Alexander. Det er en fortælling om fællesskab, men også om forskelle.
På mange måder kunne de godt bytte tøj, for tingene er ikke som de ser ud.
Alexander kunne lige så godt være inder, men han synes ikke at det er sjovt,
når vennen påpeger det. For selv om de ellers har humoristisk sans nok til at
de kan grine af deres forskellighed, så gælder det ikke, når de snakker om
Alexanders forældre. For lige så initiativrig han er på vennens vegne, lige så
lukket er han, når det gælder hans egne trakasserier med familien. Han vil
helst have at de slet ikke får noget at vide, for det er det letteste. På den
ene side er der menneskerettighederne og ytringsfriheden, og på den anden side er
der forskel på det man siger og det man gør.
VELKOMMEN
TIL INDISK KÆRLIGHED – eller hvordan man overlever at blive forelsket.
Urpremiere i
Vesterbro Naturværksted, Saxogade 17, Saxoparken (nabo til Apostelkirken) søndag den 2.9. kl. 18.30. Spiller hver aften kl. 18.30 til og med fredag den 7.9.2012
Billetter
sælges ved indgangen fra kl. 18.15.
Skrevet af
Michael Svennevig. Instrueret af Ditte Maria le-Fevre og spillet af Pouria
Tahmasebi.
Varighed:
40 minutter.
Mandag den
3.9. og onsdag den 5.9. er der efterfølgende samtale med Malene Fenger-Grøndahl
og instruktøren, dramatikeren og skuespilleren.
Læs mere om Teater i Træstubben, Teaterdage på Vesterbro fra den 1.-9. september 2012
som INDISK KÆRLIGHED indgår i:
som INDISK KÆRLIGHED indgår i:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar