Pia Raug & Søren Thuesen, der optræder sammen på fredag til festivalåbningen i Apostelkirken.
Det er 18 år siden at Pia Raug sidst skrev en sang. Hun er
stolt, da hun rækker mig teksten. Den hedder ”Flaget”. Senere synger hun den også. Søren Thuesen har
lavet melodien og spiller flygel til. 18 år er meget lang tid. Det har givet
angst for om det overhovedet var muligt at blive lukket ind i dét land igen.
Faktisk er der to endnu ikke indspillede Pia Raug-sange, og de kan begge høres til
festivalåbningen på fredag - og her på denne 23. festivalpodcast fortæller Pia
Raug om baggrunden for dem.
Det er 2. gang jeg er på Omø, for at besøge Pia. Få dag efter skal der indvies en skulpturpark til hendes far, Ib Raug. For mig er hun et menneske og en stemme, der bærer meget af tiden i sig. Jeg elsker stadig at lytte til de gamle plader (eller cd´ere er det nu). De rummer en renhed, der betager mig. Hendes udtryk er klart og tydeligt. Teksterne er stærke og smyger sig om mig. Mødet med Pia Raugs musikalske univers var for mig et møde med verden.
Jeg kontaktede hende mange år tidligere, for at spørge hende om hun ville lave musik til en dukketaterforestilling. Det indvilligede hun i, men vi fik ikke det logistiske til at passe sammen, for jeg skulle rundt på turné, inden hun skulle i studiet, så derfor var jeg glad for at møde hende mange år efter, hvor hun var med i Apostelkirken, men det var inden hun igen fandt tilbage til musikken, så ved den lejlighed talte vi om hendes roman "Bristepunktet" og sluttede med en á capella udgive af "Livet er helligt" fra Inger Christensens DET som Pia havde sat musik til. Det var det nærmeste vi kom musikken ved den lejlighed.
Jo, jeg er fan af Pia Raug - og glæder mig til at høre de to nye sange på fredag til festivalåbningen i Apostelkirken.
Fotos: Michael Svennevig
Ingen kommentarer:
Send en kommentar