Mød globetrotteren Erik Møller Andersen

Foto: Erik Møller Andersen.

Fra tropeøen Samoa i Stillehavet:

"Samoa er for mig det tætteste, jeg kan komme på et paradis. Et land med en venlig, gæstfri, nysgerrig og farverig polynesisk befolkning. Et folk. der lever i storfamilier, i huse uden vægge, omgivet af grønne plæner, palmer,flammetræer, tempel- og brødfrugttræer, hvor hønsene ved solnedgang flyver op og sætter sig til ro uden bekymring for den kommende nat. Et land uden borgerkrig og med sine traditioner intakte på godt og ondt.

Et paradis på jord, hvis vi glemmer, at de unge drikker plantegift eller hænger sig i brødfrugttræerne, mens den  store høvding fortsat sidder på magten, mens han samler penge ind fra de arbejdende familiemedlemmer omkring ham selv på Samoa, i Australien, New Zealand og USA."

                                                                                                   Foto: Erik Møller Andersen.

Fra Grønland - Under Indlandsisen:

"Vi mavede os henover klippeflader med massive isblokke, blå, blåsorte og skinnende over os som frosne kæmpestore vanddråber, ind i en slags hule eller grotte, hvor vi i fuld størrelse stod oprejst med adrenalinen pumpende, på uvant terræn, med is til alle sider og over os. Stumme og rystende i krop og sjæl. Hvor længe ville det holde? Ville isen, ville det hele brase sammen nu? over os og omkring os, lige nu, eller fem minutter senere? Ville det forblive, som det var til den næste dag, eller til om fjorten dage? Kunne vi nå at komme ud?"

                                                                                                     Foto: Erik Møller Andersen.

Fra Sudan i Afrika - udenfor hovedstaden Khartoum:

"Dog vi ender på toppen af et bjerg af grønt på en åben lastbil, som er fyldt med græs, og som lugter af græs. Vi håber på, at det skal bruges til kamelføde. Turen går direkte ud i ørkenen, uden at lastbilen følger en vej eller et spor. Omkring os og foran os har vi en flad gråbrun ørken uden en busk, uden bevoksning så langt øjet rækker, kun afbrudt af fatamorganaer, blåhvide luftspejlinger langt forude. De opstår, og de forsvinder. Vi kører og føler, at vi er på en tiptop moderne asfaltvej. Men der er ikke noget asfalt. Det er alt sammen fast sand, sand og atter sand. Vi, Rachel, Rama, Eira og jeg, sidder blødt ovenpå alt det grønne. Vi kan ikke forestille os en bedre transportform. 

Men hvor skal vi hen? Er vi blevet taget som gidsler? eller har vi uvidende frivilligt givet os væk? Vil vi efter forhandlinger i dagevis eller månedsvis med den danske regering, den sudanske og med Storbritannien blive udleveret til Danmark eller England. Vil nogen betale noget som helst for vores familie? Eller vil vi bare forsvinde? Væk, bare væk er vi!"

Vil nogen spørge?

Hvem var de? Var det en familie? Hvor blev de af? Forsvandt de? Hvornår var et nu? Er det ikke længe siden?

KLIP fra bogen JACKAROO

Skrevet af Erik Møller Andersen.

Mød Erik på festivalen MØD VERDEN

på 2. festivaldag i HF Prøvestenen,

lørdag den 10. august kl. 12-21.