tirsdag den 23. juli 2024

VERDEN ER FULD AF VEJE: Top 10: Mest læste festivalhistorier 2024



Hvad har vakt mest interesse?
Her er en TOP 10 over de mest læste festivalhistorier i år. Nu hvor der kun er 8 dage til opvarmningen i Salonen på Østerbro, er det spændende at kigge tilbage og se, hvad der har vakt mest interesse blandt af de godt 100 opslag. Det er baseret på opslag, der fører videre til bloggen, hvor der er en tæller. Her er årets 10 mest læste festivalhistorier:


10)

90+. Brug dit liv, mens du har det!


 På mandag fylder Jytte Abildstrøm 90 år. Denne podcast er en hyldest til hende, til Hanne Marie Svendsen, der fyldte 90 i sommer og til Bent Melchior, der nåede at blive 92 år. På podcasten fortæller de alle tre om deres vej gennem livet. Hvordan begyndte det og hvad der siden skete? Om at finde vej og om mødet med lærdommen, litteraturen og kunsten. Podcasten består af gamle optagelser, der er klippet sammen som en hyldest til de tre, der alle har betydet og stadig betyder meget for festivalen.

Musik: Mika Filborne. Fotos: Tina Lindop, Michael Svennevig og Majka Bjørnager.

Hør podcast: https://www.youtube.com/watch?v=5dmRUQO3oYs 

Læs mere: https://msvennevig.blogspot.com/2024/03/verden-er-fuld-af-veje-90-brug-dit-liv.html


9)

Anders Dinsen


Anders Dinsen er dykket ned i sin egen familiehistorie. Der var meget han ikke forstod, og han har funderet over de spor, det har afsat i ham, og som har ført til den ransagelse og de opgør han har måttet tage med sig selv og sin egen familiefortid. En historie, der fører helt tilbage til 2. verdenskrig.
Musik: Michael Svennevig. Foto: Jens Keis Dinsen.
Læs mere: https://msvennevig.blogspot.com/2024/05/verden-er-fuld-af-veje-ingenir-anders.html
Hør podcast: https://www.youtube.com/watch?v=XKKIMyp7IgI


8)

Lyriske festivalstemmer


Lyrikken rammer mig lige i hjertet. Den kan noget som ingen anden kunstform kan. Den kan konkretisere og forenkle virkeligheden, så man på et øjeblik forstår alt og ingenting. Men den kan også mangedoble og udmale det enkle, så det træder frem som det største og mest sande. Selv finder jeg stor inspiration i lyrikken og blandt lyrikerne. Det er grunden til, at der også i år er mange lyrikere med på festivalen. Særlig intenst bliver det til opvarmningen, hvor der er et tæt besat lyrik-program med stemmer fra nær og fjern kun afbrudt af sang og musik - og dukketeater til sidst. Her er festivalprogrammet dag for dag med al den medvirkende lyrik - sammen med de skuespillere (og en enkelt oversætter), der fremdrager ordene, når det ikke er digterne selv. Læs mere: https://msvennevig.blogspot.com/2024/07/verden-er-fuld-af-veje-de-lyriske.html


7)

Anmeldelse:

USTANDSELIGT FORÅR

af Murshida Zaman


Kom med til bogudgivelsen af Friby-forfatteren Murshida Zamans novellesamling, "Ustandseligt Forår". Dansk PENs Mille Rode indledte og gav ordet videre til Jonas Kongstad Østergård, Fribykoordinator for Københavns Kommune, der ønskede Murshida Zaman tillykke med udgivelsen. Murshida Zaman (1983, Bangladesh) er Københavns 3. Fribyforfatter og har allerede været her i 2½ år. Bagefter læste Mushida Zaman et uddrag på bengalsk, og indledte leende med at fortælle om, hvordan hun kom i gang med at skrive og om dem, som tilskyndede hende til det. Mød forfatteren, Murshida Zaman, og oversætteren, Cindy Lynn Brown, på den kommende festival.
Hør podcast fra lanceringen: https://www.youtube.com/watch?v=TrQQ1GZp-yw
Læs mere: https://msvennevig.blogspot.com/2024/06/murshida-zaman-ustandseligt-forar-lyt.html
Læs anmeldelse: https://msvennevig.blogspot.com/2024/06/anmeldelse-ustandselige-forar-af.html


6)

PIA SIGMUND:

"Fortæl en historie!"


Pia Sigmund: "De seneste 25 år har jeg fortalt historier mange steder, for små og for store. En dag blev jeg inviteret til at fortælle nordiske sagn på en skole på Nørrebro. Eleverne sad på række og rad i et stort lokale. Det vil sige … mellem cirka hver tredje elev sad en voksen. Skoleinspektøren fortalte mig, at det var meget urolige elever. Han kiggede bekymret på mig. Jeg gik i gang med at fortælle om Tor og hans venner, og der var ikke gået mange sekunder, før alles øjne fulgte mig, og jeg kunne mærke opmærksomheden og lydhørheden i rummet. Der var slet ikke brug for de mange voksne. Jeg har også fortalt for tosprogede småbørn næsten uden sprog. De allerfleste af dem bliver alligevel hurtigt grebet af fortællingen. Måske er det rytmen i sproget, måske fanger børnene nogle ord og sætninger og danner deres egen historie ud af dem. I al fald er jeg gang på gang blevet slået af, hvad fortællingen kan."
Læs mere: https://msvennevig.blogspot.com/2024/04/pia-sigmund-fortl-en-historie.html


5)

Uddrag fra festivalanmeldelser (2:2)


Som noget nyt i år er her en oversigt over og uddrag fra de anmeldelser af mange af de værker, der præsenteres på festivalen. Hvert år medvirker 30 nye kunstnere. Det er for at sætte ekstra fokus på de overvejende debuterende forfattere og digtere. I alt er der anmeldt 18 af deres værker. Her er de sidste 8. Mød Jakob Hero, Orhan Dogru, Stig Dalager, Per Bloch, Mushida Zaman, Jim Højberg, Hans Henrik Rasmussen og Sinus Reuss. Læs mere: https://msvennevig.blogspot.com/2024/07/verden-er-fuld-af-veje-anmeldelse-af-8.html


4)

Peder Barkholt Ovesen

og Cathrine Nordseth



Miniportræt af Peder Barkholt Ovesen og Cathrine Nordseth
Ungdomsvenner
Studiekammerater
Kærester
forældre
uvenner
modsætninger
venner
sjælevenner
i musikken
spillekammerater
Hør dem spille og synge til festivalåbningen på Amager og til festivalens Nachspiel i Husum - og hør Cathrine solo til opvarmningen på Østerbro.
Læs mere: https://msvennevig.blogspot.com/2024/07/miniportrt-peder-barkholt-ovesen-og.html


3)

Digt til festivalmaleri

af Orhan Dogru




En verden, et liv,

engang levede mine fire kvinder,
i fortidens løv som fire uåbnede blade,
fremmedgjort fra verdens liv.
Dog lever de stadig
i min bundløse fortid og nutid.

Orhan Dogru tænker og drømmer på tegnsprog, kurdisk, tyrkisk og dansk, ligesom han også skriver digte på disse sprog. For ham er det ypperste håb at væve drømme på tværs af disse fire sprog og en dag kunne drømme på alle disse fire sprog og endda i samme drøm.

Læs hele Orhan Dogrus digt inspireret af festivalmaleriet:
https://msvennevig.blogspot.com/2024/03/orhan-dogru-digt-til-festivalmaleri-2024.html
Festivalmaleri: Hanne Svennevig. Foto: Tina Lindop (festival 2023).


2)

Uddrag fra festivalanmeldelser (1:2)


Som noget nyt er her en oversigt over og uddrag fra de anmeldelser af mange af de værker, der præsenteres på festivalen. Hvert år medvirker 30 nye kunstnere. Det er for at sætte ekstra fokus på de overvejende debuterende forfattere og digtere. Indtil videre er der anmeldt 10 værker, der er med på den kommende festival. Her er små uddrag/smagsprøver (og der kommer stadig flere til). Mød Anne Zenon, Freja Bøgh Lassen, Linette Valerie Storm, Mem Alanî, Aleksa Okanovic, Peter Madsen, Bente Clod, Lucy Ludvigsen og Erik Trigger. Læs mere: https://msvennevig.blogspot.com/2024/04/verden-er-fuld-af-veje-anmeldelser-af.html

1)

"Mit hus i Sinai"

af Netka Elisabeth Bach

& Michael Svennevig



Netka fortæller: "Alene de omgivende bjerge... der er både ørken og hav. Bjergene har en mangfoldighed af farver og former. Der er ro og fred, og en særlig harmoni over den betagende natur. Der er oaser af sand og en masse vegetation imellem bjergene. Det er en stor oplevelse at være på ørkenture med beduinerne. At overnatte under åben stjernefyldt himmel er noget, der bliver inde i én. Stilheden… . At være en del af universet. At høre til. Man bliver så lille der i mørket, alene under stjernerne. Om morgenen er der spor i sandet af slanger og skorpioner..." Netkas beretning er lavet til en monolog af Michael Svennevig. Monologen fremføres af skuespilleren Lise Kamp Dahlerup på 2. festivaldag i Vanløse, tirsdag den 6. august kl. 15-21 i GLOBAL Art Gallery, Skalbakken 8 A.

Læs mere: https://msvennevig.blogspot.com/2024/03/mit-hus-i-sinai-af-netka-elisabeth-bach.html


*

Festivalmaleri: Hanne Svennevig.

Læs mere om festivalen.


Ingen kommentarer: