tirsdag den 26. juli 2022

Hvem bliver modtager af Festivalens Altruistiske Pris 2022 ?

FESTIVALENS ALTRUISTISK PRIS 2022 

I år er det 3. gang, at festivalens altruistiske pris skal uddeles.

Ligesom de tidligere år er det hemmeligt til hvem, 

hvor og hvornår den overrækkes.


Foto: Majka Bjørnager.

Prisen blev indstiftet i 2018, 
hvor Mads Nygaard overrakte prisen til Ole Bundgaard
der kvitterede med disse ord, da prisen året efter igen blev uddelt:

"Et par ord med på vejen.

I de her år falder priserne som skidt fra en spædekalv: Årets mester i blindsmagning. Hvem kan løbe længst baglæns. Årets bedste pandekagebager. Hvem kan holde vejret længst. Og så de mere vigtige: Prisen for smuk musik, for gode ideer, for utrolige tanker.
Hvem vil ikke gerne vide, at der er nogen der sætter pris på én. Æren er et fagert træ i skoven.
Sidste år var det mig, der blev beæret med en ganske særlig pris. Den altruistiske pris. Om jeg havde fortjent den? Jeg blev i hvert fald overmåde overrasket over, at det netop var mig der fik den. Der var så mange andre, der kunne have fortjent den mere end mig.
Denne pris forpligter. Jeg har i det forløbne år fulgt en olding over vejen flere gange daglig. Og jeg lover stadig at være en god dreng.
I år bliver stafetten givet videre. Det er en stor ære at bære netop denne pris. Jeg ved, at den kommende modtager, om nogen, har fortjent den. Og jeg ved, at alle der har fulgt festivalerne igennem årene, vil give mig ret.
Her er kun at sige: Et kæmpestort tillykke også fra mig fra sidste år."

Ole Bundgaard


Foto: Majka Bjørnager

Læs mere om overrækkelsen her.

Prisen blev ledsaget af et Anne-Mette Nyland-maleri: "The Tree and the Sea". Maleriet havde  Anne-Mette skænket til Venligboernes kunstauktion på Borups Højskole til fordel for de uledsagede flygtninge, hvor jeg købte det - og syntes, at det måtte være det eneste rigtige at forære videre i denne fine anledning.


OM ALTRUISME (fra Wikipedia):

"Altruisme er både som efterlevet livsprincip og som etisk grundholdning det modsatte af egoisme. Som livsprincip eller væremåde er altruisme karakteriseret ved at gå op i andres ve og vel uafhængigt af, om det fremmer ens egne interesser. Den etiske grundholdning eller teori består i at reflektere over og forsvare altruistiske handlinger fx ud fra en religiøs tanke om næstekærlighed eller ud fra filosofiske principper og idéer.

Nogle forstår altruisme som en fordækt egoisme, idet den glæde, som det altruistiske individ får ved at fremme andres interesser, ifølge teorien om fordækt egoisme er uundværlig for altruisten, og uden den glæde ville egoismen vise sit sande ansigt. Andre ser en sådan teori om altruisme som udtryk for et forkvaklet syn på menneskets grundlæggende relationer til andre og den menneskelige psykologi i det hele taget. Fx virker det absurd for mange, at vi altid skulle have en egoistisk bagtanke ved at hjælpe selv i vores nærmeste relationer mellem forældre og børn eller søskende imellem. Uanset hvad lægger fortalere for teorien om fordækt egoisme ofte sit fokus på mennesket som et rationelt tænkende væsen, mens kritikere snarere fremhæver det emotionelle aspekt ved det at være et menneske."



Anne-Mette Nyland-maleri: "The Tree and the Sea".

Året efter - i 2019 -  var prismodtageren Thulla


Foto: Majka Bjørnager

Læs mere om overrækkelsen her.

Her er et uddrag fra overrækkelsestalen:

"Men noget af det jeg især holder meget af ved dig, Thulla, er, når beder dig om at lave noget, laver du aldrig det, jeg beder dig om. For det er altid anderledes og meget bedre end det, jeg beder dig om. På den måde er du ganske unik."


"Den gyldne by", 50 x 60 cm tryk med passepartout, flerfarvet, nummeret og signeret 



Foto: Majka Bjørnager


Tidligere PRISMODTAGERE:

Ole Bundgaard* (2018)

Thulla*  (2019)

?  (2022)


*Begge medvirker til festivalafslutningen 

af FORVANDLING eller ej

*


Ingen kommentarer: