Guitaristen Mikkel Andersen sætter musik til digte af
Christina Munk
og
Anna Sophie Thalbitzer Lübeck
på 2. festivaldag i
Global Art Gallery
i Vanløse.
Christina Munk har allerede medvirket på to tidligere festivaler.
Læs mere: "Jeg drømte om..." (2021)
og hør podcasten: "Om at leve med sin sårbarhed". (2019)
Her er det første af hendes digte, som hun selv læser på festivalen:
Digt skrevet i 2017
Lyset
Lyset
Løftede
hende
op
Hun ville
hen
til et
sted
hvor alt
var mørkt
og
stille
Et sted
hvor lyset
kunne gøre hende
til
intet
Anna Sophie Thalbitzer Lübeck. Foto: Sune Meisner (fra "Dit blik mit syn", Glad Teater)
Anna Sophie Thalbitzer Lübeck har allerede medvirket på to tidligere festivaler.
Første gang sammen med Richard Andersson og Laura Kamis Wrang i en fortalt og sunget fortælling, hvor Anna Sophie bl.a. sang "Under the rainbow".
Sidste år læste hun digte uakkompagneret.
Her er det første af hendes digte som hun selv læser på festivalen:
REJSEDRØMME
Åh at kunne rejse langt væk!
Fra kulde, sygdom og elendighed,
Ned til et sted med varme,
Anderledes kultur,
Eksotiske stemninger,
dufte!
Alle de steder jeg gerne vil hen
Og som jeg endnu ikke har betrådt,
Kalder på mig:
Hawaii,
Afrika,
Argentina,
Sydamerika generelt,
Indien, Babados,
Syd-Korea, Japan,
Sydstaterne i USA (Florida inkluderet!)
Thailand, Brasilien - og så Israel, for at bade i Det Døde Hav!
Måske Palæstina? For at lære historien bag Krigen lidt at kende.
Kan jeg mon overhovedet få lov til at rejse langt væk igen?
Kan jeg mon nogensinde få lov at rejse så meget at jeg længes hjem?
Jeg ved, det vil heale min rastløse sjæl,
at opleve de anderledes gode og festlige stemninger,
Der også er forbundet med andre og forskellige kulturer!
De mere jordnære, sorgfulde ting på øerne og i landene,
Vil give stof til både eftertanke, inspiration og spændende fortællinger.
Gud, hvor jeg længes efter at kunne opleve glæden ved at rejse langt væk - især med fly - igen!
Måske en jordomrejse ville være godt ...
Jeg mangler blot en kæreste at følges med
... Der er nok ikke andre der vil det med mig.
Til Rummet vil jeg også gerne hen engang,
Mon jeg nogensinde vil nå dertil
I min levetid?
Jeg tror og håber virkelig på det.
*
Anna Sophie halbitzer Lúbeck er også uddannet skuespiller fra Glad Teater, og det har man mulighed for at opleve, når hun senere samme dag læser uddrag fra Stig Dalagers roman "Rejse i blåt" om H.C.Andersen (læs mere her).
Anna Sophie er også en ferm sanger - og det giver hun en prøve på til afslutningen af dagens program, hvor trioen Rosenvinge, Christensen & Svennevig spiller sammen med saxofonisten Ole Bundgaard.
Mikkel Andersen
Første gang var sammen med Radmila Rajic som akkompagnement til tre Garcia Lorca-sange. Sidste år medvirkede Mikkel dels sammen med Hanne Skov i HF Prøvestenen på Amager og som solist i Salonen på Østerbro, hvor han fremførste Louis Aguirres "A Souls Journey”(født 1968, på Cuba), der er skrevet til Mikkel. Det er et legende og meget pågående værk for guitar og stemme, der på forunderlig vis fører lytterne et helt nyt sted hen, hvor de færreste har været før. Læs mere og hør podcasten med Mikkel, optaget i Casa de la Guitarra på Amager.
Mød dem alle tre på 2. festivaldag
i Global Art Gallery i Vanløse,
tirsdag den 9. august 2022 kl. 15-21.
Mikkel Andersen medvirker ligeledes på
3. festivaldag i Salonen på Østerbro,
torsdag den 11. august 2022 kl. 19-21,
hvor Mikkel runder aftenen af på sologuitar.
Læs mere om festivalen
*
Ingen kommentarer:
Send en kommentar