Viser opslag med etiketten Poul Parsberg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Poul Parsberg. Vis alle opslag

tirsdag den 2. juli 2024

Mød fire litterære giganter på festivalen: Dostojevskij, Kafka, Dickinson og Johannes V. Jensen




Johannes V. Jensen (1873-1944)


Poul Parsberg fortæller om Johs. V. Jensen:

”Alle kender vel “Kongens fald”, men har Johannes V. Jensen skrevet om queer????
I 1936 skrev han en novelle om dette emne. Ud over det, handler den om naboskab, had, kærlighed og masochisme.
Beskrivelsen af miljø og personer er, efter min menig, forrygende og han formår på 4 sider at få os rundt i hele følelsesregistret.”
Så glæd jer til 11 minutter i selskab med J. V. Jensen, og skuespilleren Poul Parsberg.

Oplev det på 2. festivaldag

tirsdag den 6. august kl. 15-20

i GLOBAL Art Gallery i Vanløse

Se program for dagen


Skuespiller Poul Parsberg.



Frans Kafka (1883-1924)
Andy Warhol (1980)


Stig Dalager fortæller om Franz Kafka:

I 2024 er det 100-året for den tysktalende, tjekkiske forfatter Franz Kafkas død. Kafka har kun udgivet ganske lidt, men han læses stadig over hele verden og er mere aktuel end nogensinde - også blandt yngre læsere. Hvorfor, hvem var han, og hvad gør ham til noget helt særligt? Det får man indtryk af i romanen "Kærlighedens spøgelser" af Stig Dalager, der er 1. del ud af tre om  Franz Kafka.  

Der er en anmeldelse på vej. Læs uddrag af anmeldelsen.

Oplev det på 3. festivaldag

torsdag den 8. august kl. 19-21

i Salonen på Østerbro

Se program for dagen


Forfatter Stig Dalager.



Fjodor Dostojevskij (1821-1881).

.

Birgitte Hesselaa beretter om Fjodor Dostojevskij:

"Det døde hus" er Dostojevskijs beretning om livet i en lejr i Sibirien, som han selv lærte det at kende igennem fire år som fange, dømt for statsfjendtlig virksomhed. Her mødte han repræsentanter for hele det russiske samfund og alle dele af landet. Her lærte han det almindelige folk at kende på en måde, som ingen af hans samtidige forfattere havde mulighed for. Og han mødte alle typer af forbrydere, fra den unge, uskyldigt dømte til massemorderen. Tiden i lejren satte dybe spor i resten af forfatterskabet, hvor forbrydelsen og det, han kaldte ”forbrydelsens psykologi” er hovedtemaer. Men "Det døde hus" er også en læseoplevelse i sig selv og indgår i den russiske fængselslitteratur – en særlig russisk genre – som et af dens største værker.

Oplev det på 3. festivaldag

torsdag den 8. august kl. 19-21

i Salonen på Østerbro

Se program for dagen


Forfatter & dramaturg Birgitte Hesselaa.



Emily Dickinson (1830-1886).

Bente Clod fortæller om Emily Dickinson: 

43 år har forfatter Bente Clod (født 1946) tilbragt sammen med Emily Dickinsons digtning. Det har ført til oversættelsen af Dickinsons digte med udgivelsen "På min vulkan", (2005/2016) og romanen "Emily Dickinson. Skrift og Drift" (Gladiator, 2023). Emily Dickinson (USA 1830-1886) levede i Amherst, Massachusetts, men hendes digtning har siden spredt sig til store dele af verden. 

Læs mere, hør podcast og se anmeldelse.

Oplev det på 2. festivaldag

tirsdag den 6. august kl. 15-20

i GLOBAL Art Gallery i Vanløse

Se program for dagen

 

Forfatter Bente Clod.
Foto: Michael Svennevig.

*


Læs mere.
*

lørdag den 13. februar 2016

Flere glimt fra Festival om fortællinger & livshistorier - Dag 6, 7 & 8

6., 7. & 8. festivaldag
Søndag den 7.2./mandag den 8.2./ tirsdag den 9.2. 2016

- Fotos: David Blazek -
 




 

Glimt fra Festival om fortællinger & livshistorier - Dag 6, 7 & 8

              
6. Festivaldag
Søndag den 7. 2. 2016
 
 - Fotos: Jens Bitsch Larsen -
 

Helene Egelund læste op fra "SVANEVINGER" af Stine Bitsch-Larsen, der var i samtale med Michael Svennevig.



Bogens afrikanske afsnit blev musikalsk forstærket af de fire gæstemusikere fra Ghana:
Alfred Tamakloe (percussion), Sam Takyi (guitar), Emmanuel Bondzi Koomson (taletromme)og Francis Kweku Osei (guitar).


 
Emmanuel, i midten omgivet af Sam og Francis, spillede på Stines hjembragte "taletromme" som hun fik i gave af høvdingen som hendes doktorbror havde helbredt.

 
Alfred fortæller om afstanden mellem Ghana og Congo.


Sam spillede på guitar og afrikansk træxylofon.
 
                     
7. Festivaldag
Mandag den 8. 2. 2016
 
 - Alle øvrige fotos: David Blazek -
 

Louise Adrian og Exit Hans fra Fangekort spillede og sang - og fortalte om indespærrede drømme og om hvor svært det er at komme ud igen efter afsonet dom.


Lisbeth Holdt Jørgensen fortalte om at arbejde med stemmen
Sammen har de lavet forestillingen FRANZ PANDER.
 
Lisbeth havde en gæst med: Lars Andersen.


Sammen har de lavet forestillingen FRANZ PANDER, baseret på en novelle af samme navn af Herman Bang. Ja, faktisk er det hele teksten. Der er ikke ændret ét ord.

 
Efter spisningen opførte Monsieur Andersens Turné Teater FRANZ PANDER
 
----------------------------------
 
8. Festivaldag
Tirsdag den 9. 2. 2016
 
 
Betina Birkjær fremførte radiostykket PIANO og læste op fra sin debutbog "Roman i fire årstider".



Henrik Juul Jensen fortalte om romanen "Støj og stilhed. En bedemands rejse" og læste op fra romanen, der handler om en operasangerinde fra Sarajevo, der flygter til Danmark. Men fortiden flygter med.

 
Radmila Rajic er sangerinde fra Sarajevo, der har uddannet sig til operasangerinde ved konservatorierne i Ålborg og København. Radmila fortalte om hvordan hun via musikken har kunnet stå fast og også kunstnerisk overleve det hun har været igennem.



Birgitte Prins fremførte Tomas Lagermand Lundmes monolog om LIV. Det var 2. del ud af 3.
 

Irene Pedersen fortalte om romanen "Gale hunde", og om hvordan det hele startede en dag i svømmehalen på Østerbro, hvor hun overværede hvordan en mand forsøgte at drukne en kvinde.
Poul Parsberg læste op fra romanen.

 
Se flere billeder fra Dag 6, 7 & 8
 
Se også fotos fra:
 

mandag den 18. august 2014

Se billederne: Festivalweekend om drømme og visioner 2014 - på Vesterbro


 
Foto: Lis Vallentin

 
Skulpturværksted i Træstubben, Vesterbro Naturværksted:
Det var en fornøjelse at opleve hvordan de besøgende børn og voksne i begyndelsen se sig rådvilde rundt efter vejledende assistance, for senere at give sig materialerne i vold. Snart efter var de fordybede i det, der tog form og blev til selvstændige små mesterværker som de med synlig stolthed kunne fragte med hjem om eftermiddagen.
  


 
 
Se flere fotos fra Skulpturværkstedet.


 
 
 
 
 
 
 
 
 





Egentlig skulle musikken have været ude i gårdhaven, men regner gik os til at søge indenfor, hvor vi havde fornøjelse af Bøtterns Frølund Duo, der spillede mange af de numre der kommer med på Louise Bøtterns solo-cd, hvor Catrine Frølund medvirker på piano.




 
"15 år - ude på kanten". Den kurdiske digter Alan Pary byder velkommen til sin første fotoudstilling, hvor han udstiller 15 fotos i Apostelkirken. Ét for hvert år han har været i Danmark
 
 
Foto: Alan Pary
 
Den afghanske forfatter Taiba Sohaila læser sit digt "Mine rødder" på farsi


akkompagneret af Thulla, der spillede på theremin (hør mere om det særprægede luft-instrument under teaterfestivalen Teater i Træstubben den 1.9.14).


Skuespiller Poul Parsberg læste bl.a. den danske oversættelse af "Mine rødder".
Taiba Sohaila havde dedikeret og skrevet et hyldestdigt til forfatteren Pia Sigmund, der også medvirkede, der blev læst af Poul Parsberg, der også læste et uddrag fra Pias skildring af Taibas families flugt fra Afghanistan til Danmark sådan som hun har skildret det i bogen "Feride og Erdogan - fra Tyrkiet til Køge".
 
 
 
Læs mere om romanen "Jens" af Rubén Palma.
Her er et forfatteren til højre ved åbningen af fotoudstillingen tidligere på dagen.
Rubén Palma fortalte om romanen og skuespiller Birgitte Prins læste tre uddrag fra bogen.
 
 
Sam Nik fortalte om hvorfor han har dedikeret sin historie til "den brændte generation". Første del af hans livshistorie udkom samme dag, i romanform af Michael Svennevig. Skuespilleren Ditte Marie le-Fevre læste to korte uddrag fra romanen "Persiske ørne, der er baggrunden for teaterstykket "Den persiske ørn", som hun har instrueret. 
 
 Skuespilleren Hilal Lamaa fremførte prologen  (Se trailer) . Premiere den 31.8. i Træstubben). Læs boganmeldelse .
  
 Efter pausen havde præst Niels Nymann Eriksen en samtale med fotograf Kristian Sæderup med udgangspunkt i de 5 store farveportrætter som Kristian tog på deres fælles tur til Bangladesh. Især fortalte Kristian om dette foto:
 
Forfatter og journalist Malene Fenger-Grøndahl om at formidle andres historier, og Poul Parsberg læste uddraget fra dagens anden udgivelse: "Ude på kanten, portrætsamtaler om at turde", hvori Malene har en tekst med om en torteret sufi som hun engang interviewede - en tekst om ikke tidligere har været trykt.


Billedkunstner og forfatter Alice Maud Guldbrandsen og naturvejleder Lis Vallentin fortalte om deres rustskulpturer, der udsmykkede kirkerummet og som Luna Worsøe Mollerup bagefter dansede til - med musik hun havde komponeret til lejligheden.

 
 
Se billedserien om hvordan skulpturerne i kirken blev til - og om forberedelserne til dagen.


Aftenen sluttede med en samtale med forfatteren og sangeren Pia Raug, der læste uddrag fra romanen "Bristepunktet".
 
  Hun læste bl.a. et uddrag om de skulpturer, der pryder romanens omslag

og afsluttede aftenen med at synge et af numrene fra "det" med tekst af Inger Christensen. Det blev sunget á capella (ligesom på pladen) og voksede sig til en stor smuk, voldsom, lyrisk sluthymne som fællessang i kirkerummet. Baseret på et digt med bare tre ord: "Livet er helligt".

    Tak til alle de medvirkende, der har gjort denne dag mulig
- og også til dem der medvirkede dagen efter i gårdhaven hos Dansk PEN. Mere om det her
 
 Foto: Lis Vallentin