En roman om Franz Kafka, Bind I
På omslaget
af 1. bind af Stig Dalagers flerbindsværk med titlen, KÆRLIGHEDENS SPØGELSER,
kigger Franz Kafka ud på beskueren. Det er et næsten hypnotisk foto, hvor han er
en ganske indtagende ung mand. Hans hvide skjortekrave og slips indikerer, at
han måske er ældre, end man først ville tippe ham til. Der er et lille smil i
mundvigene, men det er øjnene, der har denne næsten hypnotiske virkning. På én gang
både et naivt, infantilt blik, men også øjnene på et gammelklogt barn, der har
set det hele. Det gør næsten ondt at holde hans blik fangen. Det virker forpligtende.
Det virker, som om man kan se lige ind i sjælen på ham. Og det kan man måske
også.
I romanens
første bind griber Stig Dalager fat i Franz Kafka (1883-1924) og fastholder
blikket. Fortællingen er inddelt i korte 1-2-3 siders afsnit, hvor der hele
tiden springes i tid. Hans første erindringer blandes med, hvad der
formodentlig er nogle af de sidste, for han blev kun 40 år. Det udspiller sig
før og efter forrige århundredeskifte. En tid, hvor verden var i opbrud, og
hvor den nye og gamle verden tørnede sammen, frem mod 1. verdenskrig videre
frem mod det, der senere kulminerede med 2. verdenskrig.
I starten virker
det overvældende så hurtigt og voldsomt at blive slynget ind i hans liv, men
det er skrevet, så han som menneske og kunstner står tydeligt for os. Centralt
skildres kampen for at nærme sig kunsten, der bliver det gennemgående for
Kafka, der følte sig spændt ud mellem sit kontorarbejde som jurist i dagtimerne
og hans arbejde som forfatter bagefter. Det var svært for ham at få de to sider
af tilværelsen til at smelte sammen. Ikke mindst eftersom han var en så langsom
og omhyggelig forfatter. Tilmed var han umådelig selvkritisk, og havde det ikke
været for vennen Max Brod, der gemte hans udkast og historier, havde vi antagelig
slet ikke haft hans forfatterskab i dag.
I dag befinder
Kafka sig blandt de forreste på det litterære parnas, men det var ganske
anderledes i samtiden. Det forstår vi tydeligt, alt som hans familiære og skolemæssige
baggrund rulles op for os. Let har det ikke været, og alligevel tegner romanen
nye sider af Kafka, så vi har mulighed for at møde en Kafka, der trods sin
enspændernatur stadig rækker ud efter os, hvilket står i kontrast til det
næsten stereotype billede af ham vi har i dag. For alting ved ham var ikke
”Kafkask”.
”Han er en fabelagtig blindeskriftslæser. Jeg skylder ham
meget. Han ved alt om det at forvandle sig til noget andet end det som
omgivelserne forventer af en, og samtidig holde fast på sig selv, selvom man må
betale en pris.” (side 38)
”Hans egen grimhed forvandler selv en skræddersyet jakke
til en las, også af hensyn til det fine tøj, som en skrædder måske har brugt al
sin flid og dygtighed på at sy og fabrikere, nægter han nu at tage nyt tøj på
for i stedet at iklæde sig sit sædvanlige lurvede tøj, der går i et med hans
utiltalende udseende.” (side 64)
”Spændetrøjen har han følt sig tvunget til at vælge efter
at have gjort op med sig selv, at jurastudiet er det studium, der bedst
korresponderer med den ligegyldighed over for et valg af profession, som han
lige siden barndommen har haft en forudanelse om. På dette område er han
fortabt og forventer sig ingen redning, blot at hans forfængelighed ikke bliver
alt for såret.” (side148)
Det nære og
meget varme venskab med Max Brod står centralt i beretningen. Det virker stærkt
og ubrydeligt, indgået tidligt og ungdommeligt forstærket, mens de begge står
på spring, mens voksenlivet tårner sig op foran én – og venskaber kan have en
særlig tendens til at tegne og rumme alt. Det er det eneste, der er at holde
fast i, eftersom alt andet er så svært at gribe om. Mødet mellem dem er rørende
beskrevet. Som den første bestøvning. Den første kontakt med en ven, en
forbundsfælle i livet. Desuden er det Max Brods skyld, at vi over hovedet
beskæftiger os med Kafka i dag. Uden hans brud på Kafkas ønske om at alt skulle
destrueres, når han døde, ville vi ikke have værkerne. Men dette er at foregribe
begivenhedernes gang, for så langt strækker første bind sig slet ikke.
Personligt interesserer jeg mig ikke for diskussionerne om zionisme kontra
socialisme, der indgående drøftes, men til gengæld er jeg glødende interesserer
i portrættet, som Dalager formår at give af den sammensatte hovedperson.
Det har selvsagt være en udfordring for Stig Dalager at skulle gribe om Kafkas liv og værk, for Dalager er den store humanist, det har han bevist gennem et langt og mangefacetteret litterært liv, hvor håbet om noget bedre er gennemgående, hvad enten det handler om romaner, essays, digte eller drama eller mere dagsaktuelle kronikker. Mens Kafka var meget mere dyster, men samtidig også en rendyrket drømmer, og det er drømmen som begge forfattere har til fælles. Men det er netop også noget af det spændende og dragende ved første del af flerbindsværket, for i romanen brydes temperamenterne, og det er tydeligt at Dalager går langt for at møde Kafka, der har efterladt sig mange dagbøger, der inkorporeres i teksten ligesom Kafkas andre værker. Det hele centrifugeres og ud af dette kommer der dette dragende første bind af KÆRLIGHEDENS SPØGELSER.
Stig Dalager
KÆRLIGHEDENS SPØGELSE
Roman om Franz Kafka, Bind I, 366 s.
EC Edition, 2024
Redaktion:
Birgitte Møller Balladone
Omslag:
Anne-Lone Krogh Møller
Grafisk tilrettelæggelse: Per H. Jacobsen
Mød forfatter Stig Dalager
torsdag den 8. august kl. 19-21
i Salonen, Østerbrogade 222
på Østerbro
*
Læs uddrag fra de øvrige anmeldelser:
.jpeg)
.jpeg)
