Tegning: Thore Bjørnvig Foto: Niels Christiansen (af Thore Bjørnvig)
Digtsymfonien
Men, og kvinder
opføres af de tre hvide, midaldrende og cis-kønnede digtere
Morten E. Nørskov,
Kenneth Krabat
og Thore Bjørnvig.
De skriver: "Men det er enkelt. Men det
er sammensat. Men du har hørt det hele før. Men, men. Men du findes. Men der er
altid et "men" og det er her verden skabes i en kakofoni af
stemmer. Digtsymfonien består af tidligere udgivne og helt nye tekster skrevet
af digterne. ”
Tegning:
Thore Bjørnvig
Thore har valgt tre små digte fra hver især. Det første er
Thores, det andet et let sammenført pluk fra Kenneths længere dialogtekst, det
sidste et lille digt af Morten. Alle indgår i liveshowet. Og han tilføjer:
”Og jeg ved heller ikke, om det giver mening at sætte vores respektive navne
under teksterne? Det ligner jo næsten et samlet digt i sig selv. ”
Tegning:
Thore Bjørnvig
I går så jeg dig stå i døråbningen
som en skikkelse af en skikkelse
af den skikkelse du er.
Men du var helt tydelig
rammet ind af karmen
og din krops konturer
som smyger sig om dig
som kølig, klart artikuleret
forårsluft.
_____
alt kunne sådan set
handle om hende og alt
handler sådan set
sådan bryder livet sammen
sammen sådan altid
det er altid
sådan
det er altid
hvis nu hun og jeg hvis
nu hun og jeg
______
fra kastrup mod københavn
skruer jeg æblerne ud
af kraniets fatninger
og kaster dem
på det kølende landskab
længe efter
står hun
i virkeligheden
og hævder på sin stille måde
at de brænder endnu
Tegning:
Thore Bjørnvig
Morten har sidst udgivet PT Akut (forlaget Helle, 2018, lydbog), Kenneth meta-novellen ELEVATO v. 1.81 (nyenova.no, 2023) og Thore Pater familias (forlaget Attika, 2022). Men, og kvinder er en ny måde at arbejde sammen
på, som udfordrer gængse rammer og grænser og tager lytterne med på en rytmisk
rejse gennem tid og rum.
Oplev
liveshowet og digtsymfonien
Men, og kvinder
med digterne
Morten E. Nørskov, Kenneth
Krabat og Thore Bjørnvig
Fredag den 4. august 2023 kl. 16-21
i HF Prøvestenen på
Amager
(Artillerivej 174/Kardinalgangen 3)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar