Om
værket ”Mem û Zîn”
Det
poetiske værk ”Mem og Zin”, der er nedfældet på skrift af den kurdiske filosof
og digter Ehmede Xani i 1692, er en kurdisk klassiker på 2656 kupletter, som
udgør den største kulturelle fællesnævner for kurderne, der i dag udgør et
undertrykt, splittet og forfulgt folkeslag, der er spredt i næsten alle
verdenshjørner.
Kurdernes
lyriske nationalepos udgør et modstykke til Shakespeares "Romeo og Julie". Dog er
værket ikke kun en kærlighedshistorie, da det også fremstår som et stykke
kulturarv, der udover at give læseren en indføring i kurdisk historie og kultur
også tegner et fuldt udfoldet helhedsbillede af sin samtid set fra et
mellemøstligt perspektiv.
Ehmede
Xanis poetiske fortælling henter sin inspiration fra og bygger på det kurdiske
sagn, Meme Alan, der gennem århundreder er blevet fortalt videre fra
generation til generation af såkaldte “dengbejer”, det vil sige sagnfortællere,
historiefortællere og visesangere.
I
værkets første del giver Ehmede Xani udtryk for sine forestillinger om mange
forskellige emner, der spænder fra religion over astronomi og musik til
botanik, og også om, hvorfor kurderne som et splittet folk bosat i forskellige
lande ikke kan blive en samlet nation med egen regent og eget flag.
Anden
del af hans værk udgøres af kærlighedshistorien Mem og Zin, der udgør det
kurdiske modstykke til Shakespeares Romeo og Julie og det danske sagn om
Hagbard og Signe.
Mem
og Zin af Ehmedê Xanî er et kernestykke i kurdisk litteratur, der nu udgives for
første gang i komplet gendigtning på dansk, idet der også er tale om en førstegangsudgivelse
på et skandinavisk sprog.
Om
oversætteren
Orhan
Dogru, født 1968 i Tyrkiet, har skrevet flere kulturhistoriske bøger med afsæt
i kurdisk, tyrkisk og dansk kultur og er forfatter til romanen ”En Nydanskers Kontrabog”. Orhan Dogru har endvidere oversat en række store tyrkiske og
kurdiske forfattere og digtere. Orhan Dogru tænker og drømmer på tegnsprog,
kurdisk, tyrkisk og dansk, ligesom han også selv skriver digte.
Læs oversætterens forord
(som PDF).
Læs
et uddrag:
Den blide åkandes frø fik Du til at
spire
Og Du lærte planten at være ét med
solens kreds.
Og ligesom Du valgte cypressen som den
højeste vækst,
Gav Du påfuglen bedrøvelighed, men
misundelse for sin skønhed.
Ligesom Du for længe siden skabte
roser ud af torne,
Fik Du nattergalen til at blive
vanvittig af lidenskab.
Ligesom Du gav rosen dens yndige røde
farve,
Beåndede Du nattergalen med melodisk
sang.
Du gav kærtegn dens strålende lys,
Og drog møl, elskovsdrukne, mod
undergangen.
Ligesom Du optændte den elskede med
begær,
Førte Du også den forvirrede elsker ud
på vildveje.
(side 23)
Indgår
i serien
*
Ingen kommentarer:
Send en kommentar