Eva, Nynne og Lea.
Hør om hvordan det er gået
med deres fælles vandreudstilling,
der har været rundt siden 2020
- og som stadig er på vandring.
ØJEBLIKKET BAG GLASDØREN
er titlen på udstillingen,
der bringer skitser, digte
og malerier
sammen.
Eva Billesbølle Tworek (f. 1957) og Nynne Tworek (f. 1992) er mor og datter, og deres
fælles udstilling handler om forholdet til deres henholdsvis datter og storesøster, Lea på 31 år.
Eva havde en tilsvarende vandreudstilling for 30 år siden, hvor hun på silke havde malet sin
lille datter, der var født med et kromosom for meget. Lea har Downs syndrom og autisme, og
udstillingen skildrer gennem farver og ord, hvordan forholdet til hende har ændret sig gennem
årene. På udstillingen skildres både de svære og de gode øjeblikke.
Hvor ordene fra Nynne Tworeks digtsamling, ”Glasdøren”, skildrer forholdet mellem at holde
fast og give slip, er udstillingens skitser og malerierne med overskriften ”Øjeblikket”, i højere
grad et blik på, hvad der er sket gennem årene. Der er mange øjne på billederne. De ovale eller
runde former går igen i de fleste af dem. Det er et blik på verden. Både ud på verden og ind på Leas
verden. Lea tilhører en minoritet, og er igen en minoritet inden for minoriteten. På mange måder kan
man sige, at vi som beskuere også får mulighed for at kigge ind på Leas hemmelige verden, for som
moren, Eva, forklarer, ville det være perfekt for Lea at være tilsløret. Hun er ikke glad for at træde
frem. Ligesom hun på flere af billederne er delvis skjult.
”Når hun og jeg
legede sammen
glemte jeg
hendes handicap”
"Engang lå jeg
på toppen
af en kompostbunke
med arme og ben
spredt og strakt ud
Homo Vitruvianus
kiggede mod himlen
der omfavnede kloden.
Dengang og nu
omfavnede jeg hende
hendes hyl
hendes vrede
hendes afvisninger
hendes kontrol
hendes egoisme.
Dengang og nu
omfavner jeg de mennesker
som får mit sind
til at slå knude
på sig selv.
Nu
forsøger jeg
at slippe."
Fra digtsamlingen ”Glasdøren” (2020)
af Nynne Billesbølle Tworek
Det er ærlige og direkte digte og billeder. Vi får lov til at komme med ind i familiens intime rum.
Derinde, hvor enhver fred er hårdt tilkæmpet, for der har været tidspunkter, hvor det hele har
været svært. Udstillingens mest ærlige men også uhyggeligste maleri giver et blik på tragedien,
hvor sindet er ved at gå i stykker, og hvor personen på billedet – måske Lea – eller i hvert fald
smerten er personificeret og kigger ud på os og skriger. Ved siden af hænger udstillingens vel
nok mest fascinerende maleri. Det skildrer et senere forløb, der heller ikke var let, men det var
trods alt overskueligt og overkommeligt. Farverne fortæller det, for det har en anderledes
dybde, er lysere og blidere i farvevalget.
Eva Billesbølle Tworek
Der er også enkelte portrætter af Lea, der fremstår tynget, og hvor hun konkret bærer et stort
øje oven på hovedet. Det er livets tyngde som hun bærer, hvad enten hun vil det eller ej. De
runde former går igen i billederne, for til sidst at blive gengivet i udstillingens afsluttende
maleri, hvor Lea for første gang træder frem som det fulde og hele menneske, hun nu er blevet.
Derved skildrer udstillingens maleriske del, hvordan et menneske bliver skabt, vokser og gror
til at blive selvstændig. Fra de første skitser til de efterfølgende malerier, hvor Leas
sindsstemning er forsøgt indfanget. I skitserne er det som om hun som en fritsvævende ånd er
forsøgt indfanget. Det er nærbilleder af hendes ansigt, hvor hun kigger forbavset ud på os.
Skitserne er foruroligende og spørgende. Hvad er et liv – og hvad skal vi med det, synes de at
spørge beskueren. På det afsluttende maleri er hun klar til at møde vores blik og fastholde
kontakten. Det er så at sige det sidste billede der følger os ud, og bliver dermed også en skildring
af det forløb, som familien og Lea har gennemlevet hver for sig og ikke mindst sammen. Men det
er også en fortælling om, hvad vi går glip af ved at fravælge mennesker med ekstra kromosomer.
Dermed træder udstillingen med sine ord, farver og billeder også ind i en diskussion om liv og
død og om retten til liv, der er et meget ømtåleligt emne, for hvem har egentlig retten til at
bestemme det? Derved bliver fortællingen om familien Billesbølle Tworek på sin egen
forholdsvis blide og smukke facon også et værdigfuldt blik på en meget større problematik end den,
der umiddelbart møder os.
”Mange har spurgt mig
om det har været hårdt
at vokse op med en søster
der har Downs
og autisme.
Ja
har jeg svaret.”
Fra digtsamlingen ”Glasdøren” (2020)
af Nynne Billesbølle Tworek
De ophængte digte skildrer øjeblikke i det fælles familieliv med Lea. Det er en sjælden og meget
sjælfuld oplevelse at følge Leas opvækst via digtene, der er ophængt mellem malerierne. Svævende
på transparente plastikplader akkompagnerer digtene udstillingens billedverden. De underbygger og
udbygger det, man kan opleve i billederne. Ord, stemninger, farver og motiver indgår i et raffineret
hele, der smukt fletter sig sammen.
Læs og lyt mere:
I 2019 fortalte Eva Billesbølle Tworek om sin tanker forud for udstillingen i en podcast med undertegnede forud for festivalen MØD VERDEN. I år blev det fulgt op af endnu en podcast i to dele, hvor Eva i 1. del, ”At fange øjeblikket”, fortalte om, hvad tankerne var resulteret i. I 2. del, ”Set igennem en glasdør” , fortalte datteren, Nynne Tworek, om hvordan digtsamlingen, ”Glasdøren”, var blevet til. Begge medvirkede på festivalen HVOR REGNBUEN ENDER i august 2020 i København.
Foto: Majka Bjørnager.
Fra Festivalen MØD VERDEN (2019) i Global Art Gallery, Vanløse.
*
Nynne Tworek & Eva Billesbølle Tworek
beskriver selv deres vandreudstilling med disse ord:
Udstillingen 'Øjeblikket bag Glasdøren' formidler i ord og malerier vores betragtninger
samt erfaringer med at være henholdsvis lillesøster og mor til Lea - kvinde pa 31 år med
Downs syndrom og autisme.
Vi har begge arbejdet uafhængigt af hinanden, og har nu sammen valgt at skildre vores
fælles knudepunkt. En skildring, der viser, at uanset hvilke forudsætninger livet giver os
hver især, vil der altid være ejeblikke, som kan forene os - hvis vi vælger at være åbne
over for dem.
Øjeblikket er derfor vores budbringer:
Det afgørende øjeblik
Det vellykkede øjeblik
Det urolige øjeblik
Det varme øjeblik
Det kritiske øjeblik
Det overraskende øjeblik
Det samvittighedsfulde øjeblik
Det ensomme øjeblik
Det empatiske øjeblik
Det kærlighedsfulde øjeblik
Udstillingens formsprog er udtrykt med Nynne B. Tworeks digtsamling "Glasdøren", og
malerier samt skitser af Eva M. B. Tworek.
---
Mød
Eva Billesbølle Tworek
& Nynne Tworek
på 2. festivaldag,
tirsdag den 8. august 2023 kl. 15-21
GLOBAL Art Gallery
Skalbakken 8A, Vanløse.
Udstillingen fortsætter sin vandring.
I august 2023 kan udstillingens frise opleves på Fredensborg bibliotek.
Den øvrige tekst er en opdateret og udvidet version af udstillingsanmeldelsen fra Espergærde Bibliotek i 2020. Se den oprindelige anmeldelse.
*
KÆRLIGHED?
Festival om drømme og fællesskab
5.-16. august 2023
5 bydele. 80 medvirkende
Læs mere på hjemmesiden
og læs om tankerne bag festivalen.
#festivalkærlighed
*
Ingen kommentarer:
Send en kommentar