Viser opslag med etiketten Mette Frank. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mette Frank. Vis alle opslag

lørdag den 21. december 2024

Anmeldelse: EN VRED KVINDE i Krudttønden

Foto: Robin Skjoldborg.

Da vi kommer ind, er der frithængende bøjler med 8 forskellige beklædningsdele, der hænger i en halvcirkel rundt om et lille gulvtæppe midt på scenen. Det er en enkel, men meget smagfuld scenografi, belyst med varmt rødt lys, mens der lyder dæmpet sang. Det er et rart rum at træde ind i. Man føler sig godt tilpas, så vreden er i hvert fald ikke at spore i scenografien.

Lidt efter kommer Ilham Herisi ind. Hun er en ung dansk/afrikansk kvinde, i slutningen af 20´erne, iklædt en sort heldragt, der straks giver associationer til en påklædningsdukke, der skal iføre sig de forskellige ophængte beklædningsdele i løbet af forestillingen - eller monologen som det er. Det fungerer som en god dramaturgisk inddeling af teksten.


Foto: Robin Skjoldborg.

Overskriften er identitet, racisme og feminisme. Ilham Herisi har selv skrevet teksten, som hun fremfører. Det er både hendes debut som dramatiker og som skuespiller.

På Robin Skjoldborgs flotte plakatfoto til forestillingen er hendes ansigt holdt halvt i skygge, mens hun holder den ene hånd op langs ansigtet. Hun kigger direkte ud på os. Ansigtet er åbent, men sørgmodigt med et afventende og insisterende blik. Hun er ligesom i forestillingen iført sort. Det er rart at kigge på, men det er også sorgfuldt. Det gælder også forestillingen. Jo, hun er vred, men vrede er mange ting. Hun tager direkte øjenkontakt allerede fra starten. Men hun er ikke bare vred. Vreden er hendes benzin, men hun vil meget mere end den - heldigvis.


Foto: Robin Skjoldborg (udsnit).

Hendes stemme er ikke stor, men insisterende, og hun trækker os til sig, mens hun holder os fast med blikket. Hun slutter med en fremstrakt hånd, så vreden er måske nok det vi først og fremmest møder, men det stopper ikke ved den. Det er hendes måde at vise os på, at hun har fået nok. Hun vil ikke bare leve i det billede, vi allerede har skabt os af hende som en ung afrikansk kvinde. Hun efterlyser, at vi møder hende sådan, som hun er, at vi ikke bare kigger på hende med vores allerede fastholdte indtryk af hende. Hun er så meget andet end det. Hun vil så meget mere end det. Hun vil have lov til at være her i sin egen ret. Hun er et selvstændigt individ.

Det er befriende, at hun ikke forskanser sig oppe på bjerget og bare nøjes med at være forurettet, for hun er også spørgende, og hun bliver ved med at spørge om, hvorfor vi holder hende udenfor?


Foto: Robin Skjoldborg (udsnit).

Feminismen får sine egne spark. Det kan jeg som mand ikke rigtig forholde mig til, men hendes anklage er meget mere generel, og det rammer og berører mig. Men ikke på nogen ødelæggende måde. Det er tydeligt, at Ilham Herisi er optændt af sin mission, og det er en imponerende iscenesættelse af den, vi møder i EN VRED KVINDE.

Teksten kommer lige fra hjertet og skildrer billeder fra et liv, hvor hun hele tiden har følt sig holdt udenfor og adskilt fra dem med privilegierne - altså alle os, der ikke selv er klar over, at vi er de privilegerede. Det er nødvendigt med dramatiske tekster som denne. Det befriende ved den er den afsluttende udstrakte hånd.

Hele 'sagen' er meget sympatisk, og selvfølgelig er det frækt af mig at komme med den påstand, at det er den kamp, vi alle kæmper ikke bare for at finde en plads i livet, men især vores egen plads.  Kampen for at finde os til rette og få den betydning for andre, som vi har for os selv. Det er den kamp vi alle har, men selvfølgelig er det frustrerende at skulle kæmpe med, at vi og omverdenen allerede har billeder af, hvordan vi sikkert er. Især når det står i vejen for et egentligt møde, hvor det er nysgerrigheden og den ægte interesse, der fører an.


Foto: Robin Skjoldborg (udsnit).

Forestillingen spiller selv på det. Ilham Herisi lader kvinden på scenen være somalisk, have rødder i Kenya og være født i Danmark. Ligesom hun selv er: en dansker. Der er tydeligvis mange fællestræk mellem de to, når hun skildrer fornemmelsen af sin medfødte skønhed, selv om det er langt senere, hun bliver bevidst om den. I folkeskolen var det kun blondinerne og brunetterne, drengene havde øje for. Hver morgen glattede hun sit hår for at bliver af med de medfødte krøller. I gymnasiet fik hun pludselig den opmærksomhed fra fyrene, som hun ikke havde mærket tidligere, men hvordan gebærde sig, når selvbilledet er skadet og præget af at blive ignoreret indtil da? 

Nu får hun pludselig en seksuel opmærksomhed, der alene går på hendes udseende. Som om alt andet allerede er sagt.

"Jeg er færdig med at undskylde min vrede!", står der fremhævet som citat på flyeren til forestillingen, hvor der også står, at det "ikke kun er en personlig fortælling - den bygger også på research og andres oplevelser som minoritetskvinde i dagens samfund. Ideen udsprang, da jeg reflekterede over spørgsmålet: Hvorfor  må kvinder ikke være vrede? Og hvordan er det for en afrikansk kvinde? Er hendes vrede ikke også legitim?"

Ilham Hersiri får gjort vreden legitim i løbet af forestillingen, hvor hun går fra at være noget, der er intet, og til sluttelig at iføre sig sin afrikanske identitet, hvor der er plads til hende. Hun er færdig med at føle sig udenfor. Færdig med at ville tilpasse sig noget, der ikke er hende. Færdig med at stå i skyggen af sig selv og andre. Nu er hun klar til at træde ud i lyset. Hun er ikke skabt til at stå i skyggen. Hun er klar til at træde ind på scenen - og det gør hun tydeligvis i EN VRED KVINDE. Så det, der startede med en vrede, bliver til en fortælling om at finde sig selv, båret frem af en oprigtig nysgerrighed og interesse for at indgå i en dialog. Lad os tage imod den invitation!

Diêm Camille har været dramaturgisk konsulent på forestillingen (og har også lagt stemme til de afspillede sentenser og spørgsmål, som hovedpersonen besvarer i løbet af forestillingen). Mette Frank har været scenisk konsulent. Rebecca Langley Jensen har været instruktørassistent. Lyddesignet er af Jakob Folke Ivarsson og lysdesignet er af Julian Simpson.


Foto: Robin Skjoldborg.

EN VRED KVINDE

af og med ILHAM HEISI

i Krudttønden, Serridslevej 2, 2100 Kbh. Ø.

18. - 22. december 2024

60 minutter

Monolog


Manuskript: Ilham Herisi

Dramaturgisk konsulent: Diêm Camille

Scenisk konsulent: Mette Frank

Instruktørkonsulent: Rebecca Langley Jensen

Fotograf: Robin Skjoldborg

Lyddesign: Jakob Folk Ivarsson

Lysdesign: Julian Simpson


Hjemmeside & billetter.

FB-begivenhed

*


Se også fortegnelsen 
over de øvrige 233 teateranmeldelser.

*



tirsdag den 16. juli 2024

VERDEN ER FULD AF VEJE: De lyriske festivalstemmer 2024

Fotos:Toh Gouttenoire, Helene Hernflo, Tina Lindop og Michael Svennevig.


Lyrikken rammer mig lige i hjertet. Den kan noget som ingen anden kunstform kan. Den kan konkretisere og forenkle virkeligheden, så man på et øjeblik forstår alt og ingenting. Men den kan også mangedoble og udmale det enkle, så det træder frem som det største og mest sande. Selv finder jeg stor inspiration i lyrikken og blandt lyrikerne. Det er grunden til, at der også i år er mange lyrikere med på festivalen. Særlig intenst bliver det til opvarmningen, hvor der er et tæt besat lyrik-program med stemmer fra nær og fjern kun afbrudt af sang og musik – og dukketeater til sidst. Her er festivalprogrammet dag for dag med al den medvirkende lyrik - sammen med de skuespillere (og en enkelt oversætter), der fremdrager ordene, når det ikke er digterne selv..


FESTIVAL-OPVARMNING: 
Torsdag den 1. august kl. 16-21
i Salonen, Østerbrogade 222 på Østerbro
Se programmet for dagen.



Karsten Bjarnholt

Karsten Bjarnholt (1944, Frederiksberg) er digter, og medvirker for første gang på festivalen – med sin seneste digtsamling: ”Det er dejligt”, 259 digte, der udkom i oktober 2023. Bjarnholt er uddannet fra lærerseminariet i 60'erne og fra Forfatterskolen under Poul Borum. Bjarnholt debuterede i Hvedekorn i 1966 og med sin første egen digtsamling ”Albert og Victoria” i 1970 på forlaget Arena. Bjarnholt var formand for lyrikerne i Dansk Forfatterforening fra 2010 - 2014.



ORHAN DOGRU

Orhan Dogru tænker og drømmer på tegnsprog, kurdisk, tyrkisk og dansk, ligesom han også skriver digte på disse sprog. For ham er det ypperste håb at væve drømme på tværs af disse fire sprog og en dag kunne drømme på alle disse fire sprog i en og samme drøm. Orhan Dogru er dansk-kurdisk/tyrkisk forfatter, oversætter og nu også debuterende digter med digtsamlingen, "En stikling af min kærlighed", der lanceres til festivalopvarmningen. Læs anmeldelsen. Læs også Orhans digt til festivalmaleriet (2024).
Samt anmeldelsen af hans romandebut: "En nydanskers kontrabog" (TSDK Forlag, 2021).


Foto: Tina Lindop
LISE KAMP DAHLERUP

Skuespilleren Lise Kamp Dahlerup har gennem 13 år været fast underviser på AFUK – Akademiet For Utæmmet Kreativitet. Lise har allerede medvirket på festivalen gennem flere år i samarbejde med forfatteren Birte Kont. Det har blandt andet resulteret i en stærk fremførelse af ”Ingen har ordet” – en fortælling om at være tæt på et menneske med sygdom. Sammen har de i 2021 fremført ”En refleksion over tiden”. Lise læser til festivalopvarmningen op fra Orhan Dogrus debuterende digtsamling, "En stikling af min kærlighed". Lise medvirker også i Vanløse og på Østerbro. Lise er en dreven oplæser og indlæser. Det har hun de sidste sæsoner bevist på utallige festivalpodcasts. Blandt andet på sidste års indledende podcast med festivaltekster, OM KÆRLIGHED. Læs mere.
Podcast, 2024. Læs mere.



Mohamad Kassam

Mohamad fortæller om at komme fra Jylland til København og om livet i gaderne. Men også om, hvordan konturerne af et nyt liv begynder at vise sig, da han er klar til at springe ud som lærerstuderende og digter. ”Jeg startede med at skrive, da jeg var 10-12 år, hvor jeg skrev nogle rap-tekster som jeg læste op for mine søskende. Jeg delte værelse med min storebror, der er næsten 10 år ældre. Han skrev også og det så jeg op til. Han var også i fængsel, da vi boede i Jylland, og når jeg besøgte ham der, læste han nogle gange op fra sin dagbog, og det gav mig lyst til også selv at skrive.”


Foto: Michael Svennevig.

Cindy Lynn Brown

Digteren Cindy Lynn Brown fortæller: ”Jeg er født i Århus og opvokset i en dansk/amerikansk familie, og har altid været et skrivende menneske og vidste allerede som 6-årig, at jeg ville være forfatter. Eller rettere forfatter og småkageopfinder.
Alle mine bøger er forskellige, fordi jeg arbejder tematisk og også sigter efter at udfordre mig selv formmæssigt i hver ny bog. Det, teksterne har til fælles, er at de ofte kredser om verden - dens mangfoldighed, skrøbelighed, rædsel og absurditeter". Læs mere og hør podcast (2024).


Mem Alani

Efter et forord, der efterlyser en ny vinkel på verden – og gerne en grøn én, tager Mem Alani (født i irakisk Kurdistan) os med til Cuba i romanen ”Paradiset lugter”. Mem Alani skriver godt. Sproget er veloplagt og spændstigt. I Cuba leder han efter glæden og finder den. I det efterfølgende afsnit om ”rettighederne” får vi en familiehistorie, der knytter sig tæt sammen med den kurdiske selvstændighedstanke. Selv om det er alvorligt, beskrives det let og muntert. I det efterfølgende afsnit er vi tilbage i København, efter at hovedpersonen, der er Mem selv, har været ude for en trafikulykke, som han intet erindrer om. Men det er tydeligt, at han har været udsat for noget voldsomt, for han kan ikke længere bevæge sig. Som om det ikke er nok, er bevidstheden om at være glemt af venner og familien knusende. Det står i stærk kontrast til livet, nærheden og glæden i de to foregående afsnit. Læs anmeldelse.


Foto: Michael Svennevig.

SALIM ABDALI


Den dansk/irakiske digter Salim Abdali læste sidste år op fra sin seneste digtsamling, ”Det hun er” til festivalopvarmningen. Digtsamlingen udkom på Det Poetiske Bureau i efteråret. Salim ser verden gennem nye briller. Selv har han betragtet verden med irakiske, danske, græske og kinesiske briller - så nu gælder det måske i højere grad om helt at tage brillerne af. Salim er forsker og digter, men også oversætter. I 2019 udkom hans digtsamling ”Alfabetmageren”. Bagefter udkom digtsamlingen, ”Kærlighed har ingen sprog” . ​Salim Abdali medvirkede også til festivalafslutningen sidste år, hvor danseren Peter Vadim improviserede til Salims oplæsning. Læs mere. Hør podcast (YouTube).
Læs også Salims bidrag til ET ANDET BLIK: Om Oman. Læs også Salims digt til festivalmaleriet (2024). 



Mia-Nelle Drøschler

Mia-Nelle Drøschler er uddannet billedkunstner fra Goldsmiths Fine Art i London (2010) og har udstillet i gallerier og på museer i Europa. Hun maler, tegner, installerer og skriver narrative lyriske tekster, som hun læser op udklædt som et af sine alter egoer i forbindelse med udstillinger. ”elsk elsk elsk” er Drøschlers første litterære værk, hvor hun forener billeder og ord i bogformat. Digtsamlingen udkom på Forlaget Silkefyret i 2023.



THOMAS AMMITZBØLL-BACH

Thomas Ammitzbøll-Bach er 57 år, elektronik-ingeniør, og underviser i programmering. Men der er en anden side af Thomas, for siden han var 11 år gammel, har han skrevet til skrivebordsskuffen. Skuffen er efterhånden svær at holde lukket, for de små tekster, digte, noveller og noveletter (korte noveller) har gjort oprør og forlangt at blive læst af andre. Skrivestilen er beskrivende, nøgtern med enkelte eksplosioner af ordbomber.
Umiddelbart inden et af sidste års festivalarrangementer henvende Thomas sig og spurgte om han måtte læse et par digte. Det fik han lov til og klarede det så godt, at det resulterede i, at han i år er kommet med i det officielle festivalprogram. Så velkommen til Thomas!



METTE FRANK

Skuespilleren Mette Frank læser uddrag fra Reza Farmands nyeste digtsamling "Verden er fuld af veje”, der endnu er uudgivet. Mette læste op sidste år på festivalen fra Reza Farmands digtsamling, ”Det er blodet der elsker” akkompagneret af Tom Sonntag. I år har de fortsat deres frugtbare samarbejde. Mette har tidligere på festivalen læst op fra "De Fire Djævle" eller "Les Quatre Diable", som Herman Bangs roman oprindelig hed - som Mette sammen med Petrine Agger omdannede til teaterforestillingen "Bang Unplogged". Hør podcast, 2018.
Podcast, 2024. Læs mere.



​REZA FARMAND

"Jeg skriver på persisk. Jeg skriver frie vers eller moderne poesi, som også bliver kaldt den nye poesi. Den moderne persiske poesi blev grundlagt af Nima Yushij (1895-1960). Han brød med den klassiske persiske digtning, både formmæssigt og indholdsmæssigt Han benyttede metrik og rim på en ny måde og gjorde oprør mod klichéer ved at skrive levende om ting, der omgav ham. Sidenhen er der opstået forskellige digtretninger i den persiske poesi. Jeg er ikke optaget af rim og versmål, når jeg skriver, men min poesi har en form for melodi, som formes når jeg skriver. Kimen af en idé opstår i et splitsekund, og den trækker som en magnet de passende ord til sig. I mine seneste digtsamlinger, som jeg har oversat til dansk, har jeg arbejdet tematisk. Sådan at jeg dvæler ved et emne, laver en slags poetisk brainstorm og udforsker det i fred og ro. Digtsamlingerne ”Min mor blev ikke smuk”, ”Parisiske digte”, ”Polardigte” og ” Duas stening” er således tematiske. Dette gælder også min digtsamling ”Det er blodet der elsker”. Gnisten, der tændte bålet, var en forelskelse, så begyndte jeg langsomt at udforske kærlighedens synlige og usynlige aspekter." ”Det er blodet der elsker” indgår i den digitale festivalserie ALVERDENS KÆRLIGHED. Læs mere. Festivalens overskrift er inspireret af Reza Farmand kommende digtsamling, ”Verden er fuld af veje”. ​Podcast, 2024. Læs mere.



BJØRNVIG & CHRISTIANSEN

Spoken word-duoen Bjørnvig & Christiansen består af musiker og komponist Niels Christiansen og lyriker Thore Bjørnvig. To gamle venner er indgået i et spritnyt samarbejde med titlen Vindens kartotek. Et sprogligt kamera flyder rundt i kosmos båret af cinematiske klangflader. En dobbeltudgivelse af bog og album venter til efteråret på Det Poetiske Bureau.


FESTIVALÅBNINGEN: 
lørdag den 3. august kl. 12-21
i HF Prøvestenen, Kardinalgangen 3, 2300 Kbh. S.
Se programmet for dagen.




REZA FARMAND

"Jeg skriver på persisk. Jeg skriver frie vers eller moderne poesi, som også bliver kaldt den nye poesi. Den moderne persiske poesi blev grundlagt af Nima Yushij (1895-1960). Han brød med den klassiske persiske digtning, både formmæssigt og indholdsmæssigt Han benyttede metrik og rim på en ny måde og gjorde oprør mod klichéer ved at skrive levende om ting, der omgav ham. Sidenhen er der opstået forskellige digtretninger i den persiske poesi. Jeg er ikke optaget af rim og versmål, når jeg skriver, men min poesi har en form for melodi, som formes når jeg skriver. Kimen af en idé opstår i et splitsekund, og den trækker som en magnet de passende ord til sig. I mine seneste digtsamlinger, som jeg har oversat til dansk, har jeg arbejdet tematisk. Sådan at jeg dvæler ved et emne, laver en slags poetisk brainstorm og udforsker det i fred og ro. Digtsamlingerne ”Min mor blev ikke smuk”, ”Parisiske digte”, ”Polardigte” og ” Duas stening” er således tematiske. Dette gælder også min digtsamling ”Det er blodet der elsker”. Gnisten, der tændte bålet, var en forelskelse, så begyndte jeg langsomt at udforske kærlighedens synlige og usynlige aspekter." ”Det er blodet der elsker” indgår i den digitale festivalserie ALVERDENS KÆRLIGHED. Læs mere. Festivalens overskrift er inspireret af Reza Farmand kommende digtsamling, ”Verden er fuld af veje”. ​Podcast, 2024. Læs mere.



METTE FRANK

Skuespilleren Mette Frank læser uddrag fra Reza Farmands nyeste digtsamling "Verden er fuld af veje”, der endnu er uudgivet. Mette læste op sidste år på festivalen fra Reza Farmands digtsamling, ”Det er blodet der elsker” akkompagneret af Tom Sonntag. I år har de fortsat deres frugtbare samarbejde. Mette har tidligere på festivalen læst op fra "De Fire Djævle" eller "Les Quatre Diable", som Herman Bangs roman oprindelig hed - som Mette sammen med Petrine Agger omdannede til teaterforestillingen "Bang Unplogged". Hør podcast, 2018.
Podcast, 2024. Læs mere.


2. FESTIVALDAG: 
Tirsdag den 6. august kl. 15-21
i GLOBAL Arts Gallery, Skalbakken 8 A, Vanløse
Se programmet for dagen.






REZA FARMAND

"Jeg skriver på persisk. Jeg skriver frie vers eller moderne poesi. Jeg er ikke optaget af rim og versmål, når jeg skriver, men min poesi har en form for melodi, som formes når jeg skriver. Kimen af en idé opstår i et splitsekund, og den trækker som en magnet de passende ord til sig. I mine seneste digtsamlinger, som jeg har oversat til dansk, har jeg arbejdet tematisk. Sådan at jeg dvæler ved et emne, laver en slags poetisk brainstorm og udforsker det i fred og ro. Digtsamlingerne ”Min mor blev ikke smuk”, ”Parisiske digte”, ”Polardigte” og ” Duas stening” er således tematiske. Dette gælder også min digtsamling ”Det er blodet der elsker”, der indgår i den digitale festivalserie ALVERDENS KÆRLIGHED. Læs mere. Reza Farmands nyeste – og endnu uudgivne – digtsamling har givet navn til festivalen: ”Verden er fuld af veje”. På festivalen fortolkes hans digte derfra af Mette Frank & Tom Sonntag (til festivalåbningen) og af Lise Kamp Dahlerup & Rubens Ballade (i Vanløse og på Østerbro). ​Podcast, 2024. Læs mere.


Foto: Tina Lindop
LISE KAMP DAHLERUP

Skuespilleren Lise Kamp Dahlerup har gennem 13 år været fast underviser på AFUK – Akademiet For Utæmmet Kreativitet. Lise har allerede medvirket på festivalen gennem flere år i samarbejde med forfatteren Birte Kont. Det har blandt andet resulteret i en stærk fremførelse af ”Ingen har ordet” – en fortælling om at være tæt på et menneske med sygdom. Sammen har de i 2021 fremført ”En refleksion over tiden”. Lise læser i Vanløse digte af Reza Farmand fra digtsamlingen: "Verden er fuld af veje" og uddrag fra Lucy Ludvigsens roman ”Kærlighed og kvindekamp” samt en monolog af Netka Elisabeth Bach & Michael Svennevig: "Mit hus i Sinai". Lise er en dreven oplæser og indlæser. Det har hun de sidste sæsoner bevist på utallige festivalpodcasts. Blandt andet på sidste års indledende podcast med festivaltekster, OM KÆRLIGHED. Læs mere.
Podcast, 2024. Læs mere.



Foto Michael Svennevig.

BENTE CLOD

43 år har forfatter Bente Clod (født 1946) tilbragt sammen med Emily Dickinsons digtning. Det har ført til oversættelsen af Dickinsons digte med udgivelsen "På min vulkan", (2005/2016) og romanen "Emily Dickinson. Skrift og Drift" (Gladiator, 2023). Emily Dickinson (USA 1830-1886) levede i Amherst, Massachusetts, men hendes digtning har siden spredt sig til store dele af verden. Læs mere, hør podcast og se anmeldelse (2024).




Karsten Bjarnholt & Ole Bundgaard

Sammen vil Karsten & Ole fremføre en lille suite med nogle tekster om Hr Bigandt med musik til. Karsten fortæller:" Hr. Bigandt var lærer på Frederiksberg i 1950-erne. Han uddelte nogle flade lussinger. Det er rigtigt. Men ellers er der ikke meget rigtigt i digtene om den ægte hr. Bigandt. Jeg bruger hans navn som model for en vaklende bevidsthed, bl.a. min egen. Hr. Bigandt er en model på usikker autoritet. Han var en lærer, der gav lussinger. Jeg bruger hans navn - nu mange år efter - som om, jeg var ham - med usikkerheden intakt. Hr Bigandt i mine digte er en model for voldelig usikkerhed. Min egen!"

Karsten Bjarnholt (1944, Frederiksberg) er digter, og medvirker for første gang på festivalen – med sin seneste digtsamling: ”Det er dejligt”, 259 digte, der udkom i oktober 2023. Bjarnholt er uddannet fra lærerseminariet i 60'erne og fra Forfatterskolen under Poul Borum. Bjarnholt debuterede i Hvedekorn i 1966 og med sin første egen digtsamling ”Albert og Victoria” i 1970 på forlaget Arena. Bjarnholt var formand for lyrikerne i Dansk Forfatterforening fra 2010 - 2014.

​Ole er alsidigheden selv i egen person. Han maler, han komponerer, han digter og han synger og spiller. Det er slet ikke det som Ole ikke gør, for han formår at favne over det hele. Måske fordi han er så god til at samarbejde, for det gør ham til en rigtig god sideman, hvis han da ikke selv er i fokus. Haiku-formen har lagt sig tæt om ham. Men saxofonen er heller aldrig langt væk - og penslen er det heller ikke, Ole var den første modtager af festivalens ALTRUISTISKE PRIS 2018.


3. FESTIVALDAG: 
Torsdag den 8. august kl. 19-21
i Salonen, Østerbrogade 222 på Østerbro.
se programmet for dagen.



Foto: Toh Gouttenoire.

HENRIK BODHOLDT

Da Henrik Bodholdt (1965) for 24 år siden rejste til Costa Rica, anede han ikke, at han skulle få en fremtid som kakaobonde. I dag har han egen chokoladeproduktion og satser stort på at lave chokolade ud over det sædvanlige. Sidste år debuterede Henrik med digtsamlingen ”Tropetanker” (Brændpunkt. 2023) og siden er der kommet endnu én. Her er et mango-digt fra debutudgivelsen, ”Tropetanker”:
Mango / med den mægtigste / mørkegrønne krone /blade i klaser / srakt lange /af kosmisk lys
Den fanger fugten / fra oceaners fortættede damp / med sin krumme ru bark / holder den sig mørk og våd / biller og larver…
Seneste digtsamling er "Skråplan" (Det Poetiske Bureau, 2024).



REZA FARMAND

"Jeg skriver på persisk. Jeg skriver frie vers eller moderne poesi, som også bliver kaldt den nye poesi. Den moderne persiske poesi blev grundlagt af Nima Yushij (1895-1960). Han brød med den klassiske persiske digtning, både formmæssigt og indholdsmæssigt Han benyttede metrik og rim på en ny måde og gjorde oprør mod klichéer ved at skrive levende om ting, der omgav ham. Sidenhen er der opstået forskellige digtretninger i den persiske poesi. Jeg er ikke optaget af rim og versmål, når jeg skriver, men min poesi har en form for melodi, som formes når jeg skriver. Kimen af en idé opstår i et splitsekund, og den trækker som en magnet de passende ord til sig. I mine seneste digtsamlinger, som jeg har oversat til dansk, har jeg arbejdet tematisk. Sådan at jeg dvæler ved et emne, laver en slags poetisk brainstorm og udforsker det i fred og ro. Digtsamlingerne ”Min mor blev ikke smuk”, ”Parisiske digte”, ”Polardigte” og ” Duas stening” er således tematiske. Dette gælder også min digtsamling ”Det er blodet der elsker”. Gnisten, der tændte bålet, var en forelskelse, så begyndte jeg langsomt at udforske kærlighedens synlige og usynlige aspekter." ”Det er blodet der elsker” indgår i den digitale festivalserie ALVERDENS KÆRLIGHED. Læs mere. Festivalens overskrift er inspireret af Reza Farmand nyeste digtsamling, der endnu ikke er udgivet: ”Verden er fuld af veje”. ​Podcast, 2024. Læs mere.


Foto: Tina Lindop
LISE KAMP DAHLERUP

Skuespilleren Lise Kamp Dahlerup har gennem 13 år været fast underviser på AFUK – Akademiet For Utæmmet Kreativitet. Lise har allerede medvirket på festivalen gennem flere år i samarbejde med forfatteren Birte Kont. Det har blandt andet resulteret i en stærk fremførelse af ”Ingen har ordet” – en fortælling om at være tæt på et menneske med sygdom. Sammen har de i 2021 fremført ”En refleksion over tiden”. Lise læser i Vanløse digte af Reza Farmand fra digtsamlingen: "Det er blodet der elsker" og uddrag fra Ahlam Kassems romanmanuskript "Fra Beirut til København", samt en monolog af Irene Pedersen, "Den første sne". Lise er en dreven oplæser og indlæser. Det har hun de sidste sæsoner bevist på utallige festivalpodcasts. Blandt andet på den indledende podcast med festivaltekster, OM KÆRLIGHED. Læs merePodcast, 2024. Læs mere.



FESTIVALAFSLUTNINGEN: 
Søndag den 11. august kl. 13-16
i Gårdhaven ved Dansk PEN, Dronningensgade 14 på Christianshavn.
Hvis det ikke er udevejr bliver det i Dansk Forfatterforening,
Strandgade 6 - et par gader derfra.
Se programmet for dagen.



Foto: Helene Hernflo.

BIRTE KONT

I anledning af 80-året for Oktober 43 læste Birte Kont et par af sine digte om afskeden og flugten til Sverige. Smerten fra dengang blev med ét helt nærværende. De digte fortjener at blive læst igen - og det sker til festivalafslutningen.
Birte Kont, (f. 1948), er forfatter og cand. phil. i litteraturvidenskab. Birte Kont skriver og holder foredrag om emner inden for sprog, litteratur, kønsforskning og kulturelle aktiviteter. Hun debuterede som børnebogsforfatter med "Den, der hvisker, lyver – en løgnehistorie fra dengang, der kørte sporvogne" (1994). Birte Kont har desuden specialiseret sig i Franz Kafka og har bl.a. skrevet "Skyldidentiteten hos Franz Kafka – et essay om en moderne jødisk tvivlers livtag med Loven" (2002). (Læs mere). Seneste udgivelse: "Ingen har ordet - en pårørendefortælling" (Brændpunkt, 2021). Har desuden bidraget til festivalbogen, ”Hånd-i-hånd. En antologi om fællesskabers betydning” (2024).


Foto: Michael Svennevig.

JESPER LÜTZHØFT

Jesper Lützhøfts digtsamling ”En savnsbundet rejsende” er tanker og ord, han har nedfældet under og efter rejser i Iran. Landet og menneskene har afsat lange spor i hans erindring som han har fastholdt i en fascinerende to-sproget digtsamling, der både er på dansk og farsi. Jesper Lützhøft er oprindeligt musiker, men har bl.a. været operachef på Den Anden Opera og producent mm. i Danmarks Radio.
Han debuterede som forfatter i 2012 med teksten til operaen Angelo af komponisten Lars Klit, og siden har han udgivet 10 bøger.
Han har skrevet tekst til i alt 6 operaer, hvoraf de tre er opført, den fjerde har premiere i 2025, mens den femte og sjette aldrig bliver til noget. Han er medlem af bestyrelsen i Danske skønlitterære Forfattere, og initiativtager til etableringen af Musikhuset København i det gamle Bymuseum på Vesterbrogade. Læs mere. Hør podcast.



Festivalens program:
Festivalopvarmning: 1.8.2024 (Østerbro)



tirsdag den 9. juli 2024

VERDEN ER FULD AF VEJE: Digteren Reza Farmand


Fotos: Ole V. Wagner og Michael Svennevig.

HØR PODCAST



Den iransk/danske digter Reza Farmand har været med på festivalen flere gange. Sidste år blev hele hans digtsamling, ”Det er blodet der elsker” læst op af 4 forskellige skuespillerinder på festivalens 6 dage, og fire af dagene blev den akkompagneret henholdsvis af Tom Sonntag og Rubens Ballade.

Inspireret af det gode samarbejde har de to hold af skuespillere og komponister arbejdet videre med teksterne fra Rezas kommende digtsamling, ”Verden er fuld af veje” – en digtsamling, der har navngivet årets festival

Reza Farmand fortæller om sin digtning:

"Jeg skriver på persisk. Jeg skriver frie vers eller moderne poesi som også bliver kaldt den nye poesi. Den moderne persiske poesi blev grundlagt af Nima Yushij (1895-1960). Han brød med den klassiske persiske digtning både formmæssigt og indholdsmæssigt Han benyttede metrik og rim på en ny måde og gjorde oprør mod klichér ved at skrive levende om ting, der omgav ham. Sidenhen er der opstået forskellige digtretninger i den persiske poesi. Jeg er ikke optaget af rim og versmål når jeg skriver, men min poesi har en form for melodi, som formes når jeg skriver. Kimen af en idé opstår i et splitsekund, og den trækker som en magnet de passende ord til sig.”

Rubens Ballade/Ruben Engelhardt, der i år medvirker på festivalen sammen med skuespilleren Lise Kamp Dahlerup, fortæller om sit møde med Reza digte:

”Jeg er fascineret af Rezas måde at skrive på. Ofte skal jeg tygge lidt på hans tekster - det kan jeg godt li’! De kreative, skæve og underfundige sammensætninger af ord og billeder vækker til eftertanke og undren. Mange af hans tekster er meget opfordrende, carpe-diem-agtige: “du skal ….” Det kan jeg godt lide, selvom det kan virke påtrængende, men jeg fornemmer altid en kærlighed til mennesker og livet i hans tekster. Jeg har selv dyrket lidt af det samme i min egen sangskrivning. Jeg glæder mig til samarbejdet med Lise og er spændt på, hvor vi ender med vores fortolkninger, som vi eksperimenterer os frem til i fælles improvisation og afprøvning og delvis fastlæggelse. Vi er netop gået i gang med de seneste digte, vi har fået af Reza fra hans kommende nye digtsamling, "Verden er fuld af veje" og som vi skal præsentere på festivalen i GLOBART ART Gallery i Vanløse og i Salonen på Østerbro. Det glæder vi os til.”

Skuespiller Lise Kamp Dahlerup supplerer: 

”Digtene er fantasifulde, de gør noget fysisk ved mig, jeg er vild med kontrasterne i billederne, de er lette, sanselige og fuld af undren over og kærlighed til verden og menneskene.

Jeg kan godt li´ sprogbruget "du bør begribe tiden", ”Bliv i takt med tiden", ”Tro på dig selv” .... - det er opfordringer, som grænser til krav, det er jeg vild med. Og hans udråbstegn gør noget rytmisk ved mig. "Hold dine ord evigt grønne". Og eet af højdepunkterne for mig er et af de nye digte, hvor der står:

Digt dit nu sådan

At fremtiden hører det

Nuet er fremtidens kongevej.

Det er suveræn digtning, han formår dét, som er rigtig svært for mange: at begribe og fange NU`ET, og sætte det i perspektiv til fremtiden.”

Skuespilleren Mette Frank, der medvirker til festivalopvarmningen - og festivalåbningen sammen med Tom Sonntag på klaver, fortæller:

”Mit eget møde med Reza Farmands poesi og Tom Sonntags musik har præsenteret mig for et helt særligt univers. Med det stærke visuelle, persiske sprog som grundlag i en sublim dansk oversættelse, åbner Rezas ord op for et kreativt arbejdsrum i mødet med Toms frapperende improvisationer på klaver. Det er et inspirerende sted at befinde sig, et sted, der udvikler sig hver gang, vi mødes. Evnen til at gribe nuets kraft er en forudsætning for samarbejdet, og det er særligt at opleve, at når det sker, opløses tid og rum ind i et fælles, pulserende åndedrag, der favner også det usagte og uskrevne.”

Selv fortæller Reza Farmand om, hvad det betyder for ham, at andre kunstnere lader sig inspirere og arbejder videre med hans digte.

”Det er dejligt at høre genklang af sine værker Et værk skabt i enerum, rejser, går rundt og viser sig i forskellige fællesrum Det er rart at opleve, at andre kan relatere til ens værker Det giver en følelse af åndeligt fællesskab Jeg er meget taknemlig over for de kunstnere, der bruger tid til at recitere og fortolke min poesi.”


Mette Frank & Tom Sonntag til festivalåbningen, 2023.
Foto: Tina Lindop.


Lise Kamp Dahlerup & Rubens Ballade i Salonen, 2023,
Foto: Tina Lindop.


Læs mere om Reza Farmand 
og de medvirkende kunstner, 
der kan opleves på denne podcast:



REZA FARMAND

"Jeg skriver på persisk. Jeg skriver frie vers eller moderne poesi, som også bliver kaldt den nye poesi. Den moderne persiske poesi blev grundlagt af Nima Yushij (1895-1960). Han brød med den klassiske persiske digtning, både formmæssigt og indholdsmæssigt Han benyttede metrik og rim på en ny måde og gjorde oprør mod klichéer ved at skrive levende om ting, der omgav ham. Sidenhen er der opstået forskellige digtretninger i den persiske poesi. Jeg er ikke optaget af rim og versmål, når jeg skriver, men min poesi har en form for melodi, som formes når jeg skriver. Kimen af en idé opstår i et splitsekund, og den trækker som en magnet de passende ord til sig. I mine seneste digtsamlinger, som jeg har oversat til dansk, har jeg arbejdet tematisk. Sådan at jeg dvæler ved et emne, laver en slags poetisk brainstorm og udforsker det i fred og ro. Digtsamlingerne ”Min mor blev ikke smuk”, ”Parisiske digte”, ”Polardigte” og ” Duas stening” er således tematiske. Dette gælder også min digtsamling ”Det er blodet der elsker”. Gnisten, der tændte bålet, var en forelskelse, så begyndte jeg langsomt at udforske kærlighedens synlige og usynlige aspekter." ”Det er blodet der elsker” indgår i den digitale festivalserie ALVERDENS KÆRLIGHED. Læs mere. Festivalens overskrift er inspireret af Reza Farmand nyeste digtsamling, der endnu ikke er udgivet: ”Verden er fuld af veje”.



METTE FRANK

Skuespilleren Mette Frank læser uddrag fra Reza Farmands nyeste digtsamling "Verden er fuld af veje”, der endnu er uudgivet. Mette læste op sidste år på festivalen fra Reza Farmands digtsamling, ”Det er blodet der elsker” akkompagneret af Tom Sonntag. I år har de fortsat deres frugtbare samarbejde. Mette har tidligere på festivalen læst op fra "De Fire Djævle" eller "Les Quatre Diable", som Herman Bangs roman oprindelig hed - som Mette sammen med Petrine Agger omdannede til teaterforestillingen "Bang Unplogged". Hør podcast.




Foto: Michael Svennevig

TOM SONNTAG

”The man who sleeps under trees”er titlen på Tom Sonntags seneste cd. Naturen spiller en stor rolle for Tom, der er opvokset på en gård i en lille sydfinsk landsby. Allerede som 9-årig fik han konstateret muskelsvind, hvorfor hans far sørgede for, at Tom i stedet fik musikalske muligheder og udfordringer. De spillede sammen til fester og baller, og da Tom mange år senere kom til København, blev han betaget af alle de muligheder, som den musikalske tilværelse i København kunne tilbyde ham. Tom er inspireret af naturen, og der er et ekko af de finske skove til stede i hans musik. Tom maler, filmer, komponerer, spiller og synger. Selvfølgelig giver sygdommen begrænsninger, men Tom lever et meget aktivt liv - med mange rejser. Læs mere. (YouTube).



Foto: Tina Lindop
LISE KAMP DAHLERUP

Skuespilleren Lise Kamp Dahlerup har gennem 13 år været fast underviser på AFUK – Akademiet For Utæmmet Kreativitet. Lise har allerede medvirket på festivalen gennem flere år i samarbejde med forfatteren Birte Kont. Det har blandt andet resulteret i en stærk fremførelse af ”Ingen har ordet” – en fortælling om at være tæt på et menneske med sygdom. Sammen har de i 2021 fremført ”En refleksion over tiden”. Lise læser i Vanløse digte af Reza Farmand fra digtsamlingen: "Det er blodet der elsker" og uddrag fra Ahlam Kassems romanmanuskript "Fra Beirut til København", samt en monolog af Irene Pedersen, "Den første sne". Lise er en dreven oplæser og indlæser. Det har hun de sidste sæsoner bevist på utallige festivalpodcasts. Blandt andet på den indledende podcast med festivaltekster, OM KÆRLIGHED. Læs mere.



Foto: Ole V. Wagner

RUBENS BALLADE

er kunstnernavnet på den syngende og guitarspillende Ruben Engelhardt. Ruben har altid beskæftiget sig med musik. Det er gennem musikken, at han orienterer sig i verden. Til daglig er han musiklærer i folkeskolen, og derudover komponist og tekstforfatter. Udover hans soloprojekt “Rubens Ballade” spiller han i to andre bands og skriver sange om både stort og småt, men har gennem de sidste år skrevet sange, der er båret frem af hans engagement i kampen for en mere human flygtningepolitik, næret af kontakten med flygtninge og mødet med Bedsteforældre for Asyl. Hør nummeret han har skrevet til festivalen sidste år, og som var med på den indledende podcast med festivaltekster. Se filmklip fra festivalen i 2021.

*

Reza Farmands digte
kan opleves på 4 festivaldage:

Mette Frank
til festivalopvarmningen
fredag den 1. august kl. 16-21
i Salonen på Østerbro

Mette Frank & Tom Sonntag
til festivalåbningen,
lørdag den 3. august kl. 12-20
i HF Prøvestenen på Amager.

Lise Kamp Dahlerup & Rubens Ballade
på 2. og 3. festivaldag
i Vanløse den 6.8. kl. 15-21
og på Østerbro den 8.8. kl. 19-21
Se program

*


Læs mere.

onsdag den 14. februar 2024

VERDEN ER FULD AF VEJE. Festivaltekster 2024

 

Festivalmaleri: Hanne Svennevig.


Tekster inspireret af festivalens tema

VERDEN ER FULD AF VEJE

Festival om drømme og portrætter


Hør podcast

Også på YouTube


Rubens Ballade: ”Hvis du går med” (”Livet kan være hårdt”). Tekst & musik: Ruben Engelhardt.

Rodolph Geraci: ”Opslagstavlen” læst af Lise Kamp Dahlerup*

Cindy Lynn Brown: “Cat Lady” læst af hende selv**

Reza Farmand: ”Tidens hjerte er altid nuet” læst af Mette Frank akkompagneret af Tom Sonntag***

Salim Abdali: Digt, læst af Hans Henrik Clemensen

Sheila Andersen: ”Festivaltekst” læst af hende selv

Rubens Ballade: ”Flyv Fugl Flyv”. Tekst & musik: Ruben Engelhardt

Qaali Schmidt Sørensen: ”Lad mig komme op af hullet”, digt, læst af Hans Henrik Clemensen

Rodolph Geraci: ”Anoreksi”, læst af Lise Kamp Dahlerup*

Aleksandar Sajin: ”Øjnene der ser”, digt læst af ham selv

Cindy Lynn Brown:” Stærk Kvinde” læst af hende selv**

Reza Farmand: ”En Gammel kvindes nøgenbadning” læst af Mette Frank akkompagneret af Tom Sonntag***



* fra novellesamlingen ”Alfabet”, oversat fra fransk af forfatteren selv

** fra en kommende portrætsamling

*** fra digtsamlingen ”Verden er fuld af veje” (endnu uudgivet). Optagelse, mix & mastering: sonnMusic/ T. Sonntag

*


Hør podcast

Også på YouTube


De bidragende og medvirkende:


Rubens Ballade. Foto: Sune Tølløse.



RUBENS BALLADE

er kunstnernavnet på den syngende og guitarspillende Ruben Engelhardt. Ruben har altid beskæftiget sig med musik. Det er gennem musikken, at han orienterer sig i verden. Til daglig er han musiklærer i folkeskolen og derudover komponist og tekstforfatter. Ud over hans soloprojekt “Rubens Ballade” spiller han i to andre bands og skriver sange om både stort og småt, men har gennem de sidste år skrevet sange, der er båret frem af hans engagement i kampen for en mere human flygtningepolitik, næret af kontakten med flygtninge og mødet med Bedsteforældre for Asyl.  Hør numret han har skrevet til festivalen i år, og som var med på den indledende podcast med festivaltekster. Se filmklip fra festivalen i 2021.


Rodolph Geraci. Foto: Alan Pary.


RODOLPH GERACI

​Rodolph Geraci har tidligere været holdkaptajn på festivalens petanque-turneringer (som en del af festivalen på Amager), men sidste år handlede det bl.a. om novellen, ”Regnvejret”. Rodolph blev født i 1953 af en fransk mor og en italiensk far og har boet i Danmark siden 1981. Han udgav i 1973 sin første digtsamling og har siden skrevet noveller og romaner. ”Prinsen og jeg” er hans første danske udgivelse. Det er en blomstrende kærlighedserklæring til danskhed og franskhed, når de torpederer hinanden allerkærligst på tværs af de dansk/franske kulturelle grænser. Den nyeste udgivelse er indtil videre kun udkommet på fransk ”Les Améthystes”, der er en kærlighedshistorie mellem Tilde, en ung kvinde og en franskmand, men på grund af sprogbarrieren og Tildes normale udseende, ved han ikke, at hun er udviklingshæmmet. Læs mere. Romanen indgik i sidste års digitale festivalserie ALVERDENS KÆRLIGHED.



Lise Kamp Dahlerup. Foto: Tina Lindop.

LISE KAMP DAHLERUP

Skuespilleren Lise Kamp Dahlerup var gennem 13 år fast underviser på AFUK – Akademiet For Utæmmet Kreativitet. Lise har allerede medvirket på festivalen gennem flere år. Både alene og i samarbejde med forfatteren Birte Kont. Det resulterede blandt andet i en stærk fremførelse af ”Ingen har ordet” – en fortælling om at være tæt på et menneske med sygdom. Sammen fremførte de i 2021 ”En refleksion over tiden”. Lise er en dreven oplæser og indlæser. Det har hun de sidste sæsoner bevist på utallige festivalpodcasts. Blandt andet på den indledende podcast med festivaltekster, ligesom hun gjorde på sidste års opvarmende podcast OM KÆRLIGHED. Læs mere.




Vindt Lynn Brown. Foto: Michael Svennevig.


Cindy Lynn Brown

Digteren Cindy Lynn Brown fortæller: ”Jeg er født i Århus og opvokset i en dansk/amerikansk familie, og har altid været et skrivende menneske og vidste allerede som 6-årig, at jeg ville være forfatter. Eller rettere forfatter og småkageopfinder.
Alle mine bøger er forskellige, fordi jeg arbejder tematisk og også sigter efter at udfordre mig selv formmæssigt i hver ny bog. Det, teksterne har til fælles, er at de ofte kredser om verden - dens mangfoldighed, skrøbelighed, rædsel og absurditeter". Hør podcast.



Reza Farmand.


Reza Farmand

"Jeg skriver på persisk. Jeg skriver frie vers eller moderne poesi, som også bliver kaldt den nye poesi. Jeg er ikke optaget af rim og versmål, når jeg skriver, men min poesi har en form for melodi, som formes når jeg skriver. Kimen af en idé opstår i et splitsekund, og den trækker som en magnet de passende ord til sig. I mine seneste digtsamlinger, som jeg har oversat til dansk, har jeg arbejdet tematisk. Sådan at jeg dvæler ved et emne, laver en slags poetisk brainstorm og udforsker det i fred og ro. Digtsamlingerne ”Min mor blev ikke smuk”, ”Parisiske digte”, ”Polardigte” og ” Duas stening” er således tematiske. Dette gælder også min seneste digtsamling ”Det er blodet der elsker”. Gnisten, der tændte bålet, var en forelskelse, så begyndte jeg langsomt at udforske kærlighedens synlige og usynlige aspekter." 
”Det er blodet der elsker” indgår i den digitale festivalserie ALVERDENS KÆRLIGHED. Læs mere. I år er festivalens overskrift "Verden er fuld af veje" lånt fra Rezas nyeste  (og endnu upublicerede) digtsamling af samme navn. 


Mette Frank & Tom Sonntag optrådte til festivalopvarmningen og til festivalåbningen sidste år 
med uddrag fra Reza Farmans digtsamling "Det er blodet der elsker"
Foto: Tina Lindop.




Mette Frank 




METTE FRANK

Skuespilleren Mette Frank læste sidste år uddrag fra Reza Farmands digtsamling "Det er blodet der elsker" (Brændpunkt, 2023). I år læser Mette uddrag fra Reza Farmands seneste digtsaling "Verden er fuld af veje", der har givet navn til festivalen. Mette bliver akkompagneret af Tom Sonntag på klaver.
Mette har på en tidligere festival læst op fra "De Fire Djævle" eller "Les Quatre Diable", som Herman Bangs roman oprindelig hed. Sammen med skuespilleren Petrine Agger omdannedes det  til teaterforestillingen "Bang Unplogged". Hør podcast.



Tom Sonntag. Foto: Michael Svennevig


TOM SONNTAG 

”The man who sleeps under trees” er titlen på Tom Sonntags seneste album. Naturen spiller en stor rolle for Tom, der er opvokset på en gård i en lille sydfinsk landsby. Allerede som 9-årig fik han konstateret muskelsvind, hvorfor hans far sørgede for, at Tom i stedet fik musikalske muligheder og udfordringer. De spillede sammen til fester og baller, og da Tom mange år senere kom til København, blev han betaget af alle de muligheder, som den musikalske tilværelse i København kunne tilbyde ham. Tom maler, filmer, komponerer, spiller og synger. Selvfølgelig giver sygdommen begrænsninger, men Tom lever et meget aktivt liv - og bruger naturen, som nok den største inspirationskilde til sin musik. Læs mere. (YouTube).



Salim Abdali. Foto: Michael Svennevig.


SALIM ABDALI 

Den dansk/irakiske digter Salim Abdali læste sidste år op fra sin seneste digtsamling, ”Det hun er” til festivalopvarmningen. Digtsamlingen udkom på Det Poetiske Bureau i efteråret. Salim ser verden gennem nye briller. Selv har han betragtet verden med irakiske, danske, græske og kinesiske briller - så nu gælder det måske i højere grad om helt at tage brillerne af. Salim er forsker og digter, men også oversætter. I 2019 udkom hans digtsamling ”Alfabetmageren”. Bagefter udkom digtsamlingen, ”Kærlighed har ingen sprog” . ​Salim Abdali medvirkede også til festivalafslutningen sidste år, hvor danseren Peter Vadim improviserede til Salims oplæsning. Læs mere. Hør podcast (YouTube). Læs også Salims bidrag til ET ANDET BLIKOm Oman.



Hans Henrik Clemensen. Foto: Kirsten Hyldager,



Hans Henrik Clemensen

Hans Henrik Clemensen er skuespiller. Han har på denne podcast med opvarmende festivaltekster  indlæst to digte af Salim Abdali og Qaali Schmidt-Sørensen. Velkommen til Hans Henrik, der er ny i festivalsammenhængen. Hans Henrik har et langt og aktivt teater-, tv- og filmliv og er også en yderst ferm og rutineret tekstindlæser.,


Sheila Andersen. Foto: Jonas Andersen

SHEILA ANDERSEN

Sheila Andersen er talehørekonsulent med en PD i Dansk som andetsprog (Pædagogisk Diplomuddannelse inden for børn med et andet modersmål end dansk) og offentliggjorde her på bloggen i 2018 et essay om arbejdet, dengang som sprogpædagog for tosprogede børnehavebørn på Midtsjælland. Læs KLODS DANSK. Arbejder i dag som talehørekonsulent i Ringsted Kommune. Sheila har bidraget til flere bøger: GAMMELBOGEN II (Epigraf, 2014) og LIVETS GANG I HF PRØVKLUDEN (Epigraf, 2019) (indsamling af børne- og ungdomsstemmer). I forbindelse med festivalen ÆG & HÅB (2021) skrev Sheila ligeledes en eventyrlig fabel, der blev indlæst og udgivet på podcasten Apopos ÆG & HÅB og oplæst på festivalen af Trine Runge. Både sidste år og i år har Sheila ligeledes bidraget med tekster til festivalens opvarmende podcasts,



Qaali Schmidt-Sørensen. Foto: Morten Corneliussen.


QAALI SCHMIDT-SØRENSEN 

Den dansk/somaliske forfatterinde Qaali Schmidt-Sørensen har skrevet flere afsnit i den fortløbende satiriske tekst "Den snobbede afrikaner", og beviste med den, at humoren kan nå ind på steder, hvor alle andre må give op. 
Teksterne har været læst på festivalerne af 
skuespillerne Rebecca Langley og Lise Kamp Dahlerup. Humoren manifesterede sig første gang i teksten "Fejlfarvet kvinde til vejledning", som Qaali skrev til festivalen i 2020, hvor den blev læst af Rebecca Langley (læs uddrag). Qaali er uddannet Cand. Soc. fra Aalborg Universitet. Hun er også translatør og debuterede med romanen ” På taget af dommedag” (CDR-Forlag, 2008). I 2018 rejste Qaali tilbage til Somalia, og genså landet for første gang siden flugten efter borgerkrigen. Det fortalte hun om på festivalen - og på podcasten "Den usynlige krig". Læs mere





VERDEN ER FULD AF VEJE
Festival om drømme og portrætter
3. - 14. august 2024
5 bydele med 100 medvirkende

Læs mere om festivalen på hjemmesiden:

*