LIVSFORTÆLLINGER på Sommerfestivalen 2025

Andres (livs)fortællinger er noget af det mest fascinerende, men også noget af det mest sårbare, man kan arbejde med. Det er en af festivalens livsnerver. Livsfortællingerne kan både have form som en rejseberetning eller en livsberetning. Det kan handle om et fremmed sted eller land - eller om en periode i ens liv. Det kan handle om at finde sig selv ude i det fremmede. Andre gange behøver man end ikke a rejse ud.

I år er der 11 livsfortællinger fordelt på festivalens 4 første dage. Livsrejsen er en af de forunderligste rejser. Oplev det på festivalen i mødet med Linne, Tekla, Simon, Marie Louise, Lisbeth, Benthe, Bjørn, Ilham, Bernt, Nynne & Eva samt Irma.

Her er en oversigt over det dag for dag:

FESTIVAL-ÅBNING: lørdag den 2. august 2025 kl. 12-20

i HF Prøvestenen, Kardinalgangen 3, 2300 Kbh. S.

Se programmet for dagen.

BJØRN WALTHER KNUDSEN  
 
Mens Ann Sofie er på arbejde, slår Bjørn sig ned i en lille kassettebåndsbutik i en satelitforstad til hovedstaden Jakarta i Indonesien og falder i snak med ejeren, der har en kandidatgrad i russisk, men meget hellere vil sidde i sin lille butik, omgivet af 15.000 kassettebånd og lytte til indonesisk gamelan-musik, ryge indonesiske cigaretter, drikke kaffe og sludre med kunderne, mens livet og trafikken drøner uophørligt forbi. Bjørn fortalte om det for første gang til festivalåbningen sidste år, men har nu været tilbage igen og er vendt hjem med flere indonesiske kassettebånd, som han vil afspille til festivalåbningen. Sidste år indgik det i serien ET ANDET BLIK. Læs mere. Hør   podcast (2024). 

2. FESTIVALDAG; tirsdag den 5. august kl. 15-21

i GLOBAL Arts Gallery, Skalbakken 8 A, Vanløse

Se programmet for dagen.

SIMON GJERLØV
​

Simon Gjerløv fortæller om lokalt miljøpolitisk borgerengagement til festivalåbningen, 

men i Vanløse kommer det til at handle om Simons personlige beretning via hans bog: "TRANSMAND - den lange vej" (2025), 

der er udkommet i bogform på Forlaget mellemgaard.

"Simon Gjerløv debutbog kunne meget hurtigt blive en historie, der starter trist og ender godt, eftersom Simon er en af dem, for hvem det ender godt. Eller måske er det rigtigere at sige, at han startede med en pigekrop, men endte som mand. Historier i den genre kan godt blive meget forudsigelige, men efter bare et par sider, er det tydeligt, at vi er i selskab med en ferm fortæller. Han kan skrive, Simon. Der er musik og stemning i teksten. Det virker i sig selv afvæbnende." Uddrag fra bogens anmeldelse, der offentliggøres inden festivalen.   

BENTHE PLOUG

​Det er tredje gang Benthe Ploug medvirker på festivalen. Benthe, der også er psykoterapeut, har tidligere fortalt om et andet af hendes værker: ”Fortællinger om fortvivlelse og forvandling”, der består af 20 fortællinger, der omhandler forskellige eksistentielle livskriser. Sidste år fortalte hun om den netop udkomne bog, "Mageløs Magi i nutidens Indien" (Lemuel Books, 2025) baseret på egne oplevelser fra rundrejser i Indien. Læs mere. I år gælder det hendes udgivelse: ”Livsfortællinger. 32 danskere deler ud af deres livsvisdom” (Forlaget mellemgaard, 2016).  Læs anmeldelse.  

IRMA CLAUSEN

Benthe Ploug har inviteret Irma Clausen, der medvirker i bogudgivelsen,  LIVSFORTÆLLINGER. 32 danskere deler ud af deres livsvisdom”

(Forlaget mellemgaard, 2016), til at fortælle om sit liv. 

Irma Clausen er antropolog og filminstruktør.

Ydermere er Irma Clausen bogaktuel med sin selvbiografiske bog:

KUN DØDE FISK FLYDER MED STRØMMEN (2025)

Det er første gang Irma medvirker på festivalen.

EVA BILLESBØLLE TWOREK 

& NYNNE TWOREK  

Billedkunstneren Eva Billesbølle Tworek og lyrikeren Nynne Tworek er mor og datter, men også jævnbyrdige i udarbejdelsen af den vandreudstilling, ”Øjeblikket bag Glasdøren”, der i flere år har vandret fra sted til sted. I ord, billeder, musik og foredrag har de skildret deres forhold til Lea, søster og datter, født med Downs syndrom og autisme. For 35 år siden, da Lea blev født, skabte Eva en vandreudstilling, ” Et kromosom for meget”. Nu er det blevet til endnu en udstilling. Nynne skrev digtsamlingen ”Glasdøren” og Eva malede en serie malerier med overskriften ”Øjeblikket”. De arbejdede uafhængigt af hinanden, og ville skildre relationen og forholdet til Lea med alt hvad det indebærer af kærlighed og frustrationer. Lea lever et rigt og kreativt liv på det bosted, hvor der bliver taget særligt hensyn til hende. Hver søndag er hun hjemme hos forældrene til lagkage og kylling. Men hvad har det betydet for dem, hver især - og for dem som familie? Hvordan har interessen været og hvad har det affødt af reaktioner? Det fortæller de om på festivalen. Hør podcast (2020) med Eva og læs mere. Hør podcast (2020) med Nynne og læs mere. Læs opslag (2023)

3. festivaldag: 

tirsdag den 7. 8, 2025 kl. 19.00-21.30

på Forsøgsstationen, 

Sønder Boulevard 81 på Vesterbro 

Se programmet for dagen.

Foto: Christian Grønne.

MARIE  LOUISE  MALMSTRØM 

 

”Da det røde Air Greenland propelfly stadsede sine motorer på landingsbanen i Nuuk, blev der stille. Helt stille. Min familie og jeg havde længe drømt om at prøve kræfter med en anderledes hverdag. Nysgerrigheden havde placeret mine to drenge på tre og fire år samt min kæreste og mig foran den lille ankomstterminal, som akkurat stod frem i snestormen knap 100 meter fra os, den mandag i 2019. Med dørenes åbning fulgte stormen og begyndelsen på et eventyr.” Sådan indleder Marie Louise Malmstrøm sin bog, ”IS I MAVEN. 155 dage som kirurg i Nuuk” (2022). Marie Louise vil på festivalen læse op og fortælle om sine oplevelser, der resulterede i bogen.  (Anmeldelse offentliggøres senere).

LISBETH MØLLER

Lisbeth beskriver sig selv som et menneske i forandring. I 2021 forlod hun en karriere i erhvervslivet og rejste til Sydamerika på, hvad der endte med at blive en tre år lang udviklingsrejse. Efter i årtier at have levet primært i hovedet, fordybede hun sig i krop, sjæl og følelser gennem bl.a. argentinsk tango, åndedrætsterapi og forskellig plantemedicin. Tilbage i Danmark forsøger hun nu at kombinere sine gamle og nye verdener i arbejdet med ledere og organisationer og at skabe plads til krop og følelser også i en “corporate” kontekst. Hun vil fortælle om, hvordan det, for et menneske hidtil “uden krop”, er at åbne en fysisk kanal til at udtrykke sig igennem.

FESTIVAL-afslutningen: søndag den 10. august 2025 kl. 13-16

i gårdhaven ved Dansk PEN, Dronningensgade 14, Christianshavn

Hvis det ikke er udevejr bliver det i Dansk Forfatterforening, 

Strandgade 6 - et par gader derfra.  

se programmet for dagen.

Foto: Camille Holm Hasenfuss. 

LINNE WINDFELDT

 VALLING RASMUSSEN

For Linne Windfeldt Valling Rasmussen startede det på efterskolen med en interesse for, hvad der foregik på Christiansborg. At der var nogle systemer, der blev bestemmende for, hvordan det samlet bliver. Det startede med en frustration, der skulle blive til handling. Via frivilligt arbejde i Ungdom NOAH gik det videre til Mosegården, et midtsjællandsk landbrugskollektiv, der leverede grønt til 130 husstande. Senere vendte hun alligevel tilbage til byen, hvor Linne ”længes tilbage til landet og jorden og de mere nære fællesskaber. Men på mine egne præmisser. Min livskrise buldrer stadig, shit, tyverne er ikke for sarte sjæle…” Hør om Linnes seneste livsafsnit til festivalåbningen. Hør podcast (2019) og læs mere. 

 

Foto: Robin Skjoldborg.

ILHAM HERISI

"Monologen "En Vred Kvinde" er ikke kun min personlige fortælling, men også andre minoritetskvinders fortælling om, hvordan vi bliver undertrykt i samfundet. Det handler ikke om at finde sig selv, men at udfordre samfundet og de fordomme der bliver pålagt én og kræve at blive set for den, man er. Det er karakteren, der finder sig selv og sin styrke på trods af de udfordringer, man møder i samfundet." Ilham Herisi skrev og fremførte monologen i Krudttønden i december 2024. Læs teateranmeldelsen og oplev et uddrag til festivalafslutningen, hvor Ilham fortæller om forestillingen.

Foto: Jens Ulrich/dizzyBild

BERNT STUBBE ØSTERGAARD

  

Blomsterbørn, hippier, flippere ... kært barn har mange navne.
Blomsterbørn blev den danske betegnelse for flowerpowergenerationen, der voksede op i 60'erne og 70'erne. De flyttede i kollektiv og forlangte nedrustning, sagde nej til atomkraft, gik ind for ligestilling mellem kønnene, fri kærlighed og stop for forurening og rovdrift på naturens resurser. Med idealer hentet fra utopisk socialisme og ansvarsfuld anarkisme kæmpede de for kærlighed og fred. 
Efter det voldsomme studenteroprør i 1968 sprang masser af "blomster" ud, og hundredtusindvis af unge flyttede i nye boformer og indgik i tættere fællesskaber, der understøttede megen social og politisk aktivisme. Mange slog sig ned på landet for at realisere drømmen om selvforsyning og giftfri mad, og en stor del af deres kampe og erfaringer er stadig højaktuelle i dag, hvor den truende klimakatastrofe kalder på fundamentale ændringer i vores forbrugsmønstre, skift til vedvarende energikilder og omlægning af det danske landskab til øget grønsagsproduktion og meget mere skov.
Bernt Stubbe Østergaards BLOMSTERBØRN - LIVET I LANDKOLLEKTIVERNE tager læseren med til et blomstrende årti, hvor mange af nutidens kampe blev indledt. Mød Bernt til festivalafslutningen, hvor han fortæller om at drømme stort og radikalt - og om stadigvæk at tro på drømmen, selv om den ændrer sig. (Anmeldelse offentliggøres senere).

TEKLA IRENE WALTHER

Tekla Irene Walther, født på en gård i Vestjylland i 1925 som den yngste af en stor børneflok. Her, 100 år senere, fortæller hun om sin søgning efter svar i bogen "Livet Latteren Dansen" (2025). Vejen gik over 7 års skolegang, mark- og husarbejde også for naboer. Bagerbutik, samvær, 1 års ophold i England. Derefter sygeplejeuddannelse, rejser, mellemskole og HF eksamen. Livsglæden vokser med arbejde, ægteskab, husbyggeri og glade mennesker. Venner. Som ældre folder hun sine kræfter ud i sang og dans, i latter og teater. Her finder hun flere svar på sit spørgsmål. Mød Tekla til festivalafslutningen, der samtidig også fungerer som en reklame for den kommende Gammelfestival. (Anmeldelse offentliggøres senere).

*

Festivalens program:    
1. dag: 2.8.2025 (Amager)      
2. dag: 5.8.2025 (Vanløse)       
3. dag: 7.8.2025 (Vesterbro)   
          4. dag: 10.8.2025 (Christianshavn)
        5. dag: 13.8.25 (hemmeligt sted)  

      Samlet link til hele festivalen

Anmeldelse: EN VRED KVINDE i Krudttønden

Foto: Robin Skjoldborg.

Da vi kommer ind, er der frithængende bøjler med 8 forskellige beklædningsdele, der hænger i en halvcirkel rundt om et lille gulvtæppe midt på scenen. Det er en enkel, men meget smagfuld scenografi, belyst med varmt rødt lys, mens der lyder dæmpet sang. Det er et rart rum at træde ind i. Man føler sig godt tilpas, så vreden er i hvert fald ikke at spore i scenografien.

Lidt efter kommer Ilham Herisi ind. Hun er en ung dansk/afrikansk kvinde, i slutningen af 20´erne, iklædt en sort heldragt, der straks giver associationer til en påklædningsdukke, der skal iføre sig de forskellige ophængte beklædningsdele i løbet af forestillingen - eller monologen som det er. Det fungerer som en god dramaturgisk inddeling af teksten.

Foto: Robin Skjoldborg.

Overskriften er identitet, racisme og feminisme. Ilham Herisi har selv skrevet teksten, som hun fremfører. Det er både hendes debut som dramatiker og som skuespiller.

På Robin Skjoldborgs flotte plakatfoto til forestillingen er hendes ansigt holdt halvt i skygge, mens hun holder den ene hånd op langs ansigtet. Hun kigger direkte ud på os. Ansigtet er åbent, men sørgmodigt med et afventende og insisterende blik. Hun er ligesom i forestillingen iført sort. Det er rart at kigge på, men det er også sorgfuldt. Det gælder også forestillingen. Jo, hun er vred, men vrede er mange ting. Hun tager direkte øjenkontakt allerede fra starten. Men hun er ikke bare vred. Vreden er hendes benzin, men hun vil meget mere end den - heldigvis.

Foto: Robin Skjoldborg (udsnit).

Hendes stemme er ikke stor, men insisterende, og hun trækker os til sig, mens hun holder os fast med blikket. Hun slutter med en fremstrakt hånd, så vreden er måske nok det vi først og fremmest møder, men det stopper ikke ved den. Det er hendes måde at vise os på, at hun har fået nok. Hun vil ikke bare leve i det billede, vi allerede har skabt os af hende som en ung afrikansk kvinde. Hun efterlyser, at vi møder hende sådan, som hun er, at vi ikke bare kigger på hende med vores allerede fastholdte indtryk af hende. Hun er så meget andet end det. Hun vil så meget mere end det. Hun vil have lov til at være her i sin egen ret. Hun er et selvstændigt individ.

Det er befriende, at hun ikke forskanser sig oppe på bjerget og bare nøjes med at være forurettet, for hun er også spørgende, og hun bliver ved med at spørge om, hvorfor vi holder hende udenfor?

Foto: Robin Skjoldborg (udsnit).

Feminismen får sine egne spark. Det kan jeg som mand ikke rigtig forholde mig til, men hendes anklage er meget mere generel, og det rammer og berører mig. Men ikke på nogen ødelæggende måde. Det er tydeligt, at Ilham Herisi er optændt af sin mission, og det er en imponerende iscenesættelse af den, vi møder i EN VRED KVINDE.

Teksten kommer lige fra hjertet og skildrer billeder fra et liv, hvor hun hele tiden har følt sig holdt udenfor og adskilt fra dem med privilegierne - altså alle os, der ikke selv er klar over, at vi er de privilegerede. Det er nødvendigt med dramatiske tekster som denne. Det befriende ved den er den afsluttende udstrakte hånd.

Hele 'sagen' er meget sympatisk, og selvfølgelig er det frækt af mig at komme med den påstand, at det er den kamp, vi alle kæmper ikke bare for at finde en plads i livet, men især vores egen plads.  Kampen for at finde os til rette og få den betydning for andre, som vi har for os selv. Det er den kamp vi alle har, men selvfølgelig er det frustrerende at skulle kæmpe med, at vi og omverdenen allerede har billeder af, hvordan vi sikkert er. Især når det står i vejen for et egentligt møde, hvor det er nysgerrigheden og den ægte interesse, der fører an.

Foto: Robin Skjoldborg (udsnit).

Forestillingen spiller selv på det. Ilham Herisi lader kvinden på scenen være somalisk, have rødder i Kenya og være født i Danmark. Ligesom hun selv er: en dansker. Der er tydeligvis mange fællestræk mellem de to, når hun skildrer fornemmelsen af sin medfødte skønhed, selv om det er langt senere, hun bliver bevidst om den. I folkeskolen var det kun blondinerne og brunetterne, drengene havde øje for. Hver morgen glattede hun sit hår for at bliver af med de medfødte krøller. I gymnasiet fik hun pludselig den opmærksomhed fra fyrene, som hun ikke havde mærket tidligere, men hvordan gebærde sig, når selvbilledet er skadet og præget af at blive ignoreret indtil da? 

Nu får hun pludselig en seksuel opmærksomhed, der alene går på hendes udseende. Som om alt andet allerede er sagt.

"Jeg er færdig med at undskylde min vrede!", står der fremhævet som citat på flyeren til forestillingen, hvor der også står, at det "ikke kun er en personlig fortælling - den bygger også på research og andres oplevelser som minoritetskvinde i dagens samfund. Ideen udsprang, da jeg reflekterede over spørgsmålet: Hvorfor  må kvinder ikke være vrede? Og hvordan er det for en afrikansk kvinde? Er hendes vrede ikke også legitim?"

Ilham Hersiri får gjort vreden legitim i løbet af forestillingen, hvor hun går fra at være noget, der er intet, og til sluttelig at iføre sig sin afrikanske identitet, hvor der er plads til hende. Hun er færdig med at føle sig udenfor. Færdig med at ville tilpasse sig noget, der ikke er hende. Færdig med at stå i skyggen af sig selv og andre. Nu er hun klar til at træde ud i lyset. Hun er ikke skabt til at stå i skyggen. Hun er klar til at træde ind på scenen - og det gør hun tydeligvis i EN VRED KVINDE. Så det, der startede med en vrede, bliver til en fortælling om at finde sig selv, båret frem af en oprigtig nysgerrighed og interesse for at indgå i en dialog. Lad os tage imod den invitation!

Diêm Camille har været dramaturgisk konsulent på forestillingen (og har også lagt stemme til de afspillede sentenser og spørgsmål, som hovedpersonen besvarer i løbet af forestillingen). Mette Frank har været scenisk konsulent. Rebecca Langley Jensen har været instruktørassistent. Lyddesignet er af Jakob Folke Ivarsson og lysdesignet er af Julian Simpson.

Foto: Robin Skjoldborg.

EN VRED KVINDE

af og med ILHAM HEISI

i Krudttønden, Serridslevej 2, 2100 Kbh. Ø.

18. - 22. december 2024

60 minutter

Monolog

Manuskript: Ilham Herisi

Dramaturgisk konsulent: Diêm Camille

Scenisk konsulent: Mette Frank

Instruktørkonsulent: Rebecca Langley Jensen

Fotograf: Robin Skjoldborg

Lyddesign: Jakob Folk Ivarsson

Lysdesign: Julian Simpson

Hjemmeside & billetter.

FB-begivenhed

*

Se også fortegnelsen 

over de øvrige 233 teateranmeldelser.

*