lørdag den 3. november 2018

KLODS DANSK af Sheila Andersen


Hvordan  mon en cykellygte virker  ?
 
 
LÆR SIT EGET SPROG, FØR DU LÆRER ANDRES
En af mine venner arbejder som sprogpædagog for tosprogede børnehave-børn på Midtsjælland. Jeg synes at det er spændende at høre hende berette om sit arbejde, fordi hun har erfaring med et område som mange har håndfaste meninger om, selv om kun de færreste er i besiddelse af den fornødne viden, der kan kvalificere og begrunde det de mener. For et stykke tid siden fik jeg denne beretning, om den aktuelle situation - og er glad for at kunne huse den på bloggen i håb om at flere vil få glæde af at læse den.

Klods Dansk af Sheila Andersen
– Sprogpædagog og PD i Dansk som andetsprog
(Pædagogisk Diplomuddannelse indenfor børn med et andet modersmål end dansk)
 
Tanker om sprogstimulering, mens jeg sidder i min bløde lænestol med mine rød-hvide solbriller og lader solen skinne på mig.

Der bliver skåret i øjeblikket, så blodet sprøjter, men det sprøjter i rød-hvide farver, så ingen ser at det affald, der ligger på bunden af skraldespanden, ligger og gærer, så vi får det i nakken igen med dobbelt styrke og kun kan pege på os selv, for det var mig, der ignorerede det, det var mig, der så på, mens jeg sad i min bløde lænestol med mine rød-hvide solbriller og lod solen skinne på mig.
 
Sheila Andersen med bordteater til at hjælpe børnene med forståelsen

Her er lidt om baggrunden:
Når børn vokser op, dannes deres identitet i mødet med andre mennesker - de bliver dem selv i familien, i institutionen, blandt vennerne. Børnene lærer først og fremmest af deres forældre og de afprøver det de har lært i trygge omgivelser. ”Når jeg siger Aaar, så siger far stolt: han sagde far”, ”Når jeg smiler, så smiler mor” og ”Når jeg skubber min tallerken på gulvet, så ser mor sur ud”. Barnet lærer om sig selv i sine omgivelser og det fortsætter. Barnet kommer i børnehaven og fortæller ”Så løbede jeg hen til koerne og give dem græs i morgen” og pædagogen smiler og siger ”Ja, du løb hen til køerne og gav dem græs i går”. Barnet bruger de rigtige begreber, som ko, løb og græs og bliver forstået, anerkendt og korrigeret. Efterhånden lærer barnet, hvad der er rigtigt, at sige og gøre, i de små og senere i de store omgivelser. Barnet bliver nogle gange forvirret, for sommetider er der noget man må derhjemme, som man ikke må i børnehaven og omvendt, men det lærer de fleste at håndtere, ligesom der også ofte er ting, man må for sin far, men ikke for sin mor. Barnet lærer rigtig mange ting i hjemmet, som det tager med sig videre, det lærer hvad alting hedder og kan hente en oplevelse, en følelse eller et billede frem i hukommelsen, det lærer at kommunikere i samtalen, nu er det min tur til at sige noget, nu er det din tur til at sige noget, vi skiftes til at tale. Det jeg har at sige, er noget værd, jeg kan fortælle eller give udtryk for det jeg gerne vil, det jeg er ked af, det jeg elsker, det jeg ved. Barnets identitet bliver dannet i hjemmet og den videre dannelse sker i institutionen i mødet med flere andre voksne og mange flere børn og der er endnu flere ting, der skal læres, fx at lege med flere børn i rollelegen, hvor identiteten afprøves og videreudvikles, at hjælpe, at samarbejde, at forstå en besked, som er rettet mod mange børn. Alle børn bygger videre på det de har lært hjemmefra, for det er det de kan, det er det de mestre.
 
Vi leger stopdans og har alle fundet billedet af trolden
 

Hvad sker der mon med et barn, som har lært alle disse ting hjemme og kommer i vuggestuen eller børnehaven og de voksne i institutionen ikke forstår barnet eller i værste tilfælde betragter barnet som dumt eller uvidende? Hvad sker der mon med et barn, som mødes med en stemning af TAL DANSK, det andet forstår vi ikke, det andet kan vi ikke bruge til noget? Hvad sker der med barnet, når vi behandler alle børnene ens og derved ikke giver alle børn lige talerettigheder, fordi vi ikke arbejder tosprogs-pædagogisk? Når vi ikke sætter stillads om barnet for at bygge videre på det, barnet har lært hjemmefra, men lader barnet starte forfra, som en novice. Når vi fx ikke anvender understøttende billeder i samtalen, spørger interesseret til barnet viden, holdning og erfaring og derved anerkender barnets kunnen. Et barn med et andet modersmål end dansk har også erfaringer, holdninger og interesser, selv om det ikke kan give udtryk for det, men så er det vores fornemste opgave at forstå hvad barnet har på hjertet og give barnet redskaber til at formidle det, så det har lige talerettigheder.
 

Vi maler korn til mel som mølleren i eventyret
 

Hvad sker der mon med et barn, som vokser op i et samfund, hvor diskursen er at sprogvurdere barnet som 3-årig, med en sprogtest, der vurderer det, som barnet ikke har lært endnu og derfor placerer barnet i ”særlig indsats” og som får samme sprogstimulering, som et etsproget barn og derved ikke bliver understøttet. Hvad sker der videre, når barnet kommer i skole og også ”dumper” sprogtesten i 0. klasse og ikke kan komme i 1. klasse, fordi sprogtesten igen ikke tager højde for alt det sprog, som barnet kan? Hvad sker der mon med forældre til de børn der ”dumper”? Ja, nogle forældre begynder også at sige til deres børn at de skal tale dansk og så ender det helt galt, fordi børnene skal lære det sprog, som deres forældre er bedst til, for at få et så godt dansk som muligt. For et barn der lærer at mestre et sprog 100 %, har lettere ved at mestre andre sprog. For at barnet bliver bedre til dansk, så kunne vi støtte det allerede i vuggestuen og børnehaven med modersmålsundervisning/leg!!! Børn som dumper, som ikke bliver forstået og anerkendt, som ikke får lige talerettigheder, de mister dele af deres grundlæggende identitet og er derved i stor risiko for at få massive problemer senere i livet – et menneske der bliver kasseret, har det svært.

Vi skal bygge broer og gå nysgerrigt hen til hinanden, men jeg kan godt forstå at hvis vi ikke bygger en bro, som vi selv tror på holder, så er vi meget uvillige til selv at tage skridtet ud på broen og så må ”de andre” gå vejen og prøve vores bro og når den styrter sammen, så mister vi nogen og vi har i stedet skabt en skyttegrav. Er det virkelig dét vi vil?

Vi opdager forskelligt sprog i bøger
 
*

Ingen kommentarer: