Arne Piel Christensen i samarbejde med Knud Vilby:
DANSKE VÆRDIER OG UDFORDRINGER
Vandkunsten 2019, 296
s.
Er der noget bedre end at blive ført rundt igennem
historien – igennem komplicerede politiske beslutninger - af én, der har været
med fra starten, og som kender alle de mange forløb indefra. Der er ikke tale
om en meningsmager, men om en sagkyndig, der har oplevet det hele på egen krop
og som har taget sig tiden til at reflektere over det gennemlevede og sammen
med forfatteren Knud Vilby (født 1943) har samlet det i bogen: ”Danske værdier
og udfordringer i en globaliseret verden”. Arne Piel Christensen (født 1938) har
gennem sit mere end 30 årige virke som formand (eller generalsekretær som det
også hedder) for Dansk Flygtningehjælp fulgt organisationen fra dens spæde begyndelse,
hvor han blev ansat til det, der fra starten bare lød som bare en midlertidig
ansættelse på 1½ år, men sådan gik det som bekendt ikke. I det indledende
afsnit fortæller han om sin egen familie og trækker slående parraller til de
familieforhold som vi siden er kommet til at betragte som mellemøstlige, men
bare to generationer tilbage var det vores egne levevilkår, men det har vi gladelig
glemt. Det er en god og sund påmindelse. Længere siden er det ikke.
Der er mange udfordringer og der er også mange danske
værdier. Bogen leverer velanbragte indspark, for der er plads til mange velbegrundede
spark. Det må der nødvendigvis være for en tidligere generalsekretær fra
Dansk Flygtningehjælp, der må se på at de tidligere selvfølgelige
kvoteflygtninge ikke længere er spor selvfølgelige. Men samtidig er det
muligheden for at se tilbage på en masse historiske forløb og ikke mindst på løsninger, der netop blev til, fordi der var en grundlæggende tro på at
dette var noget vi sammen skulle løse. Denne selvfølgelighed er det siden knebet med.
Bogen spiller på flere strenge for det er dels Arne
Piel Christensens egne arbejdserindringer, og dels skitseringen af den politisk
kontekst, der gør at teksten lige så let kan læses som en introduktion til det,
der er sket. Jeg er ikke tidligere stødt på en så let læselig, fint formidlet
og stadigvæk mangesidigt forklaring på det morads vi er endt i i dag. Det tales
om et ”globalt imperativ”: ”For hvor langt skal vi gå? Hvilke krav skal vi
stille til os selv og det samfund, som vi og generationerne forud har skabt?” (s.
290) Under overskriften ”Dårlig samvittighed hjælper os ikke” står der at vi ”må
være med til at indrette samfundene her og omkring os, så vi hele tiden prøver at
gøre verden til et bedre sted at være. Især for dem, der i dag må savne alt.” (s.
289)
Det er en udgivelse fuld af løsningsforslag, og rig på
en visioner for hvordan det heldigvis stadigvæk kan blive meget bedre. Dét kan
det. Meget, endda.
Efter at have vendt bogens sidste side, er det mange
indtryk og tanker, som jeg sidder tilbage med. Udover det rent faktuelle er det
især skildringen af Arne Piel Christensen oplevelse af at være vidne til
genforeningen af familiesammenførte, der ofte efter mange års adskillelse
endelig genforenes:
”En gang imellem tog jeg selv med i lufthavnen, når vi og
naturligvis primært den ventende flygtning skulle modtage ægtefæller eller
børn, og det var stærke oplevelser. Hvis jeg ikke havde nogen særlig relation
til de ankomne, gav jeg mig ikke til kende. Der var jo andre. Men jeg kunne
godt lide at stå ude i siden og se deres forening. Jeg har sjældent set så
megen glæde, som da familiemedlemmer, som ikke havde set hinanden i flere år,
igen forenedes.” (side 270).
Det er spændende og engageret læsning.
torsdag den 15. august kl. 19-21
fortæller om arbejdet med bogen.
Det gør han også på denne
hvor der er uddrag fra
Arne Piel Christensens egen tale
til udgivelsesreceptionen tidligere på året.