mandag den 1. februar 2016

"Ingenmandsland" af Charlotte Strandgaard.

Foto: David Blazek, fra Gammelfestivalen II (2014)
 
Forfatter Charlotte Strandgaard udgav for et par år siden erindringsromanen ”Drømte mig en drøm”(Sohn, 2012), der bestod af ”nedslag i et kvindeliv”. Ikke i et hvilket som helst kvindeliv, men i forfatterens.


 
Charlotte Strandgaard er en markant forfatter, der skærer ind til benet.
Det gjorde hun også i sit bidrag til Gammelbogen II med titlen: ”Alderdommen, rollatoren og mig”(Epigraf, 2014). Titlen skulle tages for pålydende. For efter længere tids sygdom var det der forfatteren var sammen med rollatoren. Men heldigvis var det forbigående. Digtet havde også seksuelle antydninger. Det spor er fortsat i de nyeste digtsamling, men inden da udgav hun bogen ”Hans” (Gladiator, 2014) om sin skizofrene søns liv og død.
Charlotte fejrer sit 50 års forfatterjubilæum med digtsamlingen ”Ingenmandsland” (Gladiator, 2015), hvor hun bl.a. skriver:
 
”Hvordan ser oldingens visdom ud /
 
Jeg prøver forgæves at se den for mig /
 
Jeg prøver forgæves at tegne den /
 
Jeg prøver forgæves at filme den //
 
 
Sandet i hænderne drysser fra mig /
 
Sandet er ikke til at holde fast /
 
Sandet er oldingens visdoms enæggede tvilling.”
 
 
 
Men Charlotte Strandgaard reflekterer også over sin egen historie og egne bedrifter som forfatter i frontlinjen. Og ikke uden triumf konstaterer hun, at ligesom hun var den første, der skrev poesi om menstruationsblod og nedbrød tabuer der, sådan nedbryder hun nu tabuer om kroppens nedbrydning og fordærv og blod i afføringen.
 
 
Oplev Charlotte Strandgaard læse op fra ”Ingenmandsland” på festivalen, onsdag den 3.2. kl. 17.30-18.00.